< Markus 8 >
1 Xu künlǝrdǝ, yǝnǝ zor bir top halayiⱪ yiƣilƣanidi. Ularning yegüdǝk ⱨeqnemisi bolmiƣaqⱪa, u muhlislirini yeniƣa qaⱪirip:
I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:
2 — Bu halayiⱪⱪa iqim aƣriydu. Qünki ular mening yenimda turƣili üq kün boldi, ularda yegüdǝk ⱨeqnǝrsimu ⱪalmidi.
Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;
3 Ularni ɵylirigǝ aq ⱪorsaⱪ ⱪaytursam, yolda ⱨalidin ketixi mumkin. Qünki bǝziliri yiraⱪtin kǝlgǝnikǝn, — dedi.
og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.
4 Muhlisliri buningƣa jawabǝn: — Bundaⱪ hilwǝt bir jayda bu kixilǝrni toydurƣudǝk nanni nǝdin tapⱪili bolsun? — deyixti.
Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?
5 — Ⱪanqǝ neninglar bar? — dǝp soridi u. Yǝttǝ, — deyixti ular.
Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.
6 Buning bilǝn u hǝlⱪni yǝrdǝ olturuxⱪa buyrudi. Andin yǝttǝ nanni ⱪoliƣa aldi wǝ [Hudaƣa] tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ eytip oxtup, kɵpqilikkǝ tutuxⱪa muhlisliriƣa bǝrdi. Ular halayiⱪⱪa ülǝxtürüp bǝrdi.
Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.
7 [Muhlislar]da yǝnǝ birⱪanqǝ kiqik beliⱪmu bar idi. U Hudaƣa tǝxǝkkür eytip ularni bǝrikǝtlǝp, muhlisliriƣa ülǝxtürüp berixni eytti.
Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.
8 Halayiⱪ toyƣuqǝ yedi; ular exip ⱪalƣan parqilarni yǝttǝ sewǝtkǝ teriwaldi.
Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.
9 Yegǝnlǝr tɵt mingqǝ kixi idi. U ularni yolƣa saldi,
Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.
10 andin muhlisliri bilǝn billǝ dǝrⱨal kemigǝ qüxüp, Dalmanuta tǝrǝplirigǝ bardi.
Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.
11 Pǝrisiylǝr qiⱪip, uni sinax mǝⱪsitidǝ uningdin bizgǝ asmandin bir mɵjizilik alamǝt kɵrsǝtsǝng, dǝp tǝlǝp ⱪilixip, uning bilǝn munazirilǝxkili turdi.
Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.
12 U iqidǝ bir uluƣ-kiqik tinip: — Bu dǝwr nemixⱪa bir «mɵjizilik alamǝt»ni istǝp yüridu? Xuni silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, bu dǝwrgǝ ⱨeqⱪandaⱪ mɵjizilik alamǝt kɵrsitilmǝydu, — dedi.
Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.
13 Andin ulardin ayrilip, yǝnǝ kemigǝ qiⱪip, dengizning u qetigǝ ɵtüp kǝtti.
Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.
14 Muhlislar nan elip kelixni untuƣan bolup, kemidǝ bir tal nandin baxⱪa yǝydiƣini yoⱪ idi.
Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.
15 U ularni agaⱨlandurup: — Eⱨtiyat ⱪilinglar, Pǝrisiylǝrning eqitⱪusi wǝ Ⱨerodning eqitⱪusidin ⱨezi bolunglar, — dedi.
Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!
16 Muhlislar ɵzara mulaⱨizilixip: — Uning bundaⱪ deyixi nan ǝkǝlmigǝnlikimizdin bolsa kerǝk, — deyixti.
Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.
17 Əysa ularning nemǝ [deyixiwatⱪanliⱪini] bilip: — Nemixⱪa nan yoⱪluⱪi toƣrisida mulaⱨizǝ ⱪilisilǝr? Silǝr tehiqǝ pǝm-parasǝt yaki qüxǝnqigǝ igǝ bolmidinglarmu? Ⱪǝlbliringlar tehimu bihudlixip ketiwatamdu?
Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?
18 Kɵzünglar turup kɵrmǝywatamsilǝr? Ⱪuliⱪinglar turup anglimaywatamsilǝr? Esinglarda yoⱪmu?
Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu
19 Bǝx ming kixigǝ bǝx nanni oxtuƣinimda, parqilarƣa liⱪ tolƣan ⱪanqǝ kiqik sewǝtni yiƣiwaldinglar? — dedi. — On ikkini, — jawab bǝrdi ular.
da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.
20 — Yǝttǝ nanni tɵt ming kixigǝ oxtuƣinimda, parqilarƣa liⱪ tolƣan ⱪanqǝ sewǝtni yiƣiwaldinglar? — dedi u. — Yǝttini, — Jawab bǝrdi ular.
Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.
21 U ularƣa: — Undaⱪta, ⱪandaⱪsigǝ silǝr tehi qüxǝnmǝysilǝr? — dedi.
Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?
22 Ular Bǝyt-Saida yezisiƣa kǝldi; halayiⱪ bir kor adǝmni uning aldiƣa elip kelip, uningƣa ⱪolungni tǝgküzüp ⱪoysang, dǝp ɵtündi.
Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.
23 U kor adǝmning ⱪolidin tutup yezining sirtiƣa yetilǝp bardi; uning kɵzlirigǝ tükürüp, üstigǝ ⱪollirini tǝgküzüp: — Birǝr nǝrsǝ kɵrüwatamsǝn? — dǝp soridi.
Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.
24 U bexini kɵtürüp: — Kixilǝrni kɵrüwatimǝn; ular huddi mengip yürüwatⱪan dǝrǝhlǝrdǝk kɵrünüwatidu, — dedi.
Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.
25 Andin u ⱪaytidin ⱪollirini u adǝmning kɵzlirigǝ tǝgküzdi. U kɵzlirini eqiwidi, kɵzliri ǝsligǝ kelip, ⱨǝmmǝ nǝrsini eniⱪ kɵrdi.
Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.
26 Əysa uni ɵyigǝ ⱪayturup: — Yeziƣimu kirmǝ, yaki yezidiki ⱨeqkimgǝ bu ixni uⱪturma, — dǝp tapilidi.
Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.
27 Əysa muhlisliri bilǝn qiⱪip Ⱪǝysǝriyǝ-Filippi rayoniƣa ⱪaraxliⱪ kǝnt-yezilarƣa bardi. Yolda u muhlisliridin: — Kixilǝr meni kim dǝydu? — dǝp soridi.
Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?
28 Ular uningƣa: — Bǝzilǝr seni Qɵmüldürgüqi Yǝⱨya, bǝzilǝr Ilyas [pǝyƣǝmbǝr] wǝ yǝnǝ bǝzilǝr ilgiriki pǝyƣǝmbǝrlǝrdin biri dǝp ⱪaraydikǝn, — dǝp jawab berixti.
De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.
29 U ulardin: — Əmdi silǝrqu, silǝr meni kim dǝp bilisilǝr? — dǝp soridi. Petrus jawabǝn: — Sǝn Mǝsiⱨdursǝn, — dedi.
Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.
30 U ularƣa ɵzi toƣruluⱪ ⱨeqkimgǝ tinmasliⱪni jiddiy tapilidi.
Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.
31 Xuning bilǝn u Insan’oƣlining nurƣun azab-oⱪubǝt tartixi, aⱪsaⱪallar, bax kaⱨinlar wǝ Tǝwrat ustazliri tǝripidin qǝtkǝ ⱪeⱪilixi, ɵltürülüxi wǝ üq kündin keyin tirildürülüxi muⱪǝrrǝr ikǝnlikini [muhlisliriƣa] ɵgitixkǝ baxlidi.
Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.
32 U bu ixni oquⱪ-axkara sɵzlǝp bǝrdi. Buning bilǝn Petrus uni bir qǝtkǝ tartip, uni ǝyiblǝxkǝ baxlidi.
Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.
33 Lekin u burulup muhlisliriƣa ⱪarap, Petrusni ǝyiblǝp: — Arⱪamƣa ɵt, Xǝytan! Sening oyliƣanliring Hudaning ixliri ǝmǝs, insanning ixliridur, — dedi.
Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.
34 Andin muhlisliri bilǝn halayiⱪnimu qaⱪirip mundaⱪ dedi: — Kimdǝkim manga ǝgixixni niyǝt ⱪilsa, ɵzidin keqip, ɵzining krestini kɵtürüp manga ǝgǝxsun!
Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.
35 Qünki kimdǝkim ɵz jenini ⱪutⱪuzay desǝ, qoⱪum uningdin mǝⱨrum bolidu; lekin kimdǝkim mǝn üqün wǝ hux hǝwǝr üqün ɵz jenidin mǝⱨrum bolsa, uni ⱪutⱪuzidu.
For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.
36 Qünki bir adǝm pütkül dunyaƣa igǝ bolup, jenidin mǝⱨrum ⱪalsa, buning nemǝ paydisi bolsun?!
For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?
37 U nemisini jeniƣa tegixsun?!
For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?
38 Qünki kimdǝkim zinahor wǝ gunaⱨkar bu dǝwr aldida mǝndin wǝ mening sɵzlirimdin nomus ⱪilsa, Insan’oƣlimu atisining xan-xǝripi iqidǝ muⱪǝddǝs pǝrixtilǝr bilǝn billǝ kǝlginidǝ, uningdin nomus ⱪilidu.
For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.