Markus 8
1 Xu künlǝrdǝ, yǝnǝ zor bir top halayiⱪ yiƣilƣanidi. Ularning yegüdǝk ⱨeqnemisi bolmiƣaqⱪa, u muhlislirini yeniƣa qaⱪirip:
I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
2 — Bu halayiⱪⱪa iqim aƣriydu. Qünki ular mening yenimda turƣili üq kün boldi, ularda yegüdǝk ⱨeqnǝrsimu ⱪalmidi.
"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
3 Ularni ɵylirigǝ aq ⱪorsaⱪ ⱪaytursam, yolda ⱨalidin ketixi mumkin. Qünki bǝziliri yiraⱪtin kǝlgǝnikǝn, — dedi.
Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
4 Muhlisliri buningƣa jawabǝn: — Bundaⱪ hilwǝt bir jayda bu kixilǝrni toydurƣudǝk nanni nǝdin tapⱪili bolsun? — deyixti.
Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
5 — Ⱪanqǝ neninglar bar? — dǝp soridi u. Yǝttǝ, — deyixti ular.
Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
6 Buning bilǝn u hǝlⱪni yǝrdǝ olturuxⱪa buyrudi. Andin yǝttǝ nanni ⱪoliƣa aldi wǝ [Hudaƣa] tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ eytip oxtup, kɵpqilikkǝ tutuxⱪa muhlisliriƣa bǝrdi. Ular halayiⱪⱪa ülǝxtürüp bǝrdi.
Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7 [Muhlislar]da yǝnǝ birⱪanqǝ kiqik beliⱪmu bar idi. U Hudaƣa tǝxǝkkür eytip ularni bǝrikǝtlǝp, muhlisliriƣa ülǝxtürüp berixni eytti.
Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
8 Halayiⱪ toyƣuqǝ yedi; ular exip ⱪalƣan parqilarni yǝttǝ sewǝtkǝ teriwaldi.
Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
9 Yegǝnlǝr tɵt mingqǝ kixi idi. U ularni yolƣa saldi,
Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
10 andin muhlisliri bilǝn billǝ dǝrⱨal kemigǝ qüxüp, Dalmanuta tǝrǝplirigǝ bardi.
Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
11 Pǝrisiylǝr qiⱪip, uni sinax mǝⱪsitidǝ uningdin bizgǝ asmandin bir mɵjizilik alamǝt kɵrsǝtsǝng, dǝp tǝlǝp ⱪilixip, uning bilǝn munazirilǝxkili turdi.
Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12 U iqidǝ bir uluƣ-kiqik tinip: — Bu dǝwr nemixⱪa bir «mɵjizilik alamǝt»ni istǝp yüridu? Xuni silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, bu dǝwrgǝ ⱨeqⱪandaⱪ mɵjizilik alamǝt kɵrsitilmǝydu, — dedi.
Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
13 Andin ulardin ayrilip, yǝnǝ kemigǝ qiⱪip, dengizning u qetigǝ ɵtüp kǝtti.
Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14 Muhlislar nan elip kelixni untuƣan bolup, kemidǝ bir tal nandin baxⱪa yǝydiƣini yoⱪ idi.
Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
15 U ularni agaⱨlandurup: — Eⱨtiyat ⱪilinglar, Pǝrisiylǝrning eqitⱪusi wǝ Ⱨerodning eqitⱪusidin ⱨezi bolunglar, — dedi.
Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
16 Muhlislar ɵzara mulaⱨizilixip: — Uning bundaⱪ deyixi nan ǝkǝlmigǝnlikimizdin bolsa kerǝk, — deyixti.
Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
17 Əysa ularning nemǝ [deyixiwatⱪanliⱪini] bilip: — Nemixⱪa nan yoⱪluⱪi toƣrisida mulaⱨizǝ ⱪilisilǝr? Silǝr tehiqǝ pǝm-parasǝt yaki qüxǝnqigǝ igǝ bolmidinglarmu? Ⱪǝlbliringlar tehimu bihudlixip ketiwatamdu?
Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
18 Kɵzünglar turup kɵrmǝywatamsilǝr? Ⱪuliⱪinglar turup anglimaywatamsilǝr? Esinglarda yoⱪmu?
Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
19 Bǝx ming kixigǝ bǝx nanni oxtuƣinimda, parqilarƣa liⱪ tolƣan ⱪanqǝ kiqik sewǝtni yiƣiwaldinglar? — dedi. — On ikkini, — jawab bǝrdi ular.
Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
20 — Yǝttǝ nanni tɵt ming kixigǝ oxtuƣinimda, parqilarƣa liⱪ tolƣan ⱪanqǝ sewǝtni yiƣiwaldinglar? — dedi u. — Yǝttini, — Jawab bǝrdi ular.
"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
21 U ularƣa: — Undaⱪta, ⱪandaⱪsigǝ silǝr tehi qüxǝnmǝysilǝr? — dedi.
Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
22 Ular Bǝyt-Saida yezisiƣa kǝldi; halayiⱪ bir kor adǝmni uning aldiƣa elip kelip, uningƣa ⱪolungni tǝgküzüp ⱪoysang, dǝp ɵtündi.
Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
23 U kor adǝmning ⱪolidin tutup yezining sirtiƣa yetilǝp bardi; uning kɵzlirigǝ tükürüp, üstigǝ ⱪollirini tǝgküzüp: — Birǝr nǝrsǝ kɵrüwatamsǝn? — dǝp soridi.
Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
24 U bexini kɵtürüp: — Kixilǝrni kɵrüwatimǝn; ular huddi mengip yürüwatⱪan dǝrǝhlǝrdǝk kɵrünüwatidu, — dedi.
Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
25 Andin u ⱪaytidin ⱪollirini u adǝmning kɵzlirigǝ tǝgküzdi. U kɵzlirini eqiwidi, kɵzliri ǝsligǝ kelip, ⱨǝmmǝ nǝrsini eniⱪ kɵrdi.
Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
26 Əysa uni ɵyigǝ ⱪayturup: — Yeziƣimu kirmǝ, yaki yezidiki ⱨeqkimgǝ bu ixni uⱪturma, — dǝp tapilidi.
Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
27 Əysa muhlisliri bilǝn qiⱪip Ⱪǝysǝriyǝ-Filippi rayoniƣa ⱪaraxliⱪ kǝnt-yezilarƣa bardi. Yolda u muhlisliridin: — Kixilǝr meni kim dǝydu? — dǝp soridi.
Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
28 Ular uningƣa: — Bǝzilǝr seni Qɵmüldürgüqi Yǝⱨya, bǝzilǝr Ilyas [pǝyƣǝmbǝr] wǝ yǝnǝ bǝzilǝr ilgiriki pǝyƣǝmbǝrlǝrdin biri dǝp ⱪaraydikǝn, — dǝp jawab berixti.
Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
29 U ulardin: — Əmdi silǝrqu, silǝr meni kim dǝp bilisilǝr? — dǝp soridi. Petrus jawabǝn: — Sǝn Mǝsiⱨdursǝn, — dedi.
Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
30 U ularƣa ɵzi toƣruluⱪ ⱨeqkimgǝ tinmasliⱪni jiddiy tapilidi.
Og han bød dem strengt, at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
31 Xuning bilǝn u Insan’oƣlining nurƣun azab-oⱪubǝt tartixi, aⱪsaⱪallar, bax kaⱨinlar wǝ Tǝwrat ustazliri tǝripidin qǝtkǝ ⱪeⱪilixi, ɵltürülüxi wǝ üq kündin keyin tirildürülüxi muⱪǝrrǝr ikǝnlikini [muhlisliriƣa] ɵgitixkǝ baxlidi.
Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
32 U bu ixni oquⱪ-axkara sɵzlǝp bǝrdi. Buning bilǝn Petrus uni bir qǝtkǝ tartip, uni ǝyiblǝxkǝ baxlidi.
Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
33 Lekin u burulup muhlisliriƣa ⱪarap, Petrusni ǝyiblǝp: — Arⱪamƣa ɵt, Xǝytan! Sening oyliƣanliring Hudaning ixliri ǝmǝs, insanning ixliridur, — dedi.
Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
34 Andin muhlisliri bilǝn halayiⱪnimu qaⱪirip mundaⱪ dedi: — Kimdǝkim manga ǝgixixni niyǝt ⱪilsa, ɵzidin keqip, ɵzining krestini kɵtürüp manga ǝgǝxsun!
Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
35 Qünki kimdǝkim ɵz jenini ⱪutⱪuzay desǝ, qoⱪum uningdin mǝⱨrum bolidu; lekin kimdǝkim mǝn üqün wǝ hux hǝwǝr üqün ɵz jenidin mǝⱨrum bolsa, uni ⱪutⱪuzidu.
Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
36 Qünki bir adǝm pütkül dunyaƣa igǝ bolup, jenidin mǝⱨrum ⱪalsa, buning nemǝ paydisi bolsun?!
Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
37 U nemisini jeniƣa tegixsun?!
Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 Qünki kimdǝkim zinahor wǝ gunaⱨkar bu dǝwr aldida mǝndin wǝ mening sɵzlirimdin nomus ⱪilsa, Insan’oƣlimu atisining xan-xǝripi iqidǝ muⱪǝddǝs pǝrixtilǝr bilǝn billǝ kǝlginidǝ, uningdin nomus ⱪilidu.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
