Markus 2
1 Birnǝqqǝ kündin keyin u ⱪaytidin Kǝpǝrnaⱨumƣa kirdi. U ɵydikǝn, degǝn hǝwǝr tarⱪiliwidi,
Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.
2 xunqǝ kɵp adǝm u yǝrgǝ yiƣildiki, ⱨǝtta ixik aldidimu put dǝssigüdǝk yǝr ⱪalmiƣanidi. U ularƣa sɵz-kalam yǝtküzüwatatti.
Og der samledes mange, saa at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.
3 Mana xu ǝsnada, birnǝqqǝ adǝm uning aldiƣa bir palǝqni elip kǝldi; uni ulardin tɵti kɵtürüp ǝkǝlgǝnidi.
Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev baaren af fire.
4 Adǝmning kɵplükidin uningƣa yeⱪinlixalmay, ular uning üstidin ɵgzini texip, tɵxük aqⱪandin keyin palǝqni zǝmbil bilǝn [Əysaning aldiƣa] qüxürdi.
Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpaa den værkbrudne laa.
5 Əmdi Əysa ularning ixǝnqini kɵrüp palǝqkǝ: — Balam, gunaⱨliring kǝqürüm ⱪilindi, — dedi.
Og da Jesus saa deres Tro, siger han til den værkbrudne: „Søn! dine Synder ere forladte.‟
6 Lekin u yǝrdǝ olturƣan bǝzi Tǝwrat ustazliri kɵnglidǝ gumaniy soallarni ⱪoyup:
Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
7 «Bu adǝm nemǝ üqün mundaⱪ dǝydu? U kupurluⱪ ⱪiliwatidiƣu! Hudadin baxⱪa kimmu gunaⱨlarni kǝqürüm ⱪilalisun?» deyixti.
„Hvorfor taler denne saaledes? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?‟
8 Əysa xuan roⱨida ularning kɵngülliridǝ xundaⱪ gumaniy soallarni ⱪoyuwatⱪanliⱪini bilip yetip, ularƣa mundaⱪ dedi: — Silǝr kɵngüldǝ nemixⱪa xundaⱪ soallarni ⱪoyisilǝr?
Og Jesus kendte straks i sin Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, og sagde til dem: „Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?
9 Muxu palǝqkǝ: «Gunaⱨliring kǝqürüm ⱪilindi!» deyix asanmu, yaki «Ornungdin tur, zǝmbil-kɵrpǝngni yiƣixturup mang!» deyix asanmu?
Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Staa op, og tag din Seng, og gaa?
10 Əmma ⱨazir silǝrning Insan’oƣlining yǝr yüzidǝ gunaⱨlarni kǝqürüm ⱪilix ⱨoⱪuⱪiƣa igǝ ikǝnlikini bilixinglar üqün, — U palǝq kesǝlgǝ:
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ siger han til den værkbrudne:
11 — Sanga eytayki, ornungdin tur, zǝmbil-kɵrpǝngni yiƣixturup ɵyünggǝ ⱪayt! — dedi.
„Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
12 U dǝrⱨal ornidin dǝs turup, zǝmbil-kɵrpisini yiƣixturdi wǝ ⱨǝmmǝylǝnning kɵz aldida [ɵydin] qiⱪip kǝtti. Ⱨǝmmǝylǝn ⱪattiⱪ ⱨǝyran ⱪelip Hudani uluƣlixip: — Muxundaⱪ ixni ǝzǝldin kɵrüp baⱪmiƣaniduⱪ, — deyixti.
Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, saa de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: „Aldrig have vi set noget saadant.‟
13 U yǝnǝ dengiz boyiƣa ⱪarap mangdi. Kixilǝr topi uning ǝtrapiƣa olixiwaldi. U ularƣa tǝlim bǝrdi.
Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.
14 U yoldin ɵtüp ketiwatⱪanda, baj alidiƣan orunda olturƣan Alfayning oƣli Lawiyni kɵrüp, uningƣa: — Manga ǝgǝxkin, — dedi. U ornidin turup, uningƣa ǝgǝxti.
Og da han gik forbi, saa han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: „Følg mig!‟ Og han stod op og fulgte ham.
15 Wǝ xundaⱪ boldiki, u [Lawiyning] ɵyidǝ dastihanda olturƣanda, nurƣun bajgirlar wǝ gunaⱨkarlar Əysa wǝ uning muhlisliri bilǝn ⱨǝmdastihan boldi. Bundaⱪ kixilǝr heli kɵp idi, ularmu uningƣa ǝgǝxkǝnidi.
Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte ogsaa
16 Əmdi Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr uning gunaⱨkarlar wǝ bajgirlar bilǝn bir dastihanda olturƣanliⱪini kɵrüp, muhlisliriƣa: — U nemixⱪa bajgir wǝ gunaⱨkarlar bilǝn bir dastihanda yǝp-iqip olturidu?! — deyixti.
nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de saa, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: „Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!‟
17 Buni angliƣan Əysa ularƣa: — Saƣlam adǝm ǝmǝs, bǝlki bimarlar tewipⱪa moⱨtajdur. Mǝn ⱨǝⱪⱪaniylarni ǝmǝs, bǝlki gunaⱨkarlarni qaⱪirƣili kǝldim, — dedi.
Og da Jesus hørte det, siger han til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.‟
18 Əmdi Yǝⱨyaning muhlisliri bilǝn Pǝrisiylǝr roza tutuwatatti. Bǝzilǝr uning aldiƣa kelip: — Nemixⱪa Yǝⱨyaning muhlisliri wǝ Pǝrisiylǝrning muhlisliri roza tutidu, lekin sening muhlisliring tutmaydu? — dǝp soraxti.
Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: „Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?‟
19 Əysa jawabǝn mundaⱪ dedi: — Toyi boluwatⱪan yigit tehi toyda ⱨǝmdastihan olturƣan qaƣda, meⱨmanliri roza tutup oltursa ⱪandaⱪ bolidu!? Toyi boluwatⱪan yigit toyda bolsila, ular ⱨeqⱪandaⱪ roza tutalmaydu.
Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Saa længe de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
20 Əmma xu künlǝr keliduki, yigit ulardin elip ketilidu, ular xu kündǝ roza tutidu.
Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste paa den Dag.
21 Ⱨeqkim kona kɵnglǝkkǝ yengi rǝhttin yamaⱪ salmaydu. Undaⱪ ⱪilsa, yengi yamaⱪ [kirixip], kona kiyimni tartixturup yirtiwetidu. Nǝtijidǝ, yirtiⱪ tehimu yoƣinap ketidu.
Ingen syr en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap paa det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.
22 Ⱨeqkim yengi xarabni kona tulumlarƣa ⱪaqilimaydu. Əgǝr undaⱪ ⱪilsa, xarabning [eqixi bilǝn] tulumlar yerilip ketidu-dǝ, xarabmu tɵkülüp ketidu ⱨǝm tulumlarmu kardin qiⱪidu. Xuning üqün yengi xarab yengi tulumlarƣa ⱪaqilinixi kerǝk.
Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges saavel som Læderflaskerne; men kom ung Vin paa nye Læderflasker!‟
23 Bir xabat küni xundaⱪ boldiki, u buƣdayliⱪlardin ɵtüp ketiwatatti. Uning muhlisliri yolda mengiwatⱪanda baxaⱪlarni üzüxkǝ baxlidi.
Og det skete, at han vandrede paa Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
24 Pǝrisiylǝr uningƣa: — Ⱪara, ular nemixⱪa xabat küni [Tǝwratta] qǝklǝngǝn ixni ⱪilidu? — deyixti.
Og Farisæerne sagde til ham: „Se, hvorfor gøre de paa Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?‟
25 U ularƣa: — [Padixaⱨ] Dawutning ɵzi wǝ ⱨǝmraⱨliri ⱨajǝtmǝn bolƣanda, yǝni aq ⱪalƣanda nemǝ ⱪilƣanliⱪini [muⱪǝddǝs yazmilardin] oⱪumiƣanmusilǝr?
Og han siger til dem: „Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
26 — Demǝk, Abiyatar bax kaⱨin bolƣan waⱪtida, u Hudaning ɵyigǝ kirip, Hudaƣa atalƣan, Tǝwratta pǝⱪǝt kaⱨinlarning yeyixigila bolidiƣan nanlarni [sorap] yegǝn, xundaⱪla ⱨǝmraⱨliriƣimu bǝrgǝn? — dedi.
Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?‟
27 U ularƣa yǝnǝ: — Insan xabat küni üqün ǝmǝs, xabat küni insan üqün yaritildi.
Og han sagde til dem: „Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
28 Xuning üqün, Insan’oƣli xabat küniningmu Igisidur, — dedi.
Derfor er Menneskesønnen Herre ogsaa over Sabbaten.‟
