Markus 13
1 U ibadǝthanidin qiⱪiwatⱪanda, muhlisliridin biri uningƣa: — Ustaz, ⱪara, bu nemidegǝn ⱨǝywǝtlik taxlar wǝ imarǝtlǝr-ⱨǝ! — dedi.
Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
2 Əysa uningƣa jawabǝn: — Sǝn bu ⱨǝywǝtlik imarǝtlǝrni kɵrdüngmu? Bir tal taxmu tax üstidǝ ⱪalmaydu, ⱨǝmmisi ⱪaldurulmay gumran ⱪilinidu, — dedi.
Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
3 U Zǝytun teƣida, yǝni ibadǝthanining udulida olturƣanda, Petrus, Yaⱪup, Yuⱨanna wǝ Andriyaslar uningdin astiƣina:
Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
4 — Bizgǝ eytⱪinqu, bu ixlar ⱪaqan yüz beridu? Bu barliⱪ wǝⱪǝlǝrning yüz beridiƣanliⱪini kɵrsitidiƣan nemǝ alamǝt bolidu? — dǝp soraxti.
„Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
5 Əysa ularƣa jawabǝn sɵz baxlap mundaⱪ dedi: — Ⱨezi bolunglarki, ⱨeqkim silǝrni azdurup kǝtmisun.
Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
6 Qünki nurƣun kixilǝr mening namimda kelip: «Mana ɵzüm xudurmǝn!» dǝp, kɵp adǝmlǝrni azduridu.
Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
7 Silǝr urux hǝwǝrliri wǝ urux xǝpilirini angliƣininglarda, bulardin alaⱪzadǝ bolup kǝtmǝnglar; qünki bu ixlarning yüz berixi muⱪǝrrǝr. Lekin bu zaman ahiri yetip kǝlgǝnliki ǝmǝs.
Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
8 Qünki bir millǝt yǝnǝ bir millǝt bilǝn uruxⱪa qiⱪidu, bir padixaⱨliⱪ yǝnǝ bir padixaⱨliⱪ bilǝn uruxⱪa qiⱪidu. Jay-jaylarda yǝr tǝwrǝxlǝr yüz beridu, aqarqiliⱪlar wǝ ⱪalaymiⱪanqiliⱪlar bolidu. Mana bu ixlarning yüz berixi «tuƣutning tolƣiⱪining baxlinixi» bolidu, halas.
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
9 Silǝr bolsanglar, ɵzünglarƣa pǝhǝs bolunglar; qünki kixilǝr silǝrni tutⱪun ⱪilip sot mǝⱨkimilirigǝ tapxurup beridu, sinagoglarda ⱪamqilinisilǝr. Silǝr mening sǝwǝbimdin ǝmirlǝr wǝ padixaⱨlar aldiƣa elip berilip, ular üqün bir guwaⱨliⱪ bolsun dǝp soraⱪⱪa tartilisilǝr.
Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
10 Lekin bulardin awwal hux hǝwǝr pütkül ǝllǝrgǝ jakarlinixi kerǝk.
Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
11 Əmdi ular silǝrni apirip [soraⱪⱪa] tapxurƣanda, nemǝ deyix ⱨǝⱪⱪidǝ nǝ ǝndixǝ nǝ mulaⱨizǝ ⱪilmanglar, bǝlki xu waⱪit-saitidǝ silǝrgǝ ⱪaysi gǝp berilsǝ, xuni eytinglar; qünki sɵzligüqi silǝr ǝmǝs, Muⱪǝddǝs Roⱨtur.
Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
12 Ⱪerindax ⱪerindixiƣa, ata balisiƣa hainliⱪ ⱪilip ɵlümgǝ tutup beridu. Balilarmu ata-anisi bilǝn zitlixip, ularni ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilduridu.
Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
13 Xundaⱪla silǝr mening namim tüpǝylidin ⱨǝmmǝ adǝmning nǝpritigǝ uqraysilǝr, lekin ahirƣiqǝ bǝrdaxliⱪ bǝrgǝnlǝr ⱪutⱪuzulidu.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
14 «Wǝyran ⱪilƣuqi yirginqlik nomussizliⱪ»ning ɵzi turuxⱪa tegixlik bolmiƣan yǝrdǝ turƣinini kɵrgininglarda, (kitabhan bu sɵzning mǝnisini qüxǝngǝy) Yǝⱨudiyǝ ɵlkisidǝ turuwatⱪanlar taƣlarƣa ⱪaqsun.
Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
15 Ɵgzidǝ turƣan kixi ɵyigǝ qüxmǝy yaki ɵyidiki birǝr nemini alƣili iqigǝ kirmǝy [ⱪaqsun].
men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
16 Etizlarda turuwatⱪan kixi bolsa qapinini alƣili ɵyigǝ yanmisun.
og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
17 U künlǝrdǝ ⱨamilidar ayallar wǝ bala emitiwatⱪanlarning ⱨaliƣa way!
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
18 [Ⱪaqidiƣan] waⱪtinglarning ⱪixⱪa toƣra kelip ⱪalmasliⱪi üqün dua ⱪilinglar.
Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
19 Qünki u qaƣda Huda yaratⱪan dunyaning apiridǝ ⱪilinƣandin buyan muxu qaƣⱪiqǝ kɵrülüp baⱪmiƣan ⱨǝm kǝlgüsidimu kɵrülmǝydiƣan zor azab-oⱪubǝt bolidu.
thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
20 Əgǝr Pǝrwǝrdigar u künlǝrni azaytmisa, ⱨeqⱪandaⱪ ǝt igisi ⱪutulalmaydu. Lekin U Ɵz talliƣanliri üqün u künlǝrni azaytidu.
Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
21 Əgǝr u qaƣda birsi silǝrgǝ: «Ⱪaranglar, bu yǝrdǝ Mǝsiⱨ bar!» yaki «Ⱪaranglar, u ǝnǝ u yǝrdǝ!» desǝ, ixǝnmǝnglar.
Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
22 Qünki sahta mǝsiⱨlǝr wǝ sahta pǝyƣǝmbǝrlǝr mǝydanƣa qiⱪidu, mɵjizilik alamǝtlǝr wǝ karamǝtlǝrni kɵrsitidu; xuning bilǝn ǝgǝr mumkin bolidiƣan bolsa, ular ⱨǝtta [Huda] talliƣanlarni ⱨǝm azduridu.
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
23 Xuning üqün, silǝr ⱨoxyar bolunglar. Mana, mǝn bu ixlarning ⱨǝmmisini silǝrgǝ aldin’ala uⱪturup ⱪoydum.
Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
24 Əmdi xu künlǝrdǝ, xu azab-oⱪubǝt ɵtüp kǝtkǝn ⱨaman, ⱪuyax ⱪariyidu, ay yoruⱪluⱪini bǝrmǝydu,
Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
25 yultuzlar asmandin tɵkülüp qüxidu, asmandiki küqlǝr lǝrzigǝ kelidu.
og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
26 Andin kixilǝr Insan’oƣlining uluƣ küq-ⱪudrǝt wǝ xan-xǝrǝp bilǝn bulutlar iqidǝ keliwatⱪanliⱪini kɵridu.
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27 U ɵz pǝrixtilirini ǝwǝtidu, ular uning talliƣanlirini dunyaning tɵt tǝripidin, zeminning qǝtliridin asmanning qǝtlirigiqǝ yiƣip jǝm ⱪilidu.
Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28 — Ənjür dǝrihidin mundaⱪ tǝmsilni biliwelinglar: — Uning xahliri kɵkirip yopurmaⱪ qiⱪarƣanda, yazning yeⱪinlap ⱪalƣanliⱪini bilisilǝr.
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
29 Huddi xuningdǝk, [mǝn baya degǝnlirimning] yüz beriwatⱪanliⱪini kɵrgininglarda, uning yeⱪinlap ⱪalƣanliⱪini, ⱨǝtta ixik aldida turuwatⱪanliⱪini biliwelinglar.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
30 Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, bu alamǝtlǝrning ⱨǝmmisi ǝmǝlgǝ axurulmay turup, bu dǝwr ɵtmǝydu.
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
31 Asman-zemin yoⱪilidu, biraⱪ mening sɵzlirim ⱨǝrgiz yoⱪalmaydu.
Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
32 Lekin xu küni yaki waⱪit-saiti toƣruluⱪ hǝwǝrni ⱨeqkim bilmǝydu — ⱨǝtta nǝ ǝrxtiki pǝrixtilǝrmu bilmǝydu, nǝ oƣul bilmǝydu, uni pǝⱪǝt Atila bilidu.
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
33 Ⱨoxyar bolunglar, sǝgǝk bolup dua ⱪilinglar, qünki u waⱪit-saǝtning ⱪaqan kelidiƣanliⱪini bilmǝysilǝr.
Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
34 Bu huddi yaⱪa yurtⱪa qiⱪmaⱪqi bolƣan adǝmning ǝⱨwaliƣa ohxaydu. Yolƣa qiⱪidiƣan qaƣda, u ⱪulliriƣa ɵz ⱨoⱪuⱪini beⱪitip, ⱨǝrbirigǝ ɵz wǝzipisini tapxuridu wǝ dǝrwaziwǝnningmu sǝgǝk boluxini tapilaydu.
Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
35 Xuningdǝk, silǝrmu sǝgǝk bolunglar; qünki ɵyning igisining [ⱪaytip] kelidiƣan waⱪtining — kǝqⱪurunmu, tün yerimimu, horaz qilliƣan waⱪitmu yaki sǝⱨǝr waⱪtimu — uni bilǝlmǝysilǝr;
vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
36 u tuyuⱪsiz kǝlgǝndǝ, silǝrning uhlawatⱪininglarning üstigǝ qüxmisun!
for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
37 Silǝrgǝ eytⱪinimni mǝn ⱨǝmmǝylǝngǝ eytimǝn: Sǝgǝk turunglar!
Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
