Markus 12
1 Andin, u ularƣa tǝmsillǝr bilǝn sɵzlǝxkǝ baxlidi: — Bir kixi bir üzümzarliⱪ bǝrpa ⱪilip, ǝtrapini qitlaptu; u bir xarab kɵlqiki ⱪeziptu wǝ bir kɵzǝt munarini yasaptu. Andin u üzümzarliⱪni baƣwǝnlǝrgǝ ijarigǝ berip, ɵzi yaⱪa yurtⱪa ketiptu.
Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
2 Üzüm pǝsli kǝlgǝndǝ, baƣwǝnlǝrdin üzümzarliⱪtiki mewilǝrdin [tegixlikini] ǝkelix üqün bir ⱪulini ularning yeniƣa ǝwǝtiptu.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.
3 Lekin ular uni tutuwelip dumbalap, ⱪuruⱪ ⱪol ⱪayturuptu.
Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
4 Hojayin yǝnǝ bir ⱪulni ularning yeniƣa ǝwǝtiptu. Uni bolsa ular qalma-kesǝk ⱪilip, bax-kɵzini yerip, ⱨaⱪarǝtlǝp ⱪayturuptu.
Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
5 Hojayin yǝnǝ birsini ǝwǝtiptu. Lekin uni ular ɵltürüptu. U yǝnǝ tola ⱪullarni ǝwǝtiptu, lekin ular bǝzilirini dumbalap, bǝzilirini ɵltürüptu.
Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
6 Hojayinning yenida pǝⱪǝt uning sɵyümlük bir oƣlila ⱪalƣaqⱪa, ular oƣlumniƣu ⱨɵrmǝt ⱪilar dǝp, u uni ǝng ahiri bolup baƣwǝnlǝrning yeniƣa ǝwǝtiptu.
Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."
7 Lekin xu baƣwǝnlǝr ɵzara: «Bu bolsa mirashor; kelinglar, uni ɵltürüwetǝyli, xuning bilǝn mirasi bizningki bolidu!» deyixiptu.
Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."
8 Xunga ular uni tutup ɵltürüp, üzümzarliⱪning sirtiƣa taxliwetiptu.
Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.
9 Əmdi üzümzarliⱪning hojayini ⱪandaⱪ ⱪilidu? U ɵzi kelip baƣwǝnlǝrni ɵltüridu wǝ üzümzarliⱪni baxⱪilarƣa beridu.
Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.
10 Əmdi silǝr muⱪǝddǝs yazmilardin munu ayǝtni oⱪup baⱪmiƣanmusilǝr? — «Tamqilar taxliwǝtkǝn tax bolsa, Burjǝk texi bolup tiklǝndi.
Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
11 Bu ix Pǝrwǝrdigardindur, Kɵzimiz aldida karamǝt bir ixtur»
Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."
12 Ular uning bu tǝmsilni ɵzlirigǝ ⱪaritip eytⱪanliⱪini qüxǝndi; xunga ular uni tutux yolini izdǝxti; ⱨalbuki, halayiⱪtin ⱪorⱪuxup, uni taxlap ketip ⱪaldi.
Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
13 Xuningdin keyin, ular birnǝqqǝ Pǝrisiy wǝ Ⱨerodning tǝrǝpdarlirini uni ɵz sɵzi bilǝn ⱪiltaⱪⱪa qüxürüx mǝⱪsitidǝ uning aldiƣa ǝwǝtti.
Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
14 Ular kelip uningƣa: — Ustaz, silini sǝmimiy adǝm, adǝmlǝrgǝ ⱪǝt’iy yüz-hatirǝ ⱪilmaydu, ⱨeqkimgǝ yan basmaydu, bǝlki kixilǝrgǝ Hudaning yolini sadiⱪliⱪ bilǝn ɵgitip keliwatidu, dǝp bilimiz. [Siliqǝ], [Rim imperatori] Ⱪǝysǝrgǝ baj-seliⱪ tapxurux Tǝwrat ⱪanuniƣa uyƣunmu-yoⱪ?
Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"
15 Zadi baj tapxuramduⱪ-tapxurmamduⱪ? — deyixti. Lekin u ularning sahtipǝzlikini bilip ularƣa: — Nemixⱪa meni sinimaⱪqisilǝr? Manga bir «dinar» pulni ǝkelinglar, mǝn kɵrüp baⱪay, — dedi.
Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."
16 Ular pulni elip kǝldi, u ulardin: — Buning üstidiki sürǝt wǝ nam-isim kimning? — dǝp soridi. — Ⱪǝysǝrning, — deyixti ular.
Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."
17 Əysa ularƣa jawabǝn: — [Undaⱪ bolsa], Ⱪǝysǝrning ⱨǝⱪⱪini Ⱪǝysǝrgǝ, Hudaning ⱨǝⱪⱪini Hudaƣa tapxurunglar, — dedi. Xuning bilǝn ular uningƣa intayin ⱨǝyran ⱪelixti.
Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.
18 Andin «Ɵlgǝnlǝr tirilmǝydu» dǝydiƣan Saduⱪiylar uning aldiƣa kelip ⱪistap soal ⱪoydi:
Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
19 — Ustaz, Musa [pǝyƣǝmbǝr] Tǝwratta bizgǝ: «Bir kixi ɵlüp ketip, ayali tul ⱪelip, pǝrzǝnt kɵrmigǝn bolsa, uning aka yaki inisi tul ⱪalƣan yǝnggisini ǝmrigǝ elip, ⱪerindixi üqün nǝsil ⱪalduruxi lazim» dǝp yazƣan.
"Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
20 Burun yǝttǝ aka-uka bar idi. Qongi ɵylinip pǝrzǝnt ⱪaldurmayla ɵldi.
Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
21 Ikkinqi ⱪerindixi yǝnggisini ǝmrigǝ elip, umu pǝrzǝnt kɵrmǝy ɵldi. Üqinqisining ǝⱨwalimu uningkigǝ ohxax boldi.
Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.
22 Xu tǝriⱪidǝ yǝttisi ohxaxla uni elip pǝrzǝnt kɵrmǝy kǝtti. Ahirda, u ayalmu alǝmdin ɵtti.
Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.
23 Əmdi tirilix künidǝ ular tirilgǝndǝ, bu ayal ⱪaysisining ayali bolidu? Qünki yǝttisining ⱨǝmmisi uni hotunluⱪⱪa alƣan-dǝ! — deyixti.
I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."
24 Əysa ularƣa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Silǝr nǝ muⱪǝddǝs yazmilarni nǝ Hudaning ⱪudritini bilmigǝnlikinglar sǝwǝbidin muxundaⱪ azƣan ǝmǝsmusilǝr?
Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
25 Qünki ɵlümdin tirilgǝndǝ insanlar ɵylǝnmǝydu, ǝrgǝ tǝgmǝydu, bǝlki ǝrxtiki pǝrixtilǝrgǝ ohxax bolidu.
Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
26 Əmdi ɵlgǝnlǝrning tirilixi mǝsilisi ⱨǝⱪⱪidǝ [Tǝwratta], yǝni Musaƣa qüxürülgǝn kitabtiki «tikǝnlik» wǝⱪǝsidǝ, Hudaning uningƣa ⱪandaⱪ eytⱪinini, yǝni: «Mǝn Ibraⱨimning Hudasi, Isⱨaⱪning Hudasi wǝ Yaⱪupning Hudasidurmǝn!» deginini oⱪumidinglarmu?
Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27 U ɵlüklǝrning Hudasi ǝmǝs, bǝlki tiriklǝrning Hudasidur! Xunga silǝr ⱪattiⱪ ezip kǝtkǝnsilǝr!
Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."
28 Ularƣa yeⱪin kǝlgǝn, munazirilǝxkǝnlirini angliƣan wǝ Əysaning ularƣa yahxi jawab bǝrgǝnlikini kɵrgǝn bir Tǝwrat ustazi uningdin: — Pütün ǝmrlǝrning iqidǝ ǝng muⱨimi ⱪaysi? — dǝp soridi.
Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"
29 Əysa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Əng muⱨim ǝmr xuki, «Angliƣin, ǝy Israil! Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bolƣan Rǝb birdur.
Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
30 Pǝrwǝrdigar Hudayingni pütün ⱪǝlbing, pütün jening, pütün zeⱨning wǝ pütün küqüng bilǝn sɵygin». Mana bu ǝng muⱨim ǝmr.
og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
31 Uningƣa ohxaydiƣan ikkinqi ǝmr bolsa: — «Ⱪoxnangni ɵzüngni sɵygǝndǝk sɵy». Heqⱪandaⱪ ǝmr bulardin üstün turmaydu.
Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."
32 Tǝwrat ustazi uningƣa: — Toƣra eyttingiz, ustaz, ⱨǝⱪiⱪǝt boyiqǝ sɵzlidingiz; qünki U birdur, Uningdin baxⱪisi yoⱪtur;
Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
33 insanning Uni pütün ⱪǝlbi, pütün ǝⱪli, pütün jeni wǝ pütün küqi bilǝn sɵyüxi ⱨǝm ⱪoxnisinimu ɵzini sɵygǝndǝk sɵyüxi barliⱪ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar ⱨǝm baxⱪa ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyǝlǝrdinmu artuⱪtur.
Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."
34 Əysa uning aⱪilanilik bilǝn jawab bǝrginini kɵrüp: — Sǝn Hudaning padixaⱨliⱪidin yiraⱪ ǝmǝssǝn, — dedi. Xuningdin keyin, ⱨeqkim uningdin soal soraxⱪa petinalmidi.
Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.
35 Ibadǝthana ⱨoylilirida tǝlim bǝrgǝndǝ, Əysa bularƣa jawabǝn mundaⱪ soalni otturiƣa ⱪoydi: Tǝwrat ustazlirining Mǝsiⱨni «Dawutning oƣli» deginini ⱪandaⱪ qüxinisilǝr?
Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
36 Qünki Dawut ɵzi Muⱪǝddǝs Roⱨta mundaⱪ degǝnƣu: — «Pǝrwǝrdigar mening Rǝbbimgǝ eyttiki: — «Mǝn sening düxmǝnliringni tǝhtipǝring ⱪilƣuqǝ, Mening ong yenimda olturƣin!».
David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
37 Dawut [Mǝsiⱨni] xundaⱪ «Rǝbbim» dǝp atiƣan tursa, ǝmdi [Mǝsiⱨ] ⱪandaⱪmu [Dawutning] oƣli bolidu? U yǝrdiki top-top hǝlⱪ uning sɵzini hursǝnlik bilǝn anglaytti.
David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.
38 U ularƣa tǝlim bǝrginidǝ mundaⱪ dedi: — Tǝwrat ustazliridin ⱨoxyar bolunglar. Ular uzun tonlarni kiyiwalƣan ⱨalda kerilip yürüxkǝ, bazarlarda kixilǝrning ularƣa bolƣan [uzun] salamliriƣa,
Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene
39 sinagoglarda aldinⱪi orunlarda, ziyapǝtlǝrdǝ tɵrdǝ olturuxⱪa amraⱪ kelidu.
og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;
40 Ular tul ayallarning barliⱪ ɵy-besatlirini yǝwalidu wǝ kɵz-kɵz ⱪilip yalƣandin uzundin-uzun dualar ⱪilidu. Ularning tartidiƣan jazasi tehimu eƣir bolidu!
de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."
41 U ibadǝthanidiki sǝdiⱪǝ sanduⱪining udulida olturup, uningƣa pullirini taxlawatⱪan halayiⱪⱪa ⱪarap turatti. Nurƣun baylar uningƣa heli kɵp pul taxlaxti.
Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42 Namrat bir tul ayalmu kelip, tiyinning tɵttin biri ⱪimmitidiki ikki lǝptonni taxlidi.
Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".
43 U muhlislirini yeniƣa qaⱪirip, ularƣa mundaⱪ dedi: — Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, bu namrat tul ayalning ianǝ sanduⱪiƣa taxliƣini baxⱪilarning ⱨǝmmisining taxliƣanliridin kɵptur.
Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.
44 Qünki baxⱪilar ɵzlirining exip taxⱪanliridin sǝdiⱪǝ ⱪildi; lekin bu ayal namrat turupmu, ɵzining bar-yoⱪini — tirikqilik ⱪilidiƣinining ⱨǝmmisini sǝdiⱪǝ ⱪilip taxlidi.
Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."
