Markus 10
1 U u yǝrdin ⱪozƣilip, Yǝⱨudiyǝ ɵlkisi tǝrǝpliridin ɵtüp, Iordan dǝryasining u ⱪetidiki rayonlarƣimu bardi. Top-top adǝmlǝr yǝnǝ uning ǝtrapiƣa olixiwalƣanidi. U aditi boyiqǝ ularƣa tǝlim berixkǝ baxlidi.
Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
2 Bǝzi Pǝrisiylǝr uning yeniƣa kelip uni ⱪiltaⱪⱪa qüxürüx mǝⱪsitidǝ uningdin: — Bir adǝmning ayalini talaⱪ ⱪilixi Tǝwrat ⱪanuniƣa uyƣunmu? — dǝp soridi.
Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
3 Lekin u jawabǝn: — Musa [pǝyƣǝmbǝr] silǝrgǝ nemǝ dǝp buyruƣan? — dedi.
Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
4 Ular: — Musa [pǝyƣǝmbǝr] kixining ayalini bir parqǝ talaⱪ heti yezipla talaⱪ ⱪilixiƣa ruhsǝt ⱪilƣan, — deyixti.
Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
5 Əysa ularƣa: — Tax yürǝklikinglardin u silǝrgǝ bu ǝmrni pütkǝn;
Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
6 lekin Huda alǝm apiridǝ bolƣinida [insanlarni] «Ər wǝ ayal ⱪilip yaratti».
Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
7 «Xu sǝwǝbtin ǝr kixi ata-anisidin ayrilidu, ayali bilǝn birlixip
Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
8 ikkilisi bir tǝn bolidu». Xundaⱪ ikǝn, ǝr-ayal ǝmdi ikki tǝn ǝmǝs, bǝlki bir tǝn bolidu.
og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
9 Xuning üqün, Huda ⱪoxⱪanni insan ayrimisun, — dedi.
Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
10 Ular ɵygǝ ⱪaytip kelip kirgǝndǝ, muhlisliri uningdin bu ⱨǝⱪtǝ soridi.
Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
11 U ularƣa: — Ayalini talaⱪ ⱪilip, baxⱪa birini ǝmrigǝ alƣan kixi ayaliƣa gunaⱨ ⱪilip zina ⱪilƣan bolidu.
Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
12 Erini ⱪoyuwetip, baxⱪa ǝrgǝ tǝgkǝn ayalmu zina ⱪilƣan bolidu, — dedi.
Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
13 Ⱪolungni tǝgküzgǝysǝn dǝp, kixilǝr kiqik balilirini uning aldiƣa elip keliwatatti. Biraⱪ muhlislar elip kǝlgǝnlǝrni ǝyiblidi.
Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14 Buni kɵrgǝn Əysa aqqiⱪlinip, muhlisliriƣa: Balilar aldimƣa kǝlsun, ularni tosmanglar. Qünki Hudaning padixaⱨliⱪi dǝl muxundaⱪlarƣa tǝwǝdur.
Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
15 Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, Hudaning padixaⱨliⱪini sǝbiy balidǝk ⱪobul ⱪilmisa, uningƣa ⱨǝrgiz kirǝlmǝydu, — dedi.
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
16 Xuning bilǝn u balilarni ⱪuqiⱪiƣa elip, ularƣa ⱪollirini tǝgküzüp bǝht tilidi.
Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
17 U yolƣa qiⱪⱪanda, birsi uning aldiƣa yügürüp kelip, uning aldida tizlinip uningdin: — I yahxi ustaz, mǝn ⱪandaⱪ ⱪilsam mǝnggülük ⱨayatⱪa mirasliⱪ ⱪilimǝn? — dǝp soridi. (aiōnios g166)
Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
18 Lekin Əysa uningƣa: — Meni nemixⱪa yahxi dǝysǝn? Pǝⱪǝt biridin, yǝni Hudadin baxⱪa ⱨeqkim yahxi ǝmǝstur.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
19 Sǝn Tǝwrattiki «Zina ⱪilma, ⱪatilliⱪ ⱪilma, oƣriliⱪ ⱪilma, yalƣan guwaⱨliⱪ bǝrmǝ, hiyanǝt ⱪilma, ata-anangni ⱨɵrmǝt ⱪil» degǝn pǝrⱨiz-pǝrzlǝrni bilisǝn, — dedi.
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
20 U adǝm jawabǝn: — Ustaz, bularning ⱨǝmmisigǝ kiqikimdin tartip ǝmǝl ⱪilip keliwatimǝn, — dedi.
Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
21 Əysaning uningƣa ⱪarap muⱨǝbbiti ⱪozƣaldi wǝ uningƣa: — Sǝndǝ yǝnǝ bir ix kǝm. Berip pütün mal-mülkingni setip, pulini yoⱪsullarƣa bǝrgin wǝ xundaⱪ ⱪilsang, ǝrxtǝ hǝzinǝng bolidu; andin kelip krestni kɵtürüp manga ǝgǝxkin! — dedi.
Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 Lekin muxu sɵzni anglap, uning qirayi tutulup, ⱪayƣuƣa qɵmüp u yǝrdin kǝtti. Qünki uning mal-dunyasi naⱨayiti kɵp idi.
Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Andin Əysa qɵrisigǝ sǝpselip ⱪarap, muhlisliriƣa: — Mal-dunyasi kɵplǝrning Hudaning padixaⱨliⱪiƣa kirixi nemidegǝn tǝsliktǝ bolidu-ⱨǝ! — dedi.
Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
24 Muhlislar uning sɵzlirigǝ intayin ⱨǝyran boluxti, lekin Əysa ularƣa yǝnǝ jawabǝn: — Balilirim, mal-mülükkǝ tayanƣanlar üqün Hudaning padixaⱨliⱪiƣa kirix nemidegǝn tǝs-ⱨǝ!
Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
25 Tɵgining yingnining kɵzidin ɵtüxi bay adǝmning Hudaning padixaⱨliⱪiƣa kirixidin asandur! — dedi.
Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 Ular buni anglap intayin bǝk ⱨǝyran boluxup, bir-biridin: Undaⱪta, kim nijatⱪa erixǝlǝydu? — dǝp soraxti.
Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
27 Əysa ularƣa ⱪarap: — Bu ix insan bilǝn wujudⱪa qiⱪixi mumkin ǝmǝs, lekin Huda üqün mumkin ǝmǝs bolmaydu; qünki Hudaƣa nisbǝtǝn ⱨǝmmǝ ix mumkin bolidu, — dedi.
Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
28 Buning bilǝn Petrus uningƣa: — Mana, biz bolsaⱪ, ⱨǝmmini taxlap sanga ǝgǝxtuⱪ!? — degili turdi.
Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
29 Əysa uningƣa jawabǝn mundaⱪ dedi: — Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, mǝn üqün wǝ hux hǝwǝr üqün ɵyi, aka-ukiliri, aqa-singilliri, atisi, anisi, ayali, baliliri yaki yǝr-zeminliridin waz kǝqkǝnlǝrning ⱨǝmmisi
Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
31 Lekin xu qaƣda nurƣun aldida turƣanlar arⱪiƣa ɵtidu, nurƣun arⱪida turƣanlar aldiƣa ɵtidu.
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
32 Ular Yerusalemƣa qiⱪidiƣan yolda idi, Əysa ⱨǝmmining aldida ketiwatatti. [Muhlisliri] bǝk ⱨǝyran idi ⱨǝmdǝ uningƣa ǝgǝxkǝnlǝrmu ⱪorⱪunq iqidǝ ketiwatatti. Əysa on ikkǝylǝnni yǝnǝ ɵz yeniƣa tartip, ularƣa ɵz bexiƣa qüxidiƣanlirini uⱪturuxⱪa baxlap:
Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
33 — Mana biz ⱨazir Yerusalemƣa qiⱪip ketiwatimiz. Insan’oƣli bax kaⱨinlar wǝ Tǝwrat ustazliriƣa tapxurulidu. Ular uni ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilidu wǝ yat ǝlliklǝrgǝ tapxuridu.
"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
34 Ular bolsa uni mǝshirǝ ⱪilip, ⱪamqilap, uning üstigǝ tɵküridu wǝ uni ɵltüridu. Lekin üq kündin keyin u ⱪayta tirilidu, — dedi.
og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
35 Zǝbǝdiyning oƣulliri Yaⱪup bilǝn Yuⱨanna uning aldiƣa kelip: — Ustaz, sǝndin nemǝ tilisǝk orundap bǝrsǝng, dǝp ɵtünimiz, — deyixti.
Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
36 U ularƣa: — Silǝrgǝ nemǝ ⱪilip beriximni halaysilǝr? — dedi.
Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
37 — Sǝn xan-xǝripingdǝ bolƣiningda, birimizni ong yeningda, birimizni sol yeningda olturƣuzƣaysǝn, — deyixti ular.
Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
38 Əysa ularƣa jawabǝn: — Nemǝ tǝlǝp ⱪilƣanliⱪinglarni bilmǝywatisilǝr. Mǝn iqidiƣan ⱪǝdǝⱨni iqǝlǝmsilǝr? Mǝn ⱪobul ⱪilidiƣan qɵmüldürüxni silǝrmu ⱪobul ⱪilalamsilǝr?
Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
39 — Ⱪilalaymiz, — deyixti ular. Əysa ularƣa: — Dǝrwǝⱪǝ, mǝn iqidiƣan ⱪǝdǝⱨimni silǝrmu iqisilǝr wǝ mǝn ⱪobul ⱪilidiƣan qɵmüldürülüx bilǝn qɵmüldürülisilǝr.
Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
40 Biraⱪ ong yaki sol yenimda olturuxⱪa nesip bolux mening ilikimdǝ ǝmǝs; bǝlki kimlǝrgǝ tǝyyarlanƣan bolsa, xularƣa berilidu, — dedi.
men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
41 Buningdin hǝwǝr tapⱪan [ⱪalƣan] on [muhlis] Yaⱪup bilǝn Yuⱨannadin hapa boluxⱪa baxlidi.
Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
42 Lekin Əysa ularni yeniƣa qaⱪirip, mundaⱪ dedi: — Silǝrgǝ mǝlumki, yat ǝllǝr üstidiki ⱨɵkümran dǝp ⱨesablanƣanlar ⱪol astidiki hǝlⱪ üstidin buyruⱪwazliⱪ ⱪilip ⱨakimiyǝt yürgüzidu, wǝ ⱨoⱪuⱪdarliri ularni hojayinlarqǝ idarǝ ⱪilidu.
Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43 Biraⱪ silǝrning aranglarda bundaⱪ ix bolmaydu; bǝlki silǝrdin kim mǝrtiwilik boluxni halisa, u silǝrning hizmitinglarda bolsun;
Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
44 wǝ kim aranglarda birinqi boluxni istisǝ, u ⱨǝmmǝ adǝmning ⱪuli bolsun.
og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
45 Qünki Insan’oƣlimu dǝrwǝⱪǝ xu yolda kɵpqilik mening hizmitimdǝ bolsun demǝy, bǝlki kɵpqilikning hizmitidǝ bolay wǝ jenimni pida ⱪilix bǝdiligǝ nurƣun adǝmlǝrni ⱨɵrlükkǝ qiⱪiray dǝp kǝldi.
thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
46 Ular Yeriho xǝⱨirigǝ kǝldi. [Əysa] muhlisliri wǝ zor bir top adǝmlǝr bilǝn billǝ Yerihodin qiⱪⱪan waⱪitta, Timayning Bartimay isimlik ⱪariƣu oƣli yol boyida olturup, tilǝmqilik ⱪiliwatatti.
Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
47 U «Nasarǝtlik Əysa»ning u yǝrdǝ ikǝnlikini anglap: — I Dawutning oƣli Əysa, manga rǝⱨim ⱪilƣaysǝn! — dǝp towlaxⱪa baxlidi.
Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
48 Nurƣun adǝmlǝr uni «Ün qiⱪarma» dǝp ǝyiblidi. Lekin u: — I Dawutning oƣli, manga rǝⱨim ⱪilƣaysǝn, — dǝp tehimu ünlük towlidi.
Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
49 Əysa tohtap: Uni qaⱪiringlar, — dedi. Xuning bilǝn ular ⱪariƣuni qaⱪirip uningƣa: — Yürǝklik bol! Ornungdin tur, u seni qaⱪiriwatidu! — deyixti.
Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
50 U adǝm qapinini selip taxlap, ornidin dǝs turup Əysaning aldiƣa kǝldi.
Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
51 Əysa jawabǝn uningdin: — Sǝn meni nemǝ ⱪil dǝysǝn? — dǝp soridi. Ⱪariƣu: — I igǝm, ⱪayta kɵridiƣan bolsam’idi! — dedi.
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
52 Əysa uningƣa: — Yolungƣa ⱪaytsang bolidu, etiⱪading seni saⱪaytti, — dewidi, u xuan kɵrǝlǝydiƣan boldi wǝ yol boyi Əysaƣa ǝgixip mangdi.
Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
