Lawiylar 10
1 Ⱨarunning oƣulliri Nadab bilǝn Abiⱨu ikkisi ɵz huxbuydenini elip uningƣa ot yeⱪip üstigǝ huxbuyni selip, Pǝrwǝrdigar ularƣa buyrup baⱪmiƣan ƣǝyriy bir otni Pǝrwǝrdigarƣa sundi;
Og Arons Sønner, Nadab og Abihu, toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi og lagde Røgelse derpaa, og de bragte fremmed Ild for Herrens Ansigt, hvilket han ikke havde befalet dem.
2 xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning aldidin ot qiⱪip ularni yǝwǝtti; xuan ular Pǝrwǝrdigarning aldida ɵldi.
Da for en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem, og de døde for Herrens Ansigt.
3 Musa Ⱨarunƣa: — Mana, bu Pǝrwǝrdigarning: «Mǝn Manga yeⱪin kǝlgǝn adǝmlǝrdǝ Ɵzümning muⱪǝddǝs ikǝnlikimni kɵrsitimǝn wǝ barliⱪ hǝlⱪning aldida uluƣlinimǝn» degǝn sɵzining ɵzidur, dedi. Xuni dewidi, Ⱨarun jim turup ⱪaldi.
Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren har talet og sagt: Jeg vil helliggøres i dem, som staa mig nær, og jeg vil herliggøres for alt Folkets Aasyn; og Aron tav.
4 Musa Ⱨarunning taƣisi Uzziǝlning oƣulliri bolƣan Mixaǝl bilǝn Əlzafanni qaⱪirip ularƣa: — Silǝr yeⱪin kelip ɵz ⱪerindaxliringlarni muⱪǝddǝs jayning aldidin kɵtürüp, qedirgaⱨning taxⱪiriƣa elip qiⱪinglar» — dedi.
Men Mose kaldte ad Misael og ad Elzafan, Sønner af Usiel, Arons Farbroder, og sagde til dem: Træder frem, bærer eders Brødre fra Helligdommen hen uden for Lejren.
5 Xuning bilǝn ular yeⱪin kelip, ularni kiyiklik kɵnglǝkliri bilǝn kɵtürüp Musaning buyruƣinidǝk qedirgaⱨning taxⱪiriƣa elip qiⱪti.
Og de traadte frem og bare dem i deres Kjortler hen udenfor Lejren, som Mose havde sagt.
6 Musa Ⱨarun wǝ oƣulliri Əliazar bilǝn Itamarƣa: — Silǝr baxliringlarni oquⱪ ⱪoymanglar, kiyimliringlarni yirtmanglar; bolmisa ɵzünglar ɵlüp, pütkül jamaǝtkǝ ƣǝzǝp kǝltürisilǝr; lekin ⱪerindaxliringlar bolƣan pütkül Israil jǝmǝti Pǝrwǝrdigar yaⱪⱪan ot tüpǝylidin matǝm tutup yiƣlisun.
Da sagde Mose til Aron og til hans Sønner, Eleasar og Ithamar: I skulle ikke blotte eders Hoveder og ej sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle dø, og Herren skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Hus græde over denne Brand, som Herren har optændt.
7 Əmma silǝr bolsanglar Pǝrwǝrdigarning Mǝsiⱨlǝx meyi üstünglarƣa sürülgǝn bolƣaqⱪa, jamaǝt qedirining taxⱪiriƣa qiⱪmanglar; bolmisa ɵlisilǝr, dedi. Xuni dewidi, ular Musaning buyruƣinidǝk ⱪildi.
Men I skulle ikke gaa ud af Forsamlingens Pauluns Dør, at I ikke skulle dø, thi Herrens Salveolie er paa eder; og de gjorde efter Mose Ord.
8 Pǝrwǝrdigar Ⱨarunƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
Men Herren talede til Aron og sagde:
9 «Sǝn ɵzüng wǝ oƣulliring xarab wǝ ya baxⱪa küqlük ⱨaraⱪlarni iqip, jamaǝt qediriƣa ⱨǝrgiz kirmǝnglar; bolmisa, ɵlüp ketisilǝr. Bu silǝr üqün dǝwrdin-dǝwrgǝ ǝbǝdiy bir bǝlgilimǝ bolidu.
Du og dine Sønner med dig skulle ikke drikke Vin eller stærk Drik, naar I gaa ind i Forsamlingens Paulun, paa det I ikke skulle dø; det skal være en evig Skik hos eders Efterkommere,
10 Xundaⱪ ⱪilsanglar, muⱪǝddǝs bilǝn adǝttikini, pak bilǝn napakni pǝrⱪ etip ajritalaydiƣan bolisilǝr;
for at I kunne gøre Skilsmisse imellem det hellige og det vanhellige og imellem det urene og det rene,
11 xundaⱪla Pǝrwǝrdigar Musaning wasitisi bilǝn Israillarƣa tapxurƣan ⱨǝmmǝ bǝlgilimilǝrni ularƣa ɵgitǝlǝysilǝr».
og for at I kunne lære Israels Børn alle de Skikke, som Herren har sagt til dem ved Mose.
12 Musa Ⱨarun wǝ uning tirik ⱪalƣan oƣulliri Əliazar bilǝn Itamarƣa mundaⱪ dedi: — «Silǝr Pǝrwǝrdigarƣa atap otta sunulidiƣan ⱪurbanliⱪ-ⱨǝdiyǝlǝrdin exip ⱪalƣan axliⱪ ⱨǝdiyǝni elip uni ⱪurbangaⱨning yenida eqitⱪu arilaxturmiƣan ⱨalda yǝnglar; qünki u «ǝng muⱪǝddǝslǝrning biri» ⱨesablinidu.
Og Mose sagde til Aron og til hans Sønner, Eleasar og Ithamar, som vare overblevne: Tager det Madoffer, det som er levnet fra Herrens Ildoffer, og æder det med usyret. Brød ved Alteret; thi det er en højhellig Ting.
13 Bu Pǝrwǝrdigarƣa atap otta sunulidiƣan nǝrsilǝrdin sening nesiwǝng wǝ oƣulliringning nesiwisi bolƣaqⱪa, uni muⱪǝddǝs jayda yeyixinglar kerǝk; qünki manga xundaⱪ buyrulƣandur.
Men I skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er din beskikkede Del og dine Sønners beskikkede Del af Herrens Ildofre; thi saaledes er mig befalet.
14 Uningdin baxⱪa pulanglatma ⱨǝdiyǝ ⱪilinƣan tɵx bilǝn kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝ ⱪilinƣan arⱪa putni sǝn wǝ oƣul-ⱪizliring billǝ pak bir jayda yǝnglar; qünki bular sening nesiwǝng bilǝn oƣulliringning nesiwisi bolsun dǝp, Israillarning inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪliridin silǝrgǝ berilgǝn.
Men Rørelsens Bryst og Gavens Bov skulle I æde paa et rent Sted, du og dine Sønner og dine Døtre med dig; thi til din beskikkede Del og dine Børns beskikkede Del ere de givne af Israels Børns Takofre.
15 Ular kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝ ⱪilinƣan arⱪa put bilǝn pulanglatma ⱨǝdiyǝ ⱪilinƣan tɵxni otta sunulidiƣan mayliri bilǝn ⱪoxup, Pǝrwǝrdigarning aldida pulanglatma ⱨǝdiyǝ süpitidǝ pulanglitix üqün kǝltürsun; Pǝrwǝrdigarning buyruƣini boyiqǝ bular sening wǝ oƣulliringning nesiwisi bolidu; bu ǝbǝdiy bir bǝlgilimǝ bolidu».
Gavens Bov og Rørelsens Bryst, som høre til Ildofrene af Fedtstykkerne, skulle de bære frem for at lade dem røre med en Rørelse for Herrens Ansigt; og det skal, være dig og dine Børn med dig en evig beskikket Del, som Herren har befalet.
16 Andin Musa gunaⱨ ⱪurbanliⱪi ⱪilidiƣan tekini izdiwidi, mana u alliⱪaqan kɵydürülüp bolƣanidi. Bu sǝwǝbtin u Ⱨarunning tirik ⱪalƣan ikki oƣli Əliazar bilǝn Itamarƣa aqqiⱪlinip:
Og Mose ledte flittigt efter Syndofrets Buk, og se, den var opbrændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, dem som vare overblevne, og sagde:
17 — Nemixⱪa silǝr gunaⱨ ⱪurbanliⱪining gɵxini muⱪǝddǝs jayda yemidinglar? Qünki u «ǝng muⱪǝddǝslǝrning biri» ⱨesablinatti, Pǝrwǝrdigar silǝrni jamaǝtning gunaⱨini kɵtürüp ular üqün uning aldida kafarǝt kǝltürsun dǝp, xuni silǝrgǝ tǝⱪsim ⱪilƣanidi.
Hvi have I ikke ædt Syndofret paa det hellige Sted? thi det er en højhellig Ting; og han har givet eder det, at I skulle bære Menighedens Skyld, for at I skulle gøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt.
18 Mana, uning ⱪeni muⱪǝddǝs jayning iqigǝ kǝltürülmidi; silǝr ǝslidǝ mǝn buyruƣandǝk uni muⱪǝddǝs jayda yeyixinglar kerǝk idi, — dedi.
Se, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædt det paa et helligt Sted, saa som jeg har befalet.
19 Lekin Ⱨarun Musaƣa: — Mana, bular bügün [toƣra ix ⱪilip] ɵzlirining gunaⱨ ⱪurbanliⱪi bilǝn kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪini Pǝrwǝrdigarning aldida sundi; mening beximƣa xu ixlar kǝldi; ǝgǝr mǝn bügün gunaⱨ ⱪurbanliⱪining [gɵxini] yegǝn bolsam, Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ obdan bolattimu? — dedi.
Men Aron sagde til Mose: Se, i Dag have de ofret deres Syndoffer og deres Brændoffer for Herrens Ansigt, og mig er sligt vederfaret; skulde jeg da have ædt Syndofret i Dag, skulde det have været godt for Herrens Øjne?
20 Musa buni anglap jawabidin razi boldi.
Der Mose hørte det, da syntes det ham at være godt.
