Batur Ⱨakimlar 3
1 Tɵwǝndikilǝr Pǝrwǝrdigar Ⱪanaaniylar bilǝn bolƣan jǝngni bexidin ɵtküzmigǝn Israilning [ǝwladlirini] sinax üqün ⱪaldurup ⱪoyƣan taipilǝr
Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel Prøve, alle de Israeliter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana'an,
2 (U Israillarning ǝwladlirini, bolupmu jǝng-uruxlarni kɵrüp baⱪmiƣanlarni pǝⱪǝt jǝngni ɵgünsun dǝp ⱪaldurƣanidi): —
alene for Israeliternes Slægters Skyld, for at øve dem i Krig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige:
3 — ular Filistiylǝrning bǝx ǝmirliki, barliⱪ Ⱪanaaniylar, Zidonluⱪlar wǝ Baal-Ⱨǝrmon teƣidin tartip Hamat eƣiziƣiqǝ Liwan taƣliⱪida turuwatⱪan Ⱨiwiylar idi;
De fem Filisterfyrster, alle Kana'anæerne, Zidonierne og Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod Hamat.
4 Ularni ⱪaldurup ⱪoyuxtiki mǝⱪsiti Israilni sinax, yǝni ularning Pǝrwǝrdigarning Musaning wasitisi bilǝn ata-bowiliriƣa buyruƣan ǝmrlirini tutidiƣan-tutmaydiƣanliⱪini bilix üqün idi.
De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat paa Prøve, saa det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet deres Fædre ved Moses.
5 Xuning bilǝn Israillar Ⱪanaaniylar, yǝni Ⱨittiylar, Amoriylar, Pǝrizziylǝr, Ⱨiwiylar wǝ Yǝbusiylar arisida turdi;
Og Israeliterne boede blandt Kana'anæerne, Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.
6 Israillar ularning ⱪizliriƣa ɵylinip, ɵz ⱪizlirini ularning oƣulliriƣa berip, ularning ilaⱨlirining ⱪulluⱪiƣa kirdi.
De indgik Ægteskab med deres Døtre og gav deres Sønner deres Døtre til Ægte, og de dyrkede deres Guder.
7 Israillar Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilip, ɵz Hudasi Pǝrwǝrdigarni untup, Baallar wǝ Axǝraⱨlarning ⱪulluⱪiƣa kirdi.
Israeliterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.
8 Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi Israilƣa tutixip, ularni Aram-Naⱨaraimning padixaⱨi Ⱪuxan-Rixataimning ⱪoliƣa tapxurdi. Bu tǝriⱪidǝ Israillar sǝkkiz yilƣiqǝ Ⱪuxan-Rixataimƣa beⱪindi boldi.
Da blussede HERRENS Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risj'atajim af Aram-Naharajim, og Israeliterne stod under Kusjan-Risj'atajim i otte Aar.
9 Israillar Pǝrwǝrdigarƣa pǝryad kɵtürgǝndǝ, Pǝrwǝrdigar ular üqün bir ⱪutⱪuzƣuqini turƣuzup, u ularni ⱪutⱪuzdi. U kixi Kalǝbning inisi Kenazning oƣli Otniyǝl idi.
Da raabte Israeliterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier fremstaa iblandt Israeliterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.
10 Pǝrwǝrdigarning Roⱨi uning üstigǝ qüxüp, u Israilƣa ⱨakimliⱪ ⱪildi; u jǝnggǝ qiⱪiwidi, Pǝrwǝrdigar Aramning padixaⱨi Ⱪuxan-Rixataimni uning ⱪoliƣa tapxurdi; buning bilǝn u Ⱪuxan-Rixataimning üstidin ƣalib kǝldi.
HERRENS Aand kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan-Risj'atajim af Aram i hans Haand, saa han fik Overtaget over ham.
11 Xuningdin keyin zeminda ⱪiriⱪ yilƣiqǝ amanliⱪ boldi; Kenazning oƣli Otniyǝl alǝmdin ɵtti.
Og Landet havde Ro i fyrretyve Aar, og Kenizziten Otniel døde.
12 Andin Israillar yǝnǝ Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪildi; ular Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilƣaqⱪa, u Moabning padixaⱨi Əglonni Israil bilǝn ⱪarixilixixⱪa küqlǝndürdi.
Men Israeliterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENS Øjne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.
13 U Ammoniylar wǝ Amalǝkiylǝrni ɵzigǝ tartip, jǝnggǝ qiⱪip Israilni urup ⱪirip, «Ⱨormiliⱪ Xǝⱨǝr»ni ixƣal ⱪildi.
Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden.
14 Buning bilǝn Israillar on sǝkkiz yilƣiqǝ Moabning padixaⱨi Əglonƣa beⱪindi boldi.
Og Israeliterne stod under Kong Eglon af Moab i atten Aar.
15 Xuning bilǝn Israillar Pǝrwǝrdigarƣa pǝryad kɵtürdi; Pǝrwǝrdigar ular üqün bir ⱪutⱪuzƣuqi, yǝni Binyamin ⱪǝbilisidin bolƣan Gǝraning oƣli Əⱨudni turƣuzdi; u solhay idi. Israil uning ⱪoli bilǝn Moabning padixaⱨi Əglonƣa sowƣat ǝwǝtti.
Men da Israeliterne raabte til HERREN, lod HERREN en Befrier fremstaa iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Søn, som var kejthaandet. Da Israeliterne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat,
16 Əmdi Əⱨud ɵzigǝ bir gǝz uzunluⱪta ikki bisliⱪ bir xǝmxǝr yasatⱪanidi; uni kiyimining iqigǝ, ong yotisining üstigǝ ⱪisturuwaldi;
lavede han sig et tveægget Sværd, en Gomed langt, og bandt det til sin højre Hofte under Kappen.
17 U xu ⱨalǝttǝ sowƣatni Moabning padixaⱨi Əglonning aldiƣa elip kǝldi. Əglon tolimu semiz bir adǝm idi.
Derpaa afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab — Eglon var en meget fed Mand —
18 Əⱨud sowƣatni tǝⱪdim ⱪilip bolƣandin keyin, sowƣatni kɵtürüp kǝlgǝn kixilǝrni kǝtküzüwǝtti;
og da han var færdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde baaret Skatten, paa Vej,
19 andin ɵzi Gilgalning yenidiki tax oymilar bar jaydin yenip, padixaⱨning ⱪexiƣa kelip: — Əy padixaⱨ, mǝndǝ ɵzlirigǝ dǝydiƣan bir mǝhpiyǝtlik bar idi, — dewidi, padixaⱨ: — Jim tur! — dedi. Xuning bilǝn ǝtrapidiki hizmǝtkarlarning ⱨǝmmisi sirtⱪa qiⱪip kǝtti.
men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: »Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!« Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gaaet ud.
20 Andin Əⱨud padixaⱨning aldiƣa kǝldi; padixaⱨ yalƣuz salⱪin balihanida olturatti. Əⱨud: — Mǝndǝ sili üqün Hudadin kǝlgǝn bir sɵz bar, dewidi, padixaⱨ orunduⱪtin ⱪopup ɵrǝ turdi.
Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue paa Taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: »Jeg har et Gudsord til dig!« Da rejste han sig fra sit Sæde,
21 Xuning bilǝn Əⱨud sol ⱪolini uzitip ong yotisidin xǝmxǝrni suƣurup elip, uning ⱪorsiⱪiƣa tiⱪti.
men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Haand ud og greb Sværdet ved sin højre Side og stak det i Underlivet paa ham,
22 Xundaⱪ ⱪilip xǝmxǝrning dǝstisimu tiƣi bilǝn ⱪoxulup kirip kǝtti, semiz eti xǝmxǝrni ⱪisiwalƣaqⱪa, Əⱨud xǝmxǝrni ⱪorsiⱪidin tartip qiⱪiriwalmidi; üqǝy-poⱪi arⱪidin qiⱪti.
saa endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om Klingen, thi han drog ikke Sværdet ud af Livet paa ham; og Skarnet gik fra ham.
23 Andin Əⱨud dalanƣa qiⱪip, balihanining ixiklirini iqidin etip ⱪuluplap ⱪoydi.
Saa gik Ehud bort gennem Søjlegangen, lukkede Døren til Stuen for ham og laasede den.
24 U qiⱪip kǝtkǝndǝ, padixaⱨning hizmǝtqiliri kelip ⱪarisa, balihanining ixikliri ⱪuluplaⱪliⱪ idi. Ular: — Padixaⱨ salⱪin ɵydǝ qong tǝrǝtkǝ olturƣan bolsa kerǝk, dǝp oylidi.
Efter at han var gaaet bort, kom Kongens Folk, og da de fandt Døren til Stuen laaset, tænkte de, at han tildækkede sine Fødder i det svale Hammer;
25 Ular uzun saⱪlap kirmisǝk sǝt bolarmu dǝp oylaxti; u yǝnila balihanining ixiklirini aqmiƣandin keyin, aqⱪuqni elip ixiklǝrni eqiwidi, mana, hojisining yǝrdǝ ɵlük yatⱪinini kɵrdi.
men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han aabnede Døren til Stuen, hentede de Nøglen og lukkede op; og se, der laa deres Herre død paa Gulvet.
26 Əmdi ular ikkilinip ⱪarap turƣan waⱪtida, Əⱨud ⱪeqip qiⱪⱪanidi; u tax oymilar bar jaydin ɵtüp, Seiraⱨⱪa ⱪeqip kǝlgǝnidi.
Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Se'ira.
27 Xu yǝrgǝ yǝtkǝndǝ, u Əfraim taƣliⱪ rayonida kanay qeliwidi, Israillar uning bilǝn birgǝ taƣliⱪ rayondin qüxti, u aldida yol baxlap mangdi.
Saa snart han derpaa naaede Efraims Bjerge, lod han støde i Hornet; og Israeliterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem.
28 U ularƣa: — Manga ǝgixip yürünglar, qünki Pǝrwǝrdigar düxmininglar Moabiylarni ⱪolunglarƣa tapxurdi, — dewidi, ular uningƣa ǝgixip qüxüp, Iordan dǝryasining keqiklirini tosup, ⱨeqkimni ɵtküzmidi.
Og han sagde til dem: »Følg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders Haand!« Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over.
29 U waⱪitta ular Moabiylardin on mingqǝ ǝskǝrni ɵltürdi; bularning ⱨǝmmisi tǝmbǝl palwanlar idi; ulardin ⱨeqbir adǝm ⱪeqip ⱪutulalmidi.
Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10 000 Moabiter, lutter stærke og dygtige Mænd, ikke een undslap.
30 Xu küni Moab Israilning ⱪolida besiⱪturuldi. Zemin sǝksǝn yilƣiqǝ aman-tinqliⱪta turdi.
Saaledes blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve Aar.
31 Əⱨuddin keyin Anatning oƣli Xamgar ⱨakim boldi; u altǝ yüz Filistiyǝlikni biraⱪla kala sanjiƣuq bilǝn ɵltürdi; umu Israilni ⱪutⱪuzdi.
Efter ham kom Sjamgar, Anats Søn. Han nedhuggede Filisterne, 600 Mand, med en Oksedriverstav; ogsaa han frelste Israel.
