< Yǝxua 2 >
1 Andin keyin Nunning oƣli Yǝxua ikki qarliƣuqini Xittimdin ǝwǝtip ularƣa: — Silǝr berip u zeminni, bolupmu Yeriho xǝⱨirini qarlap kelinglar, dedi. Xuning bilǝn ular u yǝrgǝ berip, Raⱨab atliⱪ bir paⱨixining ɵyigǝ kirip ⱪondi.
Josua, Nuns Søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mænd som Spejdere med den Befaling: "Gå hen og undersøg Landet, særlig Jeriko!" De gav sig da på Vej og kom ind i et Hus til en Skøge ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.
2 Lekin birsi kelip Yeriho padixaⱨiƣa: — Bügün keqǝ Israillardin birnǝqqǝ kixi bu zeminni qarliƣili kǝptu, dǝp hǝwǝr yǝtküzdi.
Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er kommet nogle israelitiske Mænd hertil i Nat for at udspejde Landet!"
3 Xuning bilǝn Yeriho padixaⱨi Raⱨabning ⱪexiƣa adǝm ǝwǝtip: — Sening ⱪexingƣa kelip, ɵyünggǝ kirgǝn xu kixilǝrni bizgǝ tapxurup bǝrgin, qünki ular bu zeminning ⱨǝr yerini payliƣili kǝptu, — dedi.
Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: "Udlever de Mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele Landet!"
4 Lekin u ayal u ikki kixini elip qiⱪip yoxurup ⱪoyƣanidi; u jawab berip: — Dǝrwǝⱪǝ bu kixilǝr mening ⱪeximƣa kǝldi, lekin mǝn ularning nǝdin kǝlgǝnlikini bilmidim;
Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og sagde: "Ja, Mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;
5 ⱪarangƣu qüxüp, ⱪowuⱪni etidiƣan waⱪit kǝlgǝndǝ xundaⱪ boldiki, bu adǝmlǝr qiⱪip kǝtti. Mǝn ularning ⱪǝyǝrgǝ kǝtkinini bilmǝymǝn. Ularni tezdin ⱪoƣlisanglar, qoⱪum yetixiwalisilǝr, — dedi.
og da Porten skulde lukkes i Mørkningen, gik Mændene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, så kan I indhente dem!"
6 Lekin u ayal ularni ɵgzigǝ elip qiⱪip, ɵgzining üstidǝ rǝtlǝp yeyip ⱪoyƣan ziƣir pahallirining astiƣa yoxurup ⱪoyƣanidi.
Men hun havde ført dem op på Taget og skjult dem under Hørstænglerne, som hun havde bredt ud på Taget.
7 U waⱪitta ularning kǝynidin izdǝp ⱪoƣliƣuqilar Iordan dǝryasining yoli bilǝn qiⱪip dǝrya keqiklirigiqǝ ⱪoƣlap bardi. Ularni ⱪoƣliƣuqilar xǝⱨǝrdin qiⱪixi bilǝnla, xǝⱨǝrning ⱪowuⱪi taⱪaldi.
Mændene satte så efter dem ad Vejen til Jordan hen til Vadestederne, og Porten blev lukket, så snart Forfølgerne var udenfor.
8 Xu waⱪitta, u ikkiylǝn tehi uhlaxⱪa yatmiƣanidi, Raⱨab ɵgzigǝ qiⱪip ularning ⱪexiƣa berip
Før de to Mænd endnu havde lagt sig, kom hun op på Taget til dem;
9 ularƣa: — Pǝrwǝrdigarning bu zeminni silǝrgǝ miras ⱪilip bǝrgǝnlikini, xundaⱪla silǝrdin bolƣan wǝⱨimǝnglar bizlǝrgǝ qüxüp, bu zemindikilǝrning ⱨǝmmisi aldinglarda ⱨalidin ketǝy deginini bilimǝn;
og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, thi vi er grebet af Rædsel for eder, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over eder.
10 qünki biz silǝr Misirdin qiⱪⱪininglarda Pǝrwǝrdigarning aldinglarda Ⱪizil Dengizni ⱪorutⱪanliⱪini, xundaⱪla silǝrning Iordan dǝryasining u tǝripidiki Amoriylarning ikki padixaⱨi Siⱨon bilǝn Ogni ⱪandaⱪ ⱪilƣanliⱪinglarni, ularni mutlǝⱪ yoⱪatⱪanliⱪinglarni angliduⱪ.
Thi vi har hørt, hvorledes HERREN lod Vandet i det røde Hav tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, på hvem I lagde Band.
11 Buni anglap yürikimiz su bolup, silǝrning sǝwǝbinglardin ⱨǝrⱪaysimizning roⱨi qiⱪip kǝtti. Qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar bolsa yuⱪirida, asmanlarning ⱨǝmdǝ tɵwǝndǝ yǝrning Hudasidur.
Da vi hørte det, blev vi slaget af Rædsel og tabte alle Modet over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden.
12 Əmdi silǝrdin ɵtünimǝnki, mǝn silǝrgǝ kɵrsǝtkǝn ⱨimmitim üqün silǝrmu mening atamning jǝmǝtigǝ ⱨimmǝt ⱪilixⱪa Pǝrwǝrdigarning nami bilǝn manga ⱪǝsǝm ⱪilinglar, xundaⱪla ata-anamni, aka-uka, aqa-singil ⱪerindaxlirimni wǝ ularƣa tǝwǝ barliⱪiƣa qeⱪilmasliⱪinglar, jenimizni tirik ⱪaldurup, ɵlümdin ⱪutⱪuzuxunglar toƣrisida manga bir kapalǝt bǝlgisini beringlar, — dedi.
Men tilsværg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit Fædrene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et sikkert Tegn på,
at I vil lade min Fader og Moder, mine Brødre og Søstre og alt, hvad deres er, blive i Live og redde os fra Døden!"
14 Ikkiylǝn uningƣa: — Əgǝr sǝn bu iximizni axkarilap ⱪoymisang, silǝr jeninglardin ayrilsanglar, bizmu jenimizdin ayrilƣaymiz! Xuningdǝk xundaⱪ boliduki, Pǝrwǝrdigar bizgǝ bu zeminni igǝ ⱪilƣuzƣanda, biz jǝzmǝn silǝrgǝ meⱨribanlarqǝ wǝ sǝmimiy muamilidǝ bolimiz, dedi.
Da sagde Mændene til hende: "Vi indestår med vort Liv for eder, hvis du ikke røber vort Forehavende; og når HERREN giver os Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!"
15 Xuning bilǝn ayal ularni pǝnjiridin bir tana bilǝn qüxürüp ⱪoydi (qünki uning ɵyi xǝⱨǝrning sepilida bolup, u sepilning üstidǝ olturatti).
Derpå hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes Hus lå ved Bymuren, og hun boede ved Muren;
16 Ayal u ikkisigǝ: — Ⱪoƣliƣuqilar silǝrgǝ uqrap ⱪalmasliⱪi üqün, taƣⱪa qiⱪip, u yǝrdǝ üq kün yoxurunup turunglar; ⱪoƣliƣuqilar xǝⱨǝrgǝ ⱪaytip kǝlgǝndin keyin, andin silǝr ɵz yolunglarƣa mangsanglar bolidu, — dedi.
og hun sagde til dem: "Gå ud i Bjergene, for at eders Forfølgere ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage, indtil eders Forfølgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I gå eders Vej!"
17 Ikkisi ayalƣa: — Əgǝr sǝn bizning deginimizdǝk ⱪilmisang, sǝn bizgǝ ⱪilƣuzƣan ⱪǝsǝmdin halas bolimiz: —
Mændene sagde til hende: "På denne Måde vil vi bære os ad med at holde den Ed, du har ladet os sværge
18 Mana, biz zeminƣa kirgǝn qaƣda, sǝn bizni qüxürüxkǝ ixlǝtkǝn bu ⱪizil tanini pǝnjirigǝ baƣlap ⱪoyƣin; andin ata-anangni, aka-uka ⱪerindaxliringni, xundaⱪla atangning barliⱪ jǝmǝtidikilǝrni ɵyünggǝ, ɵzünggǝ yiƣip jǝm ⱪilƣin.
Når vi kommer ind i Landet, skal du binde denne røde Snor fast i det Vindue, du har hejst os ned igennem, og så skal du samle din Fader og din Moder, dine Brødre og hele dit Fædrenehus hos dig i Huset.
19 Xundaⱪ boliduki, ɵyüngning ixikliridin taxⱪiriƣa qiⱪⱪan ⱨǝrkimining ⱪeni ɵz bexida bolidu; biz uningƣa mǝs’ul ǝmǝsmiz; lekin biraw ɵyüngdǝ sǝn bilǝn billǝ bolƣan birsining üstigǝ ⱪol salsa, undaⱪta uning ⱪeni bizning beximizƣa qüxkǝy!
Enhver, som så går uden for din Husdør, må selv tage Ansvaret for sit Liv, uden at der falder Skyld på os; men hvis der lægges Hånd på nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler Ansvaret på os.
20 Əgǝr sǝn bu iximizni axkarilap ⱪoysang, sǝn bizgǝ ⱪilƣuzƣan bu ⱪǝsǝmdin halas bolimiz, — dedi.
Hvis du derimod røber vort Forehavende, er vi løst fra den Ed, du lod os sværge!"
21 Raⱨab jawab berip: — Silǝrning degininglǝrdǝk bolsun dǝp, ularni yolƣa selip ⱪoydi. Ular kǝtkǝndin keyin, ayal pǝnjirigǝ u ⱪizil tanini baƣlap ⱪoydi.
Da sagde hun: "Lad det være, som I siger!" Så lod hun dem drage bort; og hun bandt den røde Snor fast i Vinduet.
22 U ikkisi u yǝrdin ayrilip, taƣⱪa qiⱪip, ⱪoƣliƣuqilar [xǝⱨǝrgǝ] ⱪaytip kǝtküqǝ u yǝrdǝ üq kün turdi. Ⱪoƣliƣuqilar yol boyidiki ⱨǝmmǝ yǝrni izdǝpmu ularni tapalmidi.
Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil deres Forfølgere var vendt tilbage. Og Forfølgerne ledte overalt på Vejen uden at finde dem.
23 Andin bu ikkisi taƣdin qüxüp, ⱪaytip mangdi; ular dǝryadin ɵtüp, Nunning oƣli Yǝxuaning ⱪexiƣa kelip, bexidin kǝqürgǝnlirining ⱨǝmmisini uningƣa dǝp bǝrdi.
Derpå begav de to Mænd sig på Tilbagevejen, og efter at være steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua, Nuns Søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem.
24 Ular Yǝxuaƣa: — Pǝrwǝrdigar dǝrwǝⱪǝ barliⱪ zeminni ⱪolimizƣa tapxurdi; zeminda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisi bizning tüpǝylimizdin roⱨi qiⱪip kǝtti, — dedi.
Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet i vor Magt, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over os!"