Yunus 3
1 Pǝrwǝrdigarning sɵzi ikkinqi ⱪetim Yunusⱪa yetip mundaⱪ deyildi: —
Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas således:
2 «Ornungdin tur, Ninǝwǝ degǝn axu büyük xǝⱨǝrgǝ berip, Mǝn sanga tapxurƣan hǝwǝrni ularƣa jakarla».
"Stå op og gå til Nineve, den store Stad, og udråb over den, hvad jeg tilsiger dig!"
3 Yunus ornidin turup Pǝrwǝrdigarning sɵzi boyiqǝ Ninǝwǝ xǝⱨirigǝ bardi. Ninǝwǝ bolsa naⱨayiti büyük bir xǝⱨǝr bolup, xǝⱨǝrning ɵzila üq künlük yol idi.
Så stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.
4 Yunus xǝⱨǝr iqigǝ kirip bir kün mangdi, u: — Ⱪiriⱪ kündin keyin, Ninǝwǝ xǝⱨiri wǝyran ⱪilinidu! — dǝp jakarlidi.
Da nu Jonas var gået den første dagsrejse ind i Byen, råbte han: "Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!"
5 Ninǝwǝdikilǝr Hudaning sɵzigǝ ixǝndi. Ular roza tutulsun dǝp elan ⱪilip, mɵtiwǝrlǝrdin tartip ǝng kiqikigiqǝ ularning ⱨǝmmisi bɵz kiyim kiydi.
Da troede Folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en Faste og klædte sig i Sæk, både store og små;
6 Bu sɵz padixaⱨⱪa yǝtkǝndǝ, umu tǝhtidin turup, tonini taxlap bɵz kiyim kiyip küllükkǝ kirip olturdi.
og da Sagen kom Nineves Konge for Øre, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, klædte sig i Sæk og satte sig i Støvet,
7 U yǝnǝ ǝmri arⱪiliⱪ pütkül Ninǝwǝ xǝⱨirigǝ munularni jakarlidi: — «Padixaⱨ ⱨǝm aⱪsɵngǝklǝrning yarliⱪi boyiqǝ, Ninǝwǝ xǝⱨiridiki ⱨeqⱪandaⱪ adǝm, at-ulaƣ, kala, ⱪoy padiliri ⱨeqnǝrsigǝ eƣiz tǝgmisun; ⱨeqnǝrsini yemisun, sumu iqmisun.
og han lod udråbe i Nineve: "Kongen og hans Stormænd gør vitterligt: Hverken Folk eller Fæ, Hornkvæg eller Småkvæg, må nyde noget, græsse eller drikke Vand;
8 Ⱨǝrbir adǝm wǝ ⱨaywan bɵz kiysun, ⱨǝrbiri Hudaƣa ⱪattiⱪ pǝryad kɵtürsun; ⱨǝrbiri yaman yoldin yansun, ⱨǝrbiri ⱪolini zorawanliⱪtin üzsun;
men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hænger ved deres Hænder.
9 kim bilidu, buning bilǝn Huda ⱪattiⱪ ƣǝzipidin yenip bizni ⱨalak ⱪilmasmikin?».
Måske vil Gud da angre og holde sin glødende Vrede tilbage, så vi ikke omkommer."
10 Xuning bilǝn Huda ularning ǝmǝllirini, yǝni yaman yollardin yanƣanliⱪini kɵrüp, ularƣa ⱪaratⱪan bala-ⱪazani qüxürüxtin yenip, xu baliyaⱪazani qüxürmidi.
Da Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.
