Yunus 2
1 Yunus beliⱪning ⱪarnida turup Pǝrwǝrdigarƣa mundaⱪ dua ⱪildi: —
Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud
2 «Mǝn dǝrd-ǝlimimdin Pǝrwǝrdigarƣa pǝryad kɵtürdum, U manga ijabǝt ⱪildi. Mǝn tǝⱨtisaraning tǝktidin pǝryad ⱪildim, Sǝn awazimƣa ⱪulaⱪ salding. (Sheol h7585)
og sagde: Jeg råbte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. (Sheol h7585)
3 Qünki Sǝn meni dengiz tǝktigǝ, dengiz ⱪarniƣa taxliwǝtting, Kǝlkün eⱪinliri meni arisiƣa eliwaldi, Sening barliⱪ dolⱪunliring ⱨǝm ɵrkǝxliring üstümdin ɵtüp kǝtti;
Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig.
4 Wǝ mǝn: «Mǝn nǝziringdin taxliwetilgǝnmǝn; Biraⱪ mǝn yǝnila muⱪǝddǝs ibadǝthanangƣa ⱪarap ümid bilǝn tǝlmürimǝn» — dedim.
Jeg tænkte: "Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel."
5 Sular meni yutup kǝtküdǝk dǝrijidǝ oriwaldi, Dengiz tǝkti meni ⱪapsiwaldi; Dengiz qɵpliri beximƣa qirmixiwaldi.
Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder
6 Mǝn taƣlarning tǝglirigiqǝ qüxüp kǝttim; Yǝr-zemin tegidiki taⱪaⱪlar meni ǝbǝdil’ǝbǝdkiqǝ ⱪamap ⱪoydi; Ⱨalbuki, Sǝn jenimni ⱨang iqidin qiⱪarding, i Pǝrwǝrdigar Hudayim.
steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.
7 Jenim iqimdǝ ⱨalidin kǝtkǝndǝ Pǝrwǝrdigarni esimgǝ kǝltürdum, Duayim Sanga yetip, Muⱪǝddǝs ibadǝthanangƣa kirip kǝldi.
Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel.
8 Bimǝnǝ ǝrzimǝs butlarƣa qoⱪunƣanlar ɵzigǝ nesip bolƣan meⱨribanliⱪtin mǝⱨrum bolidu.
De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare;
9 Biraⱪ mǝn bolsam tǝxǝkkür sadayim bilǝn Sanga ⱪurbanliⱪ ⱪilimǝn; Mǝn iqkǝn ⱪǝsǝmlirimni Sening aldingda ada ⱪilimǝn. Nijat-ⱪutⱪuzux Pǝrwǝrdigardindur!»
men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.
10 Pǝrwǝrdigar beliⱪⱪa buyrudi, beliⱪ Yunusni ⱪuruⱪluⱪⱪa ⱪǝy ⱪildi.
Så talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre Land.
