Yuⱨanna 7
1 Bu ixlardin keyin, Əysa Galiliyǝdǝ aylinip yürdi. U Yǝⱨudiyǝdǝ aylinip yürüxni halimaytti, qünki [xu yǝrdiki] Yǝⱨudiylar uningƣa ⱪǝst ⱪilmaⱪqi idi.
Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
2 Bu qaƣda, Yǝⱨudiylarning «kǝpilǝr ⱨeyti»ƣa az ⱪalƣanidi.
Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3 Xunga Əysaning iniliri uningƣa: — Muxu yǝrdin ayrilip Yǝⱨudiyǝgǝ barƣin, xuning bilǝn muhlisliringmu [karamǝt] ǝmǝlliringni kɵrǝlǝydu!
Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4 Qünki ɵzini hǝlⱪ-alǝmgǝ tonutmaⱪqi bolƣan ⱨeqkim yoxurun jayda ix ⱪilmaydu. Bu ǝmǝllǝrni ⱪiliwatⱪanikǝnsǝn, ɵzüngni dunyaƣa kɵrsǝt! — deyixti.
Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
5 Qünki uning inilirimu uningƣa etiⱪad ⱪilmiƣanidi.
Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
6 Xunga Əysa ularƣa: — Mening waⱪit-saitim tehi kǝlmidi. Lekin silǝrgǝ nisbǝtǝn ⱨǝrwaⱪit munasiptur.
Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
7 Bu dunyadiki kixilǝr silǝrgǝ ⱨǝrgiz ɵq bolmaydu; lekin meni ɵq kɵridu. Qünki mǝn ularning ⱪilmixlirini rǝzil dǝp guwaⱨliⱪ beriwatimǝn.
Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8 Silǝr bu ⱨeytⱪa beriweringlar. Mǝn bu ⱨeytⱪa barmaymǝn, qünki mening waⱪit-saitim tehi yetip kǝlmidi, — dedi.
Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9 Əysa bu sɵzlǝrni ⱪilip, Galiliyǝdǝ ⱪaldi.
Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10 Əysaning iniliri ⱨeytⱪa qiⱪⱪandin keyin, u ɵzimu uningƣa bardi. Əmma axkara ǝmǝs, yoxurun bardi.
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
11 Ⱨeytta Yǝⱨudiylar uni izdǝp: «U ⱪǝyǝrdidur?» dǝp sorawatatti.
Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
12 Kixilǝr arisida uning toƣrisida kɵp ƣulƣula boldi. Bǝzilǝr uni: «Yahxi adǝm!» desǝ, yǝnǝ bǝzilǝr: «Yaⱪ, u halayiⱪni azduruwatidu!» deyixti.
Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
13 Biraⱪ Yǝⱨudiy [qongliridin] ⱪorⱪup, ⱨeqkim oquⱪ-axkarǝ uning gepini ⱪilmaytti.
Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14 Ⱨeytning yerimi ɵtkǝndǝ, Əysa ibadǝthana ⱨoyliliriƣa kirip hǝlⱪⱪǝ tǝlim berixkǝ baxlidi.
Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15 Yǝⱨudiylar: — Bu adǝm ⱨeqⱪandaⱪ tǝlim almiƣan turuⱪluⱪ, uning ⱪandaⱪmu munqǝ kɵp bilimi bolsun? — dǝp ⱨang-tang ⱪelixti.
Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
16 Əysa ularƣa: — Bu tǝlimlǝr mening ǝmǝs, bǝlki meni Əwǝtküqiningkidur.
Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17 Uning iradisigǝ ǝmǝl ⱪilixⱪa ɵz iradisini baƣliƣan ⱨǝrkim bu tǝlim toƣruluⱪ — uning Hudadin kǝlgǝnlikini yaki ɵzlükümdin eytiwatⱪanliⱪimni bilidu.
Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18 Ɵz aldiƣa sɵzligǝn kixi ɵz xan-xǝripini izdǝydu, lekin ɵzini ǝwǝtküqining xan-xǝripini izdǝydiƣan kixi ⱨǝⱪ-sadiⱪtur, uningda ⱨǝⱪⱪaniysizliⱪ yoⱪtur.
Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19 Musa [pǝyƣǝmbǝr] silǝrgǝ Tǝwrat ⱪanunini tapxurƣan ǝmǝsmu? Lekin ⱨeqⱪaysinglar bu ⱪanunƣa ǝmǝl ⱪilmaywatisilǝr! Nemixⱪa meni ɵltürmǝkqi bolisilǝr? — dedi.
Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
20 Kɵpqilik: — Sanga jin qaplixiptu! Seni ɵltürmǝkqi bolƣan kim ikǝn? — deyixti.
Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
21 Əysa ularƣa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Mǝn bir karamǝtni yaritixim bilǝn ⱨǝmminglar ⱨang-tang ⱪelixtinglar.
Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22 — Əmdi Musa [pǝyƣǝmbǝr] silǝrgǝ hǝtnǝ ⱪilix toƣruluⱪ ǝmr ⱪaldurƣan (ǝmǝliyǝttǝ bolsa hǝtnǝ ⱪilix Musa pǝyƣǝmbǝrdin ǝmǝs, ata-bowilardin ⱪalƣan), xunga silǝr xabat künigǝ [toƣra kelip ⱪalsimu] xu künidǝ adǝmning hǝtnisini ⱪiliwerisilǝr.
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23 Əmdi Tǝwrat ⱪanuniƣa hilapliⱪ ⱪilinmisun dǝp xabat künidǝ adǝm hǝtnǝ ⱪilinƣan yǝrdǝ, mǝn xabat künidǝ bir adǝmni sǝllimaza saⱪaytsam, silǝr nemǝ dǝp manga aqqiⱪlinisilǝr?
Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24 Sirtⱪi ⱪiyapǝtkǝ ⱪarap ⱨɵküm ⱪilmanglar, bǝlki ⱨǝⱪⱪaniy ⱨɵküm ⱪilinglar!
Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25 U waⱪitta Yerusalemliⱪlarning bǝziliri: — [Qonglar] ɵltürmǝkqi bolƣan kixi bu ǝmǝsmidi?
Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26 Axkara sɵzlǝwatsimu, uningƣa ⱪarxi ⱨeq nǝrsǝ demidiƣu! Dǝrwǝⱪǝ, aⱪsaⱪallarning uning Mǝsiⱨ ikǝnlikini bilip yǝtkǝnmu?
Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27 Ⱨalbuki, bu adǝmning ⱪǝyǝrdin kǝlgǝnlikini biz eniⱪ bilimiz. Lekin Mǝsiⱨ kǝlgǝndǝ, uning ⱪǝyǝrdin kǝlgǝnlikini ⱨeqkim bilmǝstiƣu, — deyixti.
Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
28 Xunga Əysa ibadǝthana ⱨoylisida tǝlim beriwetip, yuⱪiri awaz bilǝn mundaⱪ dedi: — Silǝr meni tonuymiz ⱨǝmdǝ mening ⱪǝyǝrdin kǝlgǝnlikimnimu bilimiz, [dǝwatisilǝr]?! Biraⱪ mǝn ɵzlükümdin ǝmǝs, mǝn meni Əwǝtküqidin [kǝldim], U ⱨǝⱪtur; biraⱪ silǝr Uni tonumaysilǝr.
Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29 Mǝn Uni tonuymǝn. Qünki mǝn Uning yenidin kǝldim, meni U ǝwǝtti.
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30 Xunga ular uni tutux yolini izdǝytti, lekin ⱨeqkim uningƣa ⱪol salmidi; qünki uning waⱪit-saiti tehi yetip kǝlmigǝnidi.
De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31 Lekin halayiⱪ arisidiki nurƣun kixilǝr uningƣa etiⱪad ⱪildi. Ular: «Mǝsiⱨ kǝlgǝndǝ bu kixi kɵrsǝtkǝn mɵjizilik alamǝtlǝrdin artuⱪ [mɵjizǝ] yaritalarmu?!» deyixti.
Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
32 Pǝrisiylǝr halayiⱪning u toƣruluⱪ ƣulƣula boluwatⱪan bu gǝp-sɵzlirini anglidi; xuning bilǝn Pǝrisiylǝr bilǝn bax kaⱨinlar uni tutux üqün birnǝqqǝ ⱪarawullarni ǝwǝtti.
Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33 Xuning bilǝn Əysa: — Yǝnǝ bir’az waⱪit silǝr bilǝn billǝ bolimǝn, andin meni Əwǝtküqining yeniƣa ketimǝn.
Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
34 Meni izdǝysilǝr, lekin tapalmaysilǝr. Mǝn baridiƣan yǝrgǝ baralmaysilǝr, — dedi.
I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
35 Buning bilǝn, Yǝⱨudiylar bir-birigǝ: — U biz tapalmiƣudǝk ⱪǝyǝrlǝrgǝ barar? Greklǝr arisidiki tarⱪaⱪ Yǝⱨudiy muⱨajirlarning yeniƣa berip, greklarƣa tǝlim berǝmdiƣandu?
Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36 «Meni izdǝysilǝr, lekin tapalmaysilǝr. Mǝn baridiƣan yǝrgǝ baralmaysilǝr» degini nemisidu? — deyixti.
Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37 Ⱨeytning ahirⱪi ⱨǝm ǝng katta küni, Əysa ornidin turup, yuⱪiri awaz bilǝn: — Kimdǝkim ussisa, mening yenimƣa kelip iqsun!
Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 Manga etiⱪad ⱪilƣuqi kixining huddi muⱪǝddǝs yazmilarda eytilƣinidǝk, iq-baƣridin ⱨayatliⱪ süyining dǝryaliri eⱪip qiⱪidu! — dǝp jakarlidi
Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
39 (u bu sɵzni ɵzigǝ etiⱪad ⱪilƣanlarƣa ata ⱪilinidiƣan Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa ⱪarita eytⱪanidi. [Hudaning] Roⱨi tehi ⱨeqkimgǝ ata ⱪilinmiƣanmidi, qünki Əysa tehi xan-xǝripigǝ kirmigǝnidi).
Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40 Halayiⱪ iqidǝ bǝzilǝr bu sɵzni anglap: — [Kelixi muⱪǝrrǝr bolƣan] pǝyƣǝmbǝr ⱨǝⱪiⱪǝtǝn muxu ikǝn! — deyixti.
Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
41 Bǝzilǝr: «Bu Mǝsiⱨ ikǝn!» deyixǝtti. Yǝnǝ bǝzilǝr bolsa: «Yaⱪ, Mǝsiⱨ Galiliyǝdin kelǝttimu?
Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42 Muⱪǝddǝs yazmilarda, Mǝsiⱨ [padixaⱨ] Dawutning nǝslidin ⱨǝm Dawutning yurti Bǝyt-Lǝⱨǝm yezisidin kelidu, deyilmigǝnmidi?» — deyixti.
Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43 Buning bilǝn, halayiⱪ uning wǝjidin ikkigǝ bɵlünüp kǝtti.
Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44 Bǝziliri uni tutayli degǝn bolsimu, lekin ⱨeqkim uningƣa ⱪol salmidi.
Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
45 Ⱪarawullar [ibadǝthanidin] bax kaⱨinlar bilǝn Pǝrisiylǝrning yeniƣa ⱪaytip kǝlgǝndǝ, ular ⱪarawullarƣa: — Nemǝ üqün uni tutup kǝlmidinglar? — dǝp soraxti.
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
46 Ⱪarawullar: — Ⱨeqkim ⱨeqⱪaqan bu adǝmdǝk sɵzligǝn ǝmǝs! — dǝp jawab berixti.
Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
47 Pǝrisiylǝr ularƣa jawabǝn: — Silǝrmu azduruldunglarmu?
Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
48 Aⱪsaⱪallardin yaki Pǝrisiylǝrdin uningƣa etiⱪad ⱪilƣanlar bolƣanmu?!
Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
49 Lekin Tǝwrat ⱪanunini bilmǝydiƣan bu qüprǝndilǝr lǝnǝtkǝ ⱪalidu! — deyixti.
Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50 Ularning arisidin biri, yǝni burun ahxamda Əysaning aldiƣa kǝlgǝn Nikodim ularƣa:
Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51 — Tǝwrat ⱪanunimiz awwal kixining nemǝ ⱪilƣinini ɵzidin anglap bilmǝy turup, uningƣa ⱨɵküm qiⱪiramdu!
"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
52 Ular jawab ⱪilip: — Sǝnmu Galiliyǝdinmu? [Muⱪǝddǝs yazmilarni] kɵr, ⱪetirⱪinip oⱪup baⱪ, Galiliyǝdin ⱨeqⱪandaⱪ pǝyƣǝmbǝr qiⱪmaydu! — dedi.
De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
53 Xuning bilǝn [ularning] ⱨǝrbiri ɵz ɵyigǝ kǝtti.
Og de gik hver til sit Hus.
