Yuⱨanna 13
1 Ɵtüp ketix ⱨeytidin ilgiri, Əysa bu dunyadin ayrilip, Atining yeniƣa baridiƣan waⱪit-saǝtning yetip kǝlgǝnlikini bildi wǝ xuning üqün bu dunyadiki ɵz adǝmlirigǝ kɵrsitip kǝlgǝn meⱨir-muⱨǝbbitini ahirƣiqǝ toluⱪ kɵrsitip turdi.
Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.
2 Əmdi kǝqlik tamaⱪ yeyiliwatⱪanidi; Iblis alliburun Simonning oƣli Yǝⱨuda Ixⱪariyotning kɵngligǝ Əysaƣa satⱪunluⱪ ⱪilix wǝswǝsisini salƣanidi.
Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham;
3 Əysa Atining ⱨǝr ixni uning ⱪoliƣa tapxurƣinini, wǝ ɵzining Hudaning yenidin kelip, Hudaning yeniƣa ⱪaytidiƣanliⱪini bilgǝqkǝ,
da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud:
4 dastihandin turup, ton-kɵnglikini yexip, bir lɵnggǝ bilǝn belini baƣlidi.
saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.
5 Andin jawurƣa su ⱪuyup, muhlislarning putlirini yuyuxⱪa wǝ beligǝ baƣliƣan lɵnggǝ bilǝn sürtüp ⱪurutuxⱪa baxlidi.
Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.
6 Nɵwǝt Simon Petrusⱪa kǝlgǝndǝ, Petrus uningƣa: — I Rǝb, putumni sǝn yusang ⱪandaⱪ bolƣini?! — dedi.
Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?”
7 Əysa uningƣa: — Nemǝ ⱪiliwatⱪinimni ⱨazir bilmǝysǝn, lekin keyin bilisǝn, — dedi.
Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.”
8 Petrus: — Sǝn mening putumni yusang ⱨǝrgiz bolmaydu! — dedi. Əysa uningƣa jawabǝn: — Seni yumisam, mening bilǝn tǝng nesiwǝng bolmaydu, — dedi. (aiōn g165)
Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.” Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.” (aiōn g165)
9 Simon Petrus: — I Rǝb, undaⱪta pǝⱪǝt putlirimnila ǝmǝs, ⱪollirimnimu, beximnimu yuƣaysǝn! — dedi.
Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.”
10 Əysa uningƣa: — Bǝdini yuyulup, tamamǝn pakiz bolƣan adǝm pǝⱪǝt putlirini yusila ⱪayta yuyunuxining ⱨajiti bolmaydu. Silǝr pakiz, lekin ⱨǝmminglar ǝmǝs, — dedi
Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.”
11 (qünki u ɵzini kimning tutup beridiƣanliⱪini bilǝtti; xuning üqün u «Ⱨǝmminglarla pakiz ǝmǝs» degǝnidi).
Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.”
12 Xuning bilǝn u ularning putlirini yuyup bolƣandin keyin, ton-kɵnglikini kiyip, yǝnǝ dastihanƣa olturup ularƣa mundaⱪ dedi: — Silǝrgǝ nemǝ ⱪilƣinimni uⱪtunglarmu?
Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?
13 Silǝr meni «Ustaz» wǝ «Rǝb» dǝysilǝr wǝ rast eytisilǝr, mǝn xundaⱪturmǝn.
I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
14 Əgǝr mǝn Rǝb wǝ ustazinglar turuⱪluⱪ, putliringlarni yuƣanikǝnmǝn, silǝrmu bir-biringlarning putlirini yuyuxunglar kerǝk.
Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.
15 Mǝn silǝrgǝ ⱪilƣandǝk silǝrningmu ⱨǝm xundaⱪ ⱪilixinglar üqün bu ülgini ⱪaldurdum.
Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre.
16 Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, ⱪul hojayinidin üstün turmaydu, ǝlqimu ɵzini ǝwǝtküqidin üstün turmaydu.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.
17 Bu ixlarni bilgǝnikǝnsilǝr, xundaⱪ ⱪilsanglar bǝhtliksilǝr!
Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
18 Mǝn bularni ⱨǝmminglarƣa ⱪaritip eytmidim. Mǝn talliƣanlirimni bilimǝn, lekin [muⱪǝddǝs yazmilarda] aldin pütülgǝn: «Mǝn bilǝn ⱨǝmdastihan bolup nenimni yegǝnmu manga put atti!» degǝn bu sɵz ǝmǝlgǝ axurulmay ⱪalmaydu.
Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
19 Mǝn bu ix yüz berixtin awwal uni silǝrgǝ eytip ⱪoyayki, u ixlar yüz bǝrgǝndǝ mening «Bar Bolƣuqi» ikǝnlikimgǝ ixinisilǝr.
Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.
20 Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, kimki mǝn ǝwǝtkǝn ⱨǝrⱪandaⱪ birsini ⱪobul ⱪilƣan bolsa, meni ⱪobul ⱪilƣan bolidu; wǝ meni ⱪobul ⱪilƣuqilar meni Əwǝtküqini ⱪobul ⱪilƣan bolidu.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.”
21 Əysa bu sɵzlǝrni eytⱪandin keyin, roⱨta ⱪattiⱪ piƣan qekip, mundaⱪ guwaⱨliⱪ bǝrdi: — Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, aranglarda birǝylǝn manga satⱪunluⱪ ⱪilidu!
Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.”
22 Muhlislar kimni dǝwatⱪanliⱪini bilǝlmǝy, bir-birigǝ ⱪaraxti.
Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.
23 Əmdi dastihanda muhlisliridin biri Əysaning mǝydisigǝ yɵlinip yatⱪanidi; u bolsa «Əysa sɵyidiƣan muhlis» idi.
Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.
24 Simon Petrus uningdin [Əysaning] kimni dǝwatⱪinini sorap beⱪixini ixarǝt ⱪildi.
Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?”
25 Xuning bilǝn u Əysaning mǝydisigǝ yɵlinip turup uningdin: — I Rǝb, u kimdur? — dǝp soridi.
Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?”
26 Əysa jawab berip: — Bu bir qixlǝm nanni axⱪa tɵgürüp kimgǝ sunsam, xudur, — dedi. Xuning bilǝn u bir qixlǝm nanni [axⱪa] tɵgürüp, Simonning oƣli Yǝⱨuda Ixⱪariyotⱪa sundi.
Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.” Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.
27 Yǝⱨuda nanni eliwidi, Xǝytan uning iqigǝ kirdi. — Ⱪilidiƣiningni qapsan ⱪil, — dedi Əysa uningƣa.
Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!”
28 (Əmdi dastihanda olturƣanlarning ⱨeqⱪaysisi uning [Yǝⱨudaƣa] bu sɵzlǝrni nemǝ üqün deginini bilmidi.
Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.
29 Yǝⱨuda ularning ortaⱪ ⱨǝmyanini tutⱪini üqün, bǝzilǝr Əysa uningƣa: «Bizgǝ kerǝklik ⱨeytliⱪ nǝrsilǝrni elip kǝl» yaki «Kǝmbǝƣǝllǝrgǝ birǝr nǝrsǝ bǝr» dǝwatsa kerǝk, dǝp oylaxti).
Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;” eller at han skulde give noget til de fattige.
30 Yǝⱨuda bu bir qixlǝm nanni elipla taxⱪiriƣa qiⱪip kǝtti (bu qaƣ keqǝ idi).
Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.
31 Yǝⱨuda taxⱪiriƣa qiⱪip kǝtkǝndin keyin, Əysa mundaⱪ dedi: — Əmdi Insan’oƣli uluƣlinidiƣan waⱪit-saǝt yetip kǝldi wǝ Huda u arⱪiliⱪ uluƣlinidu.
Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
32 Wǝ ǝgǝr Huda uningda uluƣlansa, Hudamu Ɵzidǝ uni uluƣlaydu, xundaⱪla dǝrⱨal uni uluƣlaydu.
Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.
33 Balilirim, silǝr bilǝn billǝ bolidiƣan yǝnǝ azƣina waⱪtim ⱪaldi. Silǝr meni izdǝysilǝr, lekin mening Yǝⱨudiylarƣa: «Mǝn baridiƣan yǝrgǝ silǝr baralmaysilǝr» dǝp eytⱪinimdǝk, buni silǝrgimu eytimǝn.
Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,” siger jeg nu ogsaa til eder.
34 Silǝrgǝ yengi bir ǝmr tapxurimǝnki, «bir-biringlarni sɵyünglar». Silǝrni sɵyginimdǝk, silǝrmu bir-biringlarni sɵyünglar.
Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.
35 Aranglarda bir-biringlarƣa meⱨir-muⱨǝbbitinglar bolsa, ⱨǝmmǝ adǝm silǝrning mening muhlislirim ikǝnlikinglarni bilidu.
Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.”
36 Simon Petrus uningdin: — I Rǝb, ⱪǝyǝrgǝ barisǝn? — dǝp soridi. Əysa jawabǝn: — Mǝn ketidiƣan yǝrgǝ ⱨazirqǝ ǝgixip baralmaysǝn, lekin keyin manga ǝgixip barisǝn, — dedi.
Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?” Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.”
37 Petrus uningƣa: — I Rǝb, nemǝ üqün ⱨazir sening kǝyningdin ǝgixip baralmaymǝn? Sǝn üqün jenimni pida ⱪilay! — dedi.
Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.”
38 Əysa jawabǝn mundaⱪ dedi: — Mǝn üqün rasttinla jeningni pida ⱪilamsǝn? Bǝrⱨǝⱪ, bǝrⱨǝⱪ, sanga eytip ⱪoyayki, horaz qilliƣuqǝ, sǝn mǝndin üq ⱪetim tanisǝn!
Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.”
