Ayup 35
1 Elihu yǝnila jawab berip mundaⱪ dedi: —
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 «Sǝn muxu gepingni, yǝni «Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪim Tǝngriningkidin üstündur» deginingni toƣra dǝp ⱪaramsǝn?
Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,
3 Xundaⱪ bolƣanliⱪi üqün sǝn: «Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning manga nemǝ paydisi bolsun? Gunaⱨ ⱪilmiƣinimning gunaⱨ ⱪilƣinimƣa ⱪariƣanda artuⱪqiliⱪi nǝdǝ?» dǝp soriding.
at du siger: »Hvad baader det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?«
4 Ɵzüm sɵzlǝr bilǝn sanga [jawab berǝy], Sanga ⱨǝm sǝn bilǝn billǝ bolƣan ülpǝtliringgǝ jawab berǝy;
Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:
5 Asmanlarƣa ⱪarap baⱪⱪin; Pǝlǝktiki bulutlarƣa sǝpsalƣin; Ular sǝndin yuⱪiridur.
Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!
6 Əgǝr gunaⱨ ⱪilƣan bolsang, undaⱪta Tǝngrigǝ ⱪaysi ziyankǝxlikni ⱪilalaytting? Jinayǝtliring kɵpǝysimu, undaⱪta uningƣa ⱪandaⱪ ziyanlarni salalar iding?
Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?
7 Sǝn ⱨǝⱪⱪaniy bolƣan tǝⱪdirdimu, Uningƣa nemǝ berǝlǝytting? U sening ⱪolungdin nemimu alar-ⱨǝ?
Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han faar af din Haand?
8 Sening ǝskilikliring pǝⱪǝt sǝndǝk bir insanƣila, Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪing bolsa pǝⱪǝt insan baliliriƣila tǝsir ⱪilidu, halas.
Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!
9 Adǝmlǝr zulum kɵpiyip kǝtkǝnlikidin yalwuridu; Küqlüklǝrning besimi tüpǝylidin ular nalǝ-pǝryad kɵtüridu.
Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm,
10 Biraⱪ ⱨeqkim: «Keqilǝrdǝ insanlarƣa nahxa ata ⱪilƣuqi yaratⱪuqum Tǝngrini nǝdin izdixim kerǝk?» demǝydu.
men siger ej: »Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,
11 Uning bizgǝ ɵgitidiƣini yǝr-zemindiki ⱨaywanlarƣa ɵgitidiƣinidin kɵp, Ⱨǝm asmandiki uqar-ⱪanatlarƣa ɵgitidiƣinidin artuⱪ ǝmǝsmu?
lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?«
12 Ular nalǝ-pǝryad kɵtüridu, biraⱪ rǝzil adǝmlǝrning ⱨakawurluⱪining tǝsiri tüpǝylidin, Uni Huda ijabǝt ⱪilmaydu.
Der raaber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;
13 Bǝrⱨǝⱪ, Tǝngri ⱪuruⱪ duaƣa ⱪulaⱪ salmiƣan yǝrdǝ, Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir muxularƣa ǝⱨmiyǝt bǝrmigǝn yǝrdǝ,
til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,
14 Sǝn: «Mǝn Uni kɵrǝlmǝymǝn» desǝng, [U ⱪandaⱪ ⱪulaⱪ salsun]? Dǝwaying tehi Uning aldida turidu, Xunga Uni kütüp turƣin.
endsige din Paastand om ikke at se ham! Vær stille for hans Aasyn og bi paa ham!
15 Biraⱪ U ⱨazir [towa ⱪilix pursiti berip], Ɵz ƣǝzipini tehi tɵkmigǝn ǝⱨwalda, Ayup ɵzining tǝkǝbburluⱪini bilmǝmdiƣandu?
Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,
16 Qünki Ayup ⱪuruⱪ gǝp üqün aƣzini aqⱪan, U tuturuⱪsiz sɵzlǝrni kɵpǝytkǝn».
saa oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.
