Yǝrǝmiya 7
1 Pǝrwǝrdigardin Yǝrǝmiyaƣa mundaⱪ bir sɵz kǝldi: —
Det Ord som kom til Jeremias fra Herren
2 Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki dǝrwazida turup muxu sɵzni jakarlap: «Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglanglar, i Pǝrwǝrdigarƣa ibadǝt ⱪilix üqün muxu dǝrwazilardin kiriwatⱪan barliⱪ Yǝⱨudalar!» — degin.
Stå hen i Porten til HERRENs Hus og udråb dette Ord: Hør HERRENs Ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN!
3 — «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Yolliringlar ⱨǝm ⱪilmixliringlarni tüzitinglar; xundaⱪ bolƣanda Mǝn silǝrni muxu yǝrdǝ muⱪim turƣuzimǝn.
Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette Sted.
4 «Pǝrwǝrdigarning ibadǝthanisi, Pǝrwǝrdigarning ibadǝthanisi, Pǝrwǝrdigarning ibadǝthanisi dǝl muxudur!» dǝp aldamqi sɵzlǝrgǝ tayinip kǝtmǝnglar.
Stol ikke på den Løgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs Tempel, HERRENs Tempel!
5 Əgǝr silǝr ⱨǝⱪiⱪǝtǝn yolliring ⱨǝm ⱪilmixliringlarni tüzǝtsǝnglar, — ǝgǝr kixilǝr wǝ ⱪoxnanglar arisida adalǝt yürgüzsǝnglar,
Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver Ret Mand og Mand imellem,
6 — ǝgǝr silǝr musapir, yetim-yesir ⱨǝm tul hotunlarni bozǝk ⱪilixtin, muxu yǝrdǝ gunaⱨsiz ⱪanlarni tɵküxtin, — xundaⱪla ɵzünglarƣa ziyan yǝtküzüp, baxⱪa ilaⱨlarƣa ǝgixip ketixtin ⱪol üzsǝnglar, —
ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod på dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,
7 xundaⱪ ⱪilƣininglarda Mǝn silǝrni muxu yǝrdǝ, yǝni Mǝn ata-bowiliringlarƣa ⱪǝdimdin tartip mǝnggügiqǝ tǝⱪdim ⱪilƣan bu zeminda muⱪim turidiƣan ⱪilimǝn.
så vil jeg til evige Tider lade eder bo på dette Sted i det Land, jeg gav eders Fædre.
8 Lekin mana, silǝr ⱨeqⱪandaⱪ payda yǝtküzmǝydiƣan aldamqi sɵzlǝrgǝ tayinip kǝtkǝnsilǝr.
Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.
9 Əmdi nemǝ degülük?! Oƣriliⱪ, ⱪatilliⱪ, zinahorluⱪ ⱪilip, sahta ⱪǝsǝm iqip, Baalƣa isriⱪ yeⱪip wǝ silǝr ⱨeq tonumiƣan yat ilaⱨlarƣa ǝgixip,
Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til
10 andin Mening namimda atalƣan muxu ɵygǝ kirip Mening aldimda turup: «Biz ⱪutⱪuzulƣan!» dǝmsilǝr?! Muxu lǝnǝtlik ixlarda turuwerix üqün ⱪutⱪuzulƣanmusilǝr?!
og så kommer I og står for mit Åsyn i dette Hus, som mit Navn nævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.
11 Mening namimda atalƣan muxu ɵy silǝrning nǝziringlarda bulangqilarning uwisimu?! Mana, Mǝn Ɵzüm bu ixlarni kɵrgǝnmǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule? Men se, også jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.
12 Xunga, Mǝn ǝslidǝ Ɵz namimda turalƣu ⱪilƣan Xiloⱨ degǝn jayƣa berip, hǝlⱪim Israilning rǝzilliki tüpǝylidin uni nemǝ ⱪiliwǝtkǝnlikimni kɵrüp beⱪinglar!
Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stadfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.
13 Əmdi ⱨazir, silǝr muxundaⱪ ⱪilmixlarni sadir ⱪilƣininglar tüpǝylidin, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Mǝn silǝrgǝ tang sǝⱨǝrdǝ ornumdin turup sɵz ⱪilip kǝldim, lekin silǝr ⱨeq ⱪulaⱪ salmidinglar; Mǝn silǝrni qaⱪirdim, lekin silǝr Manga jawab bǝrmidinglar —
Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN, og fordi I ikke vilde høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder,
14 ǝmdi Mǝn Xiloⱨdiki ɵyni ⱪandaⱪ ⱪilƣan bolsam, silǝr tayanƣan, xundaⱪla namim ⱪoyulƣan bu ɵyni wǝ Mǝn silǝrgǝ ⱨǝm ata-bowiliringlarƣa tǝⱪdim ⱪilƣan bu zeminnimu xundaⱪ ⱪilimǝn;
derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;
15 Mǝn silǝrning barliⱪ ⱪerindaxliringlar, yǝni Əfraimning barliⱪ nǝslini ⱨǝydiwǝtkinimdǝk silǝrnimu kɵzümdin yiraⱪ ⱨǝydǝymǝn.
og jeg vil støde eder bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alle eders Brødre bort, al Efraims Æt.
16 Əmdi sǝn, [Yǝrǝmiya], bu hǝlⱪ üqün dua ⱪilma, ular üqün nalǝ-pǝryad kɵtürmǝ yaki tilǝk tilimǝ, Mening aldimda turup ularning [gunaⱨlirini] ⱨeq tilimǝ, qünki Mǝn sanga ⱪulaⱪ salmaymǝn.
Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.
17 Ularning Yǝⱨuda xǝⱨǝrliridǝ wǝ Yerusalem koqilirida nemǝ ⱪilƣanlirini kɵrüwatmamsǝn?
Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på Jerusalems Gader?,
18 Balilar otun teridu, atilar ot ⱪalaydu, ayallar ⱪǝstǝn Meni rǝnjitixkǝ «Asmanning Hanixi» üqün poxkallarni selixⱪa hemirni yuƣuridu, xuningdǝk yat ilaⱨlarƣa «xarab ⱨǝdiyǝ»lǝrni ⱪuyidu.
Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og og krænke mig.
19 Azablinip ƣǝzǝplinidiƣini Mǝnmu? — dǝydu Pǝrwǝrdigar; — Ɵz yüzlirigǝ xǝrm qaplap, azablinidiƣini ɵzliri ǝmǝsmu?
Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?
20 Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mening ƣǝzipim wǝ ⱪǝⱨrim muxu jayƣa tɵkülidu; insan üstigǝ, ⱨaywan üstigǝ, daladiki dǝrǝhlǝr üstigǝ, tupraⱪtiki mewilǝr üstigǝ tɵkülidu; u ⱨǝmmini kɵydüridu, uni ⱨeq ɵqürǝlmǝydu.
Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.
21 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Beriweringlar, kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪliringlarni baxⱪa ⱪurbanliⱪlarƣa ⱪoxup ⱪoyunglar, barliⱪ gɵxlirini yǝwelinglar!
Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre til eders Slagtofre og æd Kød!
22 Qünki Mǝn ularni Misir zeminidin ⱪutⱪuzup qiⱪarƣan künidǝ ata-bowiliringlarƣa «kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ»lar yaki baxⱪa ⱪurbanliⱪlar toƣrisida gǝp ⱪilmiƣan wǝ yaki ǝmr bǝrmigǝnidim;
Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;
23 bǝlki Mǝn ularƣa mundaⱪ ǝmr ⱪilip: «Awazimƣa ⱪulaⱪ selinglar, xundaⱪ ⱪilip Mǝn silǝrning Hudayinglar bolimǝn, silǝr Mening hǝlⱪim bolisilǝr; Mǝn ɵzünglarƣa yahxiliⱪ bolsun dǝp buyruƣan barliⱪ yolda menginglar» — dǝp buyruƣanidim.
men dette bød jeg dem: "I skal høre min Røst, så vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gå på alle de Veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel."
24 Lekin ular ⱨeq anglimiƣan, Manga ⱨeq ⱪulaⱪ salmiƣan, bǝlki ɵz rǝzil kɵnglidiki jaⱨilliⱪi bilǝn ɵz hiyal-haⱨixliriƣa ǝgixip mengiwǝrgǝn; ular aldiƣa ǝmǝs, bǝlki kǝynigǝ mangƣan.
Men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.
25 Ata-bowiliringlar Misir zeminidin qiⱪⱪandin tartip bügünki küngǝ ⱪǝdǝr Mǝn ⱪullirim bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrni yeninglarƣa ǝwǝtip kǝldim; Mǝn ⱨǝrküni tang sǝⱨǝrdǝ ornumdin turup ularni ǝwǝtip kǝldim.
Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, årle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;
26 Lekin hǝlⱪim anglimiƣan, ⱨeq ⱪulaⱪ salmiƣan; ular boynini ⱪattiⱪ ⱪilƣan; rǝzilliktǝ ata-bowiliridin exip kǝtkǝn.
men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og øvede mere ondt end deres Fædre.
27 Sǝn bu sɵzlǝrni ularƣa eytisǝn; lekin ular sanga ⱪulaⱪ salmaydu; sǝn ularni [towa ⱪilixⱪa] qaⱪirisǝn, lekin ular jawab bǝrmǝydu.
Når du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.
28 — Sǝn ularƣa: — «Pǝrwǝrdigar Hudasining awazini anglimiƣan wǝ ⱨeq tüzitixni ⱪobul ⱪilmiƣan hǝlⱪ dǝl muxu!» — dǝysǝn. Ulardin ⱨǝⱪiⱪǝt-wapaliⱪ yoⱪap kǝtti; bu ularning eƣizidinmu üzülüp kǝtti.
Sig så til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres Guds Røst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.
29 Qeqingni qüxürüp uni taxliwǝt; yuⱪiri jaylarda bir mǝrsiyǝ oⱪuƣin; qünki Pǝrwǝrdigar Ɵz ƣǝzipini qüxürmǝkqi bolƣan bu dǝwrni rǝt ⱪilip, uningdin waz kǝqti.
Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.
30 Qünki Yǝⱨudadikilǝr kɵz aldimda rǝzillik ⱪilƣan, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — ular Mening namimda atalƣan ɵygǝ yirginqlik nǝrsilǝrni ǝkirip uni bulƣiƣan;
Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder det fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset, som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;
31 wǝ ɵz oƣul-ⱪizlirini otta ⱪurbanliⱪ ⱪilip kɵydürüx üqün «Ⱨinnomning oƣli»ning jilƣisidiki Tofǝtning yuⱪiridiki jaylarni ⱪurƣan; bundaⱪ ixni Mǝn ⱨeq buyrumiƣanmǝn, u oyumƣa ⱨeq kirip baⱪmiƣandur.
de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var i min Tanke.
32 Xunga, mana, xundaⱪ künlǝr keliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — «Tofǝt» yaki «Ibn-Ⱨinnomning jilƣisi» ǝmdi ⱨeq tilƣa elinmaydu, bǝlki «Ⱪǝtl jilƣisi» deyilidu; qünki ular Tofǝttǝ jǝsǝtlǝrni yǝr ⱪalmiƣuqǝ kɵmidu.
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slår til.
33 Bu hǝlⱪning jǝsǝtliri asmandiki uqar-ⱪanatlarning wǝ zemindiki janiwarlarning taami bolidu; ularni ɵlüklǝrdin ⱪorⱪutup ⱨǝydǝydiƣan ⱨeqkim bolmaydu.
Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.
34 Mǝn Yǝⱨuda xǝⱨǝrliridin ⱨǝm Yerusalem xǝⱨǝrliridin oyun-tamaxining sadasini, xad-huramliⱪ sadasini wǝ toyi boluwatⱪan yigit-ⱪizining awazini mǝⱨrum ⱪilimǝn; qünki zemin wǝyranǝ bolidu.
Og i Judas Byer og på Jerusalems Gader gør jeg Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal lægges øde.
