Yǝrǝmiya 50
1 Pǝrwǝrdigar Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ Babil toƣruluⱪ, yǝni Kaldiylǝrning zemini toƣruluⱪ eytⱪan sɵz: —
Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldærenes land, ved profeten Jeremias.
2 Əllǝr arisida xu hǝwǝrni elan ⱪilip jakarlanglar, tüƣ kɵtürünglar; jakarlanglar, uni yoxurmanglar! — «Babil ixƣal ⱪilindi; Bǝl bolsa hijalǝtkǝ ⱪalduruldi, Marduk patiparaⱪ bolup kǝtti; Babilning oyma butliri hijalǝtkǝ ⱪalduruldi, yirginqlik nǝrsiliri patiparaⱪqiliⱪⱪa qüxti!» — dǝnglar.
Forrkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder.
3 Qünki ximaldin uningƣa jǝng ⱪilmaⱪqi bolƣan bir ǝl kelidu; u uning zeminini wǝyran ⱪilidu, ⱨeqkim xu yǝrdǝ turmaydu; insan ⱨǝm ⱨaywanmu ⱪeqip ketidu, ular yoⱪ bolidu.
Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, så ingen bor der; både Mennesker og Dyr er flygtet.
4 Xu künlǝrdǝ, xu qaƣda, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Israil hǝlⱪi kelidu, ular ⱨǝm Yǝⱨuda hǝlⱪi bilǝn billǝ kelidu, ular yiƣliƣan ⱨalda mengip Pǝrwǝrdigar Hudasini izdǝxkǝ kelidu.
I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal israeliterne, sammen med Judæerne, komme: de skal vandre under Gråd og søge HERREN deres Gud;
5 Ular Zionning yolini soraydu, yüzlirini uningƣa ⱪaritip: «Ⱨǝrgiz untulmas mǝnggülük bir ǝⱨdǝ bilǝn ɵzimizni Pǝrwǝrdigarƣa baƣlayli» — dǝydu.
de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig glemmes.
6 — Mening hǝlⱪim azƣan ⱪoylardur; ularning baⱪⱪuqiliri ularni azdurƣan, ularni taƣlarda tenitip yürgǝn; ular taƣdin dɵnggǝ kezip yürüp, ɵz aramgaⱨini untuƣandur.
En Flok bortkomne Får var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, på Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested.
7 Ularni uqratⱪanlarning ⱨǝmmisi ularni yǝp kǝtkǝn, küxǝndiliri ular toƣruluⱪ: «Bizdǝ [bu ixlarda] ⱨeq gunaⱨ yoⱪ, qünki ular ata-bowilirining ümidi bolƣan Pǝrwǝrdigar, yǝni ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning yaylaⱪ-turalƣusi bolƣan Pǝrwǝrdigarning aldida gunaⱨ sadir ⱪilƣan!» — degǝn.
Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: "Vi er sagesløse!" Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfærds græsgangen og deres fædres Håb, HERREN.
8 [I hǝlⱪim], Babil otturisidin ⱪeqinglar, kaldiylǝrning zeminini taxlap qiⱪinglar, padini yetǝkligüqi tekilǝrdǝk bolunglar.
Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord!
9 — Qünki mana, ximaliy zemindin Babilƣa ⱨujum ⱪilmaⱪqi bolƣan zor bir top uluƣ ǝllǝrni ⱪozƣaymǝn; ular ɵzlirini uningƣa ⱪarxi sǝpkǝ ⱪoxidu; xuning bilǝn Babil xu yǝrdin qiⱪⱪanlar tǝripidin ǝsirgǝ qüxidu. Ularning oⱪlirining ⱨǝmmisi batur mǝrgǝnlǝrningkidǝk bolidu; ularning ⱨeqⱪaysisi jǝngdin ⱪuruⱪ ⱪol kǝlmǝydu.
Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem.
10 Kaldiyǝ bolsa olja bolidu; olja alƣan barliⱪ buliƣuqilar uningdin ⱪanaǝtlinidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra HERREN.
11 — Qünki silǝr xadlanƣansilǝr, silǝr yayrap kǝtkǝnsilǝr, i mirasim bolƣan [hǝlⱪimni] bulang-talang ⱪilƣuqilar! Qünki silǝr qemǝndǝ turƣan mozaylardǝk sǝkrigǝnsilǝr, ayƣirlardǝk huxalliⱪtin kixnigǝnsilǝr!
Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste
12 Əmdi ana [yurtung] zor hijalǝtkǝ ⱪaldurulidu; rǝswaqiliⱪ seni tuƣƣuqini ⱪaplaydu; mana, u ǝllǝrning daxⱪili, — bir janggal, ⱪaƣjiraⱪ yǝr wǝ qɵl-bayawan bolup ⱪalidu.
eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark!
13 Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi tüpǝylidin, uning ⱨeq aⱨalisi bolmaydu, bǝlki toluⱪ taxliwetilgǝn bolidu; Babildin ɵtidiƣanlarning ⱨǝmmisi uning barliⱪ yara-wabaliri tüpǝylidin wǝⱨimigǝ qüxüp ux-ux ⱪilidu.
For HERRENs Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår.
14 Babilƣa jǝng ⱪilix üqün uning ǝtrapida sǝpkǝ tizilinglar, barliⱪ oⱪyaqilar; uningƣa etinglar, oⱪlarni ⱨeq ayimanglar; qünki u Pǝrwǝrdigar aldida gunaⱨ sadir ⱪilƣan.
Rust eder mod Babel på alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd på det, spar ikke på Pile, thi mod HERREN har det syndet.
15 Uning ǝtrapida jǝng quⱪanlirini kɵtürünglar; u tǝslim bolup ⱪol kɵtüridu; munarliri ɵrülidu, sepilliri ƣulitilidu; qünki bu Pǝrwǝrdigarning alƣan ⱪisasidur. Uningdin ⱪisas elinglar; u baxⱪilarƣa nemǝ ⱪilƣan bolsa uningƣimu xuni ⱪilinglar.
Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin Hånd, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er HERRENs Hævn. Hævn eder på det, gør med det, som det selv har gjort!
16 Babildin uruⱪ teriƣuqi ⱨǝm ⱨosul waⱪtidiki orƣaⱪ salƣuqilarni yoⱪ ⱪilinglar; zulumkarning ⱪiliqining ⱪorⱪunqi tüpǝylidin bularning ⱨǝrbiri ɵz eligǝ ⱪaytip, ⱨǝrbiri ɵz ana yurtiƣa ⱪaqsun!
Udryd af Babel den, der sår, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.
17 Israil tarⱪitiwetilgǝn ⱪoy padisidur; xirlar ularni ⱨǝydiwǝtkǝn; dǝslǝptǝ Asuriyǝning padixaⱨi ularni yǝp kǝtkǝn, ahirida bu Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar uning ustihanlirini ezip ƣajiliƣan.
En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.
18 Xunga samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn Asuriyǝning padixaⱨining yeniƣa kelip, uni jazaliƣinimdǝk, mǝn Babil padixaⱨini ⱨǝm zeminini jazalaymǝn.
Derfor, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen;
19 Mǝn Israilni ⱪaytidin ɵz yayliⱪiƣa ⱪayturimǝn, u Karmǝl teƣida, Baxan zeminida ozuⱪlinidu, uning jeni Əfraim teƣi üstidǝ ⱨǝm Gilead zeminida ⱪanaǝtlinidu.
og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse på Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead.
20 Xu künlǝrdǝ, xu qaƣda, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Israilning ⱪǝbiⱨliki izdǝlsǝ, ⱨeq tepilmaydu; Yǝⱨudaning gunaⱨliri izdǝlsǝ, ⱨeq tepilmaydu; qünki Mǝn ⱪaldurƣan ⱪaldisini kǝqürüm ⱪilimǝn.
I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,
21 — Merataimning zeminiƣa zǝrb bilǝn jǝng ⱪilixⱪa, Pekodta turuwatⱪanlarƣimu jǝng ⱪilixⱪa qiⱪinglar; ularni wǝyran ⱪilinglar, ⱪalduⱪinimu ⱨalak ⱪilinglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Mǝn nemini sanga buyruƣan bolsam xuni ada ⱪilinglar.
Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band på dem, så lyder det fra HERREN, gør nøje, som jeg har budt dig!
22 Jǝng sadaliri [Babil] zeminida anglinidu; u zor ⱨalakǝtning sadasidur!
Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.
23 Əslidǝ pütkül yǝr yüzini urƣan bazƣan xu dǝrijidǝ sundurup qeⱪiwetildiƣu! Babil ǝllǝr arisida xunqǝ bir dǝⱨxǝt basⱪuqi bolup qiⱪⱪantiƣu!
Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene!
24 Mǝn sanga tuzaⱪ ⱪurdum; sǝn, i Babil, ⱨeq bilmǝyla uningƣa tutuldung; Pǝrwǝrdigar bilǝn ⱪarxilixixing tüpǝylidin sǝn tepilip tutuldung.
Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod HERREN.
25 Pǝrwǝrdigar ⱪoral ambirini eqip, ƣǝzipidiki ⱪorallirini elip qiⱪardi; qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Rǝb Pǝrwǝrdigar kaldiylǝrning zeminida ⱪilidiƣan ixi bardur.
HERREN lukked op for sit Forråd og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers HERRE, for i Kaldæernes Land.
26 Uning ⱨǝr qǝt-qǝtliridin kelip uningƣa ⱨujum ⱪilinglar, ambarlirini eqiwetinglar; ɵnqilǝrni dɵwiligǝndǝk uni harabǝ-harabǝ ⱪilip dɵwilǝp wǝyran ⱪilinglar; uning ⱨeqnemisini ⱪaldurmanglar!
Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpå, lad intet levnes.
27 Uning barliⱪ torpaⱪlirini ɵltürüwetinglar! Ular soyuluxⱪa qüxsun! Ularning ⱨaliƣa way! Qünki ularning küni, yǝni jazalinix waⱪti yetip kǝldi.
ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.
28 Anglanglar! Zionƣa kelip, Pǝrwǝrdigar Hudayimizning ⱪisasini, yǝni ibadǝthanisi üqün alƣan ⱪisasini jakarlaydiƣan, Babil zeminidin ⱪaqⱪan panaⱨ izdigüqilǝrning awazini anglanglar!
Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra HERREN vor Gud, Hævn for hans Helligdom.
29 Babilƣa ⱨujum ⱪilix üqün oⱪyaqilarni, yǝni barliⱪ kamanni ǝgküqilǝrni qaⱪiringlar; Babilning ǝtrapida bargaⱨ ⱪurup ⱪorxiwelinglar; ⱨeqkimni ⱪaqⱪuzmanglar; ɵz ⱪilmixini ɵz bexiƣa qüxürünglar; u nemilǝrni ⱪilƣan bolsa, uningƣimu xuni ⱪilinglar; qünki u Pǝrwǝrdigarƣa — Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqiƣa ⱪarxi kɵrǝnglǝp kǝtkǝnidi.
Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slå Ring omkring det, lad ingen få Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod HERREN, Israels Hellige.
30 Xunga uning yigitliri koqilirida yiⱪilidu; xu künidǝ uning barliⱪ jǝngqi palwanliri yoⱪitilidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra HERREN.
31 Mana, Mǝn sanga ⱪarxidurmǝn, i kɵrǝnglǝp kǝtkuqi, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — qünki sening kününg, yǝni Mǝn yeningƣa yeⱪin kelip jazalaydiƣan kün yetip kǝldi;
Se, jeg kommer over dig, "Frækhed", lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, thi din Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.
32 kɵrǝnglǝp kǝtkuqi putlixip yiⱪilidu, ⱨeqkim uni ⱪaytidin yɵlǝp turƣuzmaydu; bǝrⱨǝⱪ, Mǝn uning xǝⱨǝrlirigǝ ot yaⱪimǝn, u uning ǝtrapidikilǝrning ⱨǝmmisini kɵydürüp yutup ketidu.
Da falder "Frækhed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild på dets Byer, og den fortærer alt deromkring.
33 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Israillar Yǝⱨudalar bilǝn billǝ ezilip horluⱪni kɵrgǝn; ularni ǝsir ⱪilƣanlar ularni ⱪattiⱪ ⱪamap tutⱪanidi; ularni ⱪoyuwetixni rǝt ⱪilƣan.
Så siger Hærskarers HERRE: Både med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast på dem, vægrer sig ved at give dem fri.
34 Lekin ularning Ⱨǝmjǝmǝt-Ⱪutⱪuzƣuqisi küqlüktur; samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar ularning dǝwasini ǝstayidilliⱪ bilǝn soraydu, xuning bilǝn U ularning zeminiƣa aramliⱪ beridu, Babildikilǝrgǝ aramsizliⱪ yǝtküzidu.
Deres Genløser er stærk, Hærskarers HERRE er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.
35 Kaldiylǝr üstigǝ, Babilda turuwatⱪanlar üstigǝ ⱨǝmdǝ Babilning ǝmirliri wǝ danixmǝnliri üstigǝ ⱪiliq qüxidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
Sværd over Kaldæerne, lyder det fra HERREN, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd!
36 ⱪiliq palqilar üstigǝ qüxkǝndǝ, ular ⱨamaⱪǝt-ǝhmǝⱪlǝrdǝk kɵrünidu; ⱪiliq ularning palwanliri üstigǝ qüxüp, ular patiparaⱪ bolup ketidu;
Sværd over Sandsigerne, så de bliver Tåber! Sværd over dets Belte, så de taber Modet!
37 ⱪiliq ularning atliri üstigǝ, jǝng ⱨarwiliri üstigǝ, ularning sǝpliridǝ turƣan barliⱪ yat lǝxkǝrlǝr üstigǝ qüxidu, ular ayallardǝk bolidu; ⱪiliq hǝziniliri üstigǝ qüxidu, ular bulang-talang ⱪilinidu.
Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, så de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, så de plyndres!
38 Ⱪurƣaⱪqiliⱪ ularning suliri üstigǝ qüxüp, ular ⱪurup ketidu; bularning sǝwǝbi zemini oyma butlarƣa tolup, ular ⱪorⱪunqluⱪ mǝbudlar tüpǝylidin tǝlwixip kǝtkǝn.
Tørke over dets Vande, så de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter.
39 Xunga qɵldiki janiwarlar wǝ qilbɵrilǝr birliktǝ xu yǝrdǝ turidu; xu yǝrdǝ ⱨuwⱪuxlar makanlixidu; u mǝnggügǝ adǝmzatsiz bolidu, dǝwrdin-dǝwrgǝ ⱨeq aⱨalilik bolmaydu.
Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, også Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt.
40 Huda Sodom wǝ Gomorrani ǝtrapidiki xǝⱨǝrliri bilǝn billǝ ɵrüwǝtkinidǝk, ⱨeqkim xu yǝrdǝ turmaydu, insan baliliri xu yǝrdǝ olturaⱪlaxmaydu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.
41 — Mana, ximaldin bir hǝlⱪ, uluƣ bir ǝl qiⱪip kelidu; yǝr yüzining qǝt-qǝtliridin nurƣun padixaⱨlar ⱪozƣilidu.
Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden.
42 Ular oⱪya ⱨǝm nǝyzini tutup ⱪorallinidu; ular wǝⱨxiy, ⱨeq rǝⱨim kɵrsǝtmǝydiƣan bolidu; atliriƣa mingǝndǝ ularning awazliri dengizdǝk xawⱪunlaydu; ular jǝnggǝ atlatⱪan adǝmlǝrdǝk sǝp-sǝp bolup, sanga ⱨujum ⱪilmaⱪqi, i Babil ⱪizi!
De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter!
43 Babil padixaⱨi ularning hǝwirini anglapla ⱪolliri titrǝp boxap ketidu; ƣǝm-ⱪayƣu uni tutidu, tolƣaⱪⱪa qüxkǝn ayaldǝk azablar uni besiwalidu.
Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes.
44 Mana, Iordan dǝryasi boyidiki qawar-qatⱪalliⱪtin qiⱪip, daim eⱪip turidiƣan xu sular boyidiki yaylaⱪtiki ⱪoylarni tarⱪatⱪan bir xirdǝk Mǝn Babildikilǝrni bǝdǝr ⱪaqⱪuzimǝn. Əmdi kimni halisam Mǝn uni uning üstigǝ tiklǝymǝn; qünki Manga kim tǝng kelǝlǝydu? Kim Meningdin ⱨesab elixⱪa Meni qaⱪiralaydu? Mening aldimda turalaydiƣan pada baⱪⱪuqi barmu?
Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?
45 Xunga Pǝrwǝrdigarning Babilni jazalaxtiki mǝⱪsitini, xuningdǝk kaldiylǝrning zeminini jazalax niyitini anglanglar: Ularning kiqiklirimu tartip epketilidu; bǝrⱨǝⱪ, ⱪilmixliri tüpǝylidin [Pǝrwǝrdigar] uning yayliⱪini wǝyranǝ ⱪilidu.
Hør derfor det Råd, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.
46 Babilning ixƣal ⱪilinƣanliⱪini anglap yǝr yüzi tǝwrinip ketidu; uning nalǝ-pǝryadi barliⱪ ǝllǝrgiqǝ anglinidu.
Ved Råbet: "Babel er indtaget!" skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.
