Yǝrǝmiya 42

1 Barliⱪ lǝxkǝr baxliⱪliri, jümlidin Kareaⱨning oƣli Yoⱨanan ⱨǝm Ⱨoxayaning oƣli Yǝzaniya wǝ ǝng kiqikidin qongiƣiqǝ barliⱪ hǝlⱪ

Saa kom alle Hærførerne og Johanan, Kareas Søn, og Azarja, Ma'asejas Søn, med alt Folket, store og smaa,

2 Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝrning yeniƣa kelip uningdin: «Tǝlipimizni ijabǝt ⱪilƣaysǝn, Pǝrwǝrdigar Hudayingƣa hǝlⱪning ⱪaldisi bolƣan bizlǝr üqün dua ⱪilƣaysǝnki (kɵzüng kɵrginidǝk burun kɵp bolƣan bizlǝr ⱨazir intayin az ⱪalduⱪ),

og sagde til Profeten Jeremias: »Maatte vor Bøn naa dit Øre, saa du beder til HERREN din Gud for hele denne Rest, thi som du ser os her, er vi kun faa tilbage af mange.

3 Pǝrwǝrdigar Hudaying bizgǝ mangidiƣan yol, ⱪilidiƣan ixni kɵrsǝtkǝy» — dǝp iltija ⱪildi.

Maatte HERREN din Gud kundgøre os, hvilken Vej vi skal gaa, og hvad vi skal gøre!«

4 Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝr ularƣa: «Maⱪul! Mana, mǝn Pǝrwǝrdigar Hudayinglarƣa sɵzliringlar boyiqǝ dua ⱪilimǝn; xundaⱪ boliduki, Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ ⱪandaⱪ jawab bǝrsǝ, mǝn uni silǝrgǝ ⱨeqnemisini ⱪaldurmay toluⱪi bilǝn bayan ⱪilimǝn» — dedi.

Profeten Jeremias svarede: »Godt! Jeg vil bede til HERREN eders Gud, som I ønsker; og alt hvad HERREN svarer, vil jeg kundgøre eder uden at forholde eder et Ord.«

5 Ular Yǝrǝmiyaƣa: «Pǝrwǝrdigar Hudaying seni ǝwǝtip bizgǝ yǝtküzidiƣan sɵzning ⱨǝmmisigǝ ǝmǝl ⱪilmisaⱪ, Pǝrwǝrdigar bizgǝ ⱨǝⱪiⱪiy, gepidǝ turudiƣan guwaⱨqi bolup ǝyiblisun!» — dedi.

De sagde da til Jeremias: »HERREN skal være et sandt og troværdigt Vidne imod os, hvis vi ikke retter os efter hvert Ord, HERREN din Gud sender os ved dig.

6 «Biz seni Pǝrwǝrdigar Hudayimizning yeniƣa ǝwǝtimiz; jawab yahxi bolsun yaman bolsun, uning awaziƣa itaǝt ⱪilimiz; biz Hudayimizning awaziƣa itaǝt ⱪilƣanda, bizgǝ yahxi bolidu».

Det være godt eller ondt, vi vil adlyde HERREN vor Guds Røst, til hvem vi sender dig, at det maa gaa os vel, naar vi adlyder HERREN vor Guds Røst.«

7 Xundaⱪ boldiki, on kündin keyin, Pǝrwǝrdigarning sɵzi Yǝrǝmiyaƣa kǝldi.

Ti Dage efter kom HERRENS Ord til Jeremias.

8 U Kareaⱨning oƣli Yoⱨanan, lǝxkǝr baxliⱪlirining ⱨǝmmisi wǝ ǝng kiqikidin qongiƣiqǝ barliⱪ hǝlⱪni qaⱪirip

Saa sammenkaldte han Johanan, Kareas Søn, alle Hærførerne, der var med ham, og alt Folket, store og smaa,

9 ularƣa mundaⱪ dedi: — «Silǝr meni tǝlipinglarni Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarning aldiƣa yǝtküzüxkǝ ǝwǝtkǝnsilǝr. U mundaⱪ dedi: —

og sagde: Saa siger HERREN, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at eders Bøn maatte naa ind for hans Aasyn:

10 «Silǝr yǝnila muxu zeminda turiwǝrsǝnglarla, Mǝn silǝrni ⱪurup qiⱪimǝn; silǝrni ƣulatmaymǝn; Mǝn silǝrni tikip ɵstürimǝn, silǝrni yulmaymǝn; qünki Mǝn bexinglarƣa qüxürgǝn balayi’apǝtkǝ ɵkünimǝn.

Hvis I bliver her i Landet, vil jeg bygge eder og ikke nedbryde eder, plante eder og ikke rykke eder op, thi jeg angrer det onde, jeg har gjort eder.

11 Silǝr ⱪorⱪidiƣan Babil padixaⱨidin ⱪorⱪmanglar; uningdin ⱪorⱪmanglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — qünki Mǝn silǝrni ⱪutⱪuzux üqün, uning ⱪolidin ⱪutuldurux üqün silǝr bilǝn billǝ bolimǝn.

Frygt ikke for Babels Konge, saaledes som I gør, frygt ikke for ham, lyder det fra HERREN, thi jeg er med eder for at frelse og redde eder af hans Haand.

12 Mǝn silǝrgǝ xundaⱪ rǝⱨimdilliⱪni kɵrsitimǝnki, u silǝrgǝ rǝⱨim ⱪilidu, xuning bilǝn silǝrni ɵz zemininglarƣa ⱪaytixⱪa yol ⱪoyidu.

Jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder bo i eders Land.

13 Biraⱪ silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning awaziƣa ⱪulaⱪ salmay «Bu zeminda ⱪǝt’iy turmaymiz» — desǝnglar

Hvis I derimod ikke hører HERREN eders Guds Røst, idet I siger, at I ikke vil bo her i Landet,

14 wǝ: «Yaⱪ. biz Misir zeminiƣa barayli; xu yǝrdǝ nǝ uruxni kɵrmǝymiz, nǝ kanay-agaⱨ signalini anglimaymiz, nǝ nanƣa zar bolmaymiz; xu yǝrdǝ yaxaymiz» — desǝnglar,

men drage til Ægypten og bo der for ikke mere at se Krig eller høre Hornets Klang eller hungre efter Brød,

15 ǝmdi Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglanglar, i Yǝⱨudaning bu ⱪaldisi bolƣan silǝr: Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — «Silǝr Misirƣa kirip, xu yǝrdǝ olturaⱪlixixⱪa ⱪǝt’iy niyǝtkǝ kǝlgǝn bolsanglar,

saa hør nu HERRENS Ord, Judas Rest. Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Hvis I virkelig har i Sinde at drage til Ægypten og drager derned for at bo der som fremmede,

16 ǝmdi xundaⱪ boliduki, silǝr ⱪorⱪidiƣan ⱪiliq Misirda silǝrgǝ yetixiwalidu, silǝr ⱪorⱪidiƣan ⱪǝⱨǝtqilik Misirda silǝrgǝ ǝgixip ⱪoƣlap baridu; xu yǝrdǝ silǝr ɵlisilǝr.

saa skal Sværdet, som I frygter, naa eder der i Ægypten, og Hungeren, som I ængstes for, skal følge efter eder til Ægypten, og I skal omkomme der;

17 Xundaⱪ boliduki, Misirƣa kirip xu yǝrdǝ turayli dǝp ⱪǝt’iy niyǝt ⱪilƣan adǝmlǝrning ⱨǝmmisi ⱪiliq, ⱪǝⱨǝtqilik wǝ waba bilǝn ɵlidu; ularning ⱨeqⱪaysisi tirik ⱪalmaydu wǝ yaki Mǝn bexiƣa qüxüridiƣan balayi’apǝttin ⱪutulalmaydu.

alle de Mænd, som har i Sinde at drage til Ægypten for at bo der som fremmede, skal dø ved Sværd, Hunger og Pest, og ingen af dem skal blive tilovers og undslippe fra den Ulykke, jeg sender over dem.

18 Qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Ƣǝzipim wǝ ⱪǝⱨrim Yerusalemdikilǝrning bexiƣa qüxürülgǝndǝk, silǝr Misirƣa kirgininglarda, ⱪǝⱨrim bexinglarƣa qüxürülidu; silǝr lǝnǝtkǝ ⱪalidiƣan wǝ dǝⱨxǝt basidiƣan obyekt, lǝnǝt sɵzi ⱨǝm rǝswaqiliⱪning obyekti bolisilǝr wǝ silǝr bu zeminni ⱪaytidin ⱨeq kɵrmǝysilǝr.

Thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Som min Vrede og Harme udgød sig over Jerusalems Indbyggere, saaledes skal min Harme udgyde sig over eder, naar I drager til Ægypten, og I skal blive et Edens, Rædselens, Forbandelsens og Spottens Tegn og ikke mere faa dette Sted at se.

19 Pǝrwǝrdigar silǝr, yǝni Yǝⱨudaning ⱪaldisi toƣruluⱪ: «Misirƣa barmanglar!» — degǝn. — Əmdi xuni bilip ⱪoyunglarki, mǝn bügünki künidǝ silǝrni agaⱨlandurdum!».

Dette er HERRENS Ord til eder, Judas Rest: Drag ikke til Ægypten! I skal vide, at jeg i Dag har advaret eder.

20 — Silǝrning meni Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning yeniƣa ǝwǝtkininglar «Pǝrwǝrdigar Hudayimizƣa biz üqün dua ⱪilƣaysǝn; Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bizgǝ nemǝ desǝ, bizgǝ yǝtküzüp bǝrsǝng biz xuning ⱨǝmmisigǝ ǝmǝl ⱪilimiz» degüzgininglar ɵzünglarni aldap jeninglarƣa zamin boluxtin ibarǝt boldi, halas.

Thi I nedkalder ondt over eder selv, naar I sender mig til HERREN eders Gud og siger: »Bed for os til HERREN vor Gud! Hvad HERREN vor Gud siger, skal du nøje kundgøre os, saa vil vi gøre det, «

21 Mǝn bügünki kündǝ silǝrgǝ Uning deginini eytip bǝrdim; lekin silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning awaziƣa wǝ yaki Uning meni silǝrning yeninglarƣa ǝwǝtkǝn ⱨeqⱪaysi ixta Uningƣa itaǝt ⱪilmidinglar.

og I saa alligevel ikke adlyder HERREN eders Guds Røst og gør alt, hvad han sendte eder Bud om.

22 Əmdi ⱨazir xuni bilip ⱪoyunglarki, silǝr olturaⱪlixayli dǝp baridiƣan jayda ⱪiliq, ⱪǝⱨǝtqilik wǝ waba bilǝn ɵlisilǝr».

Saa vid da nu, at I skal omkomme ved Sværd, Hunger og Pest paa det Sted, hvor I agter at gaa hen for at bo der som fremmede.