Yǝrǝmiya 41
1 Əmdi yǝttinqi ayda xundaⱪ boldiki, xaⱨzadǝ, xundaⱪla padixaⱨning bax ǝmǝldarliridin biri bolƣan Əlixamaning nǝwrisi, Nǝtaniyaning oƣli Ixmail on adǝm elip Mizpaⱨƣa, Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyaning yeniƣa kǝldi; ular xu yǝrdǝ, yǝni Mizpaⱨda nan oxtup ƣizalanƣanda,
Og det skete i den syvende Maaned, at Ismael, Nethanjas Søn, Elisamas Sønnesøn, der var af kongelig Byrd og en af Kongens Stormænd, og ti Mænd med ham kom til Gedalia, Ahikams Søn, til Mizpa; og de aade der Brød med hverandre i Mizpa.
2 Nǝtaniyaning oƣli Ixmail ⱨǝm u epkǝlgǝn on adǝm ornidin turup, Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyaƣa ⱪiliq qapti; ularning xundaⱪ ⱪilixi Babil padixaⱨi Yǝⱨuda zemini üstigǝ ⱨɵkümranliⱪⱪa bǝlgiligǝnni ɵltürüxtin ibarǝt idi.
Og Ismael, Nethanjas Søn, han og de ti Mænd, som vare med ham, stode op og sloge Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, med Sværdet, og de dræbte ham, hvem Kongen af Babel havde sat over Landet.
3 Ixmail Mizpaⱨda Gǝdaliyaƣa ⱨǝmraⱨ bolƣan barliⱪ Yǝⱨudiylar wǝ xu yǝrdǝ turuwatⱪan barliⱪ Kaldiy jǝnggiwar lǝxkǝrlǝrni ɵltürüwǝtti.
Og alle Jøderne, som vare hos ham, nemlig hos Gedalia i Mizpa, og Kaldæerne, som fandtes der, nemlig Krigsmændene, dem slog Ismael ihjel.
4 Xundaⱪ boldiki, Gǝdaliyani ɵltürüwǝtkǝndin keyin, ikkinqi künigiqǝ ⱨeqkim tehi uningdin hǝwǝr tapmiƣanidi,
Og det skete den anden Dag, efter at han havde dræbt Gedalia, og ingen vidste det,
5 mana Xǝⱪǝm, Xiloⱨ ⱨǝm Samariyǝdin sǝksǝn adǝm yetip kǝldi. Ular saⱪilini qüxürgǝn, kiyimlirini yirtⱪan, ǝtlirini tilƣan, Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ sunuxⱪa ⱪolida ⱨǝdiyǝlǝrni ⱨǝm huxbuyni tutⱪan ⱨalda kǝlgǝnidi.
at der kom Mænd fra Sikem, fra Silo og fra Samaria, firsindstyve Mænd med afraget Skæg og sønderrevne Klæder og med Saar, de havde tilføjet sig; og de havde Madoffer og Virak i deres Haand for at bringe det til Herrens Hus.
6 Nǝtaniyaning oƣli Ixmail ularni ⱪarxi elixⱪa mangƣiniqǝ yiƣliƣanƣa selip Mizpaⱨdin qiⱪti; ularƣa: «Mǝrⱨǝmǝt, Aⱨikamning oƣli Gǝdaliya bilǝn kɵrüxüxkǝ apirimǝn» — dedi.
Og Ismael, Nethanjas Søn, gik ud dem i Møde fra Mizpa, idet han græd, som han vedblev at gaa frem; og der han mødte dem, da sagde han til dem i Kommer til Gedalia, Ahikams Søn.
7 Xundaⱪ boldiki, ular xǝⱨǝr otturisiƣa yǝtkǝndǝ, Nǝtaniyaning oƣli Ixmail wǝ uning bilǝn billǝ bolƣan adǝmlǝr ularni ɵltürüp jǝsǝtlirini su azgiliƣa taxliwǝtti.
Og det skete, der de kom midt i Staden, da myrdede Ismael, Nethanjas Søn, dem, og kastede dem i Kulen, han og de Mænd, som vare med ham.
8 Ⱨalbuki, ular arisidin on adǝm Ixmailƣa: «Bizni ɵltürüwǝtmǝ, qünki dalada bizning yoxurup ⱪoyƣan buƣday, arpa, zǝytun meyi wǝ ⱨǝsǝl ⱪatarliⱪ ozuⱪ-tülükimiz bar» — dedi. Xunga u ⱪolini yiƣip, buradǝrliri arisidin ularni ɵltürmidi.
Men der fandtes ti Mænd iblandt dem, som sagde til Ismael: Dræb os ikke, thi vi have Skatte skjulte i Ageren, Hvede og Byg og Olie og Honning; saa lod han dem være og dræbte dem ikke midt iblandt deres Brødre.
9 Ixmail ɵltürgǝn adǝmlǝrning jǝsǝtlirini taxliwǝtkǝn bu azgal bolsa, intayin qong idi; uni ǝsli padixaⱨ Asa Israil padixaⱨi Baaxadin ⱪorⱪup kolap yasiƣanidi. Nǝtaniyaning oƣli Ixmail bu azgalni jǝsǝtlǝr bilǝn toldurdi.
Og den Kule, hvori Ismael kastede alle de døde Kroppe af de Mænd, som han havde ihjelslaaet tillige med Gedalia, var den, som Kong Asa havde ladet gøre imod Baesa, Israels Konge; den fyldte Ismael, Nethanjas Søn, med de ihjelslagne.
10 Ixmail Mizpaⱨta turƣan hǝlⱪning ⱪaldisining ⱨǝmmisini, jümlidin ⱪarawul begi Nebuzar-Adan Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyaƣa tapxurƣan padixaⱨning ⱪizliri wǝ Mizpaⱨda ⱪalƣan barliⱪ kixilǝrni ǝsirgǝ elip kǝtti; Nǝtaniyaning oƣli Ixmail ularni ǝsirgǝ elip Ammoniylarning ⱪexiƣa ɵtüxkǝ yol aldi.
Og Ismael bortførte som Fanger alle de overblevne af Folket, som vare i Mizpa, Kongens Døtre og alt Folket, som var blevet tilbage i Mizpa, hvilke Nebusar-Adan, den øverste for Drabanterne, havde betroet Gedalia, Ahikams Søn; dem bortførte Ismael, Nethanjas Søn, som Fanger og gik sin Vej for at drage over til Ammons Børn.
11 Kareaⱨning oƣli Yoⱨanan wǝ uning ⱪexidiki ⱨǝmmǝ lǝxkǝr baxliⱪliri Nǝtaniyaning oƣli Ixmail sadir ⱪilƣan barliⱪ rǝzilliktin hǝwǝr tapti;
Der Johanan, Kareaks Søn, og alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare med ham, hørte alt det onde, som Ismael, Nethanjas Søn, havde gjort,
12 xuning bilǝn ular barliⱪ adǝmlirini elip Nǝtaniyaning oƣli Ixmailƣa jǝng ⱪilixⱪa qiⱪti; ular Gibeondiki qong kɵl boyida uning bilǝn uqraxti.
da toge de alle Mændene til sig og droge hen for at stride imod Ismael, Nethanjas Søn; og de fandt ham ved det store Vand, som er i Gibeon.
13 Ixmailning ⱪolida turƣan barliⱪ hǝlⱪ Kareaⱨning oƣli Yoⱨanan ⱨǝm uning ⱨǝmraⱨliri bolƣan barliⱪ lǝxkǝr baxliⱪlirini kɵrgǝndǝ huxal boldi.
Og det skete, der alt Folket, som var hos Ismael, saa Johanan, Kareaks Søn, og alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare hos ham, da bleve de glade.
14 Ixmail Mizpaⱨdin elip kǝtkǝn barliⱪ hǝlⱪ yoldin yenip, Kareaⱨning oƣli Yoⱨananning yeniƣa kǝldi.
Og alt Folket, som Ismael havde ført fangen bort fra Mizpa, vendte sig om, og de droge tilbage og gik hen til Johanan, Kareaks Søn.
15 Lekin Nǝtaniyaning oƣli Ixmail sǝkkiz adimi bilǝn Yoⱨanandin ⱪeqip, Ammoniylar tǝripigǝ ɵtüp kǝtti.
Og Ismael, Nethanjas Søn, med otte Mænd undkom fra Johanan og drog til Ammons Børn.
16 Andin Kareaⱨning oƣli Yoⱨanan ⱨǝm uning ⱨǝmraⱨliri bolƣan barliⱪ lǝxkǝr baxliⱪliri Nǝtaniyaning oƣli Ixmail Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyani ɵltürgǝndin keyin Mizpaⱨdin elip kǝtkǝn hǝlⱪning ⱪaldisining ⱨǝmmisini ɵz ⱪexiƣa aldi; u ularni, yǝni jǝnggiwar lǝxkǝrlǝr, ⱪiz-ayallar, balilar wǝ orda ǝmǝldarlirini Gibeondin elip kǝtti.
Da tog Johanan, Kareaks Søn, og alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare hos ham, alle de overblevne af Folket bort fra Mizpa, dem, som han havde ført tilbage fra Ismael, Nethanjas Søn, efter at denne havde ihjelslaget Gedalia, Ahikams Søn: Vældige, Krigsmænd og Kvinder og smaa Børn og Hofmænd, som han havde ført tilbage fra Gibeon.
17 Ular Kaldiyilǝrdin ɵzlirini ⱪaqurux üqün Misirƣa ⱪarap yol elip Bǝyt-Lǝⱨǝmgǝ yeⱪin bolƣan Gerut-Ⱪimhamda tohtap turdi.
Og de droge af Sted og bleve i Kimhams Herberge, som var ved Bethlehem, for at drage videre og komme til Ægypten,
18 Sǝwǝbi bolsa, ular Kaldiylǝrdin ⱪorⱪatti; qünki Babil padixaⱨi zemin üstigǝ ⱨɵkümranliⱪⱪa bǝlgiligǝn Aⱨikamning oƣli Gǝdaliyani Nǝtaniyaning oƣli Ixmail ɵltürüwǝtkǝnidi.
for Kaldæernes Skyld; thi de frygtede for dem, fordi Ismael, Nethanjas Søn, havde slaget Gedalia, Ahikams Søn, ihjel, hvem Kongen af Babel havde beskikket over Landet.
