Yǝrǝmiya 33
1 Yǝrǝmiya tehi ⱪarawullarning ⱨoylisida ⱪamap ⱪoyulƣan waⱪtida, Pǝrwǝrdigarning sɵzi uningƣa ikkinqi ⱪetim kelip mundaⱪ deyildi: —
HERRENS Ord kom anden Gang til Jeremias, medens han endnu sad fængslet i Vagtforgaarden, saaledes:
2 Ixni ⱪilƣuqi Mǝn Pǝrwǝrdigar, ixni xǝkillǝndürgüqi ⱨǝm uni bekitküqi Mǝnki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝymǝn — Pǝrwǝrdigar Mening namimdur —
Saa siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet han grundfæstede den, han, hvis Navn er HERREN:
3 Manga iltija ⱪil, Mǝn sanga jawab ⱪayturimǝn, xundaⱪla sǝn bilmǝydiƣan, büyük ⱨǝm tilsimat ixlarni sanga ayan ⱪilimǝn.
Kald paa mig, saa vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige Ting, du ikke kender.
4 Qünki [düxmǝnning] dɵng-potǝylirigǝ ⱨǝm ⱪiliqiƣa taⱪabil turuxⱪa istiⱨkamlar ⱪilix üqün qeⱪilƣan bu xǝⱨǝrdiki ɵylǝr wǝ Yǝⱨuda padixaⱨlirining ordiliri toƣruluⱪ Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: —
Thi saa siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas Kongers Huse, som nedbrødes for at bruges til Volde og Mur,
5 «Kaldiylǝr bilǝn ⱪarxiliximǝn» dǝp xǝⱨǝrgǝ kirgǝnlǝrning ⱨǝmmisi, pǝⱪǝt Mǝn ƣǝzipim wǝ ⱪǝⱨrimdǝ uriwǝtkǝnlǝrning jǝsǝtliri bilǝn bu ɵylǝrni toldurux üqün kǝlgǝnlǝr, halas. Qünki Mǝn ularning barliⱪ rǝzilliki tüpǝylidin yüzümni bu xǝⱨǝrdin ɵrüp yoxurƣanmǝn.
da man gav sig til at stride imod Kaldæerne, og som fyldtes med Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for hvem jeg skjulte mit Aasyn for al deres Ondskabs Skyld:
6 Ⱨalbuki mana, Mǝn bu xǝⱨǝrgǝ xipa ⱪilip dǝrdigǝ dǝrman bolimǝn; Mǝn ularni saⱪaytimǝn, ularƣa qǝksiz arambǝhx ⱨǝm ⱨǝⱪiⱪǝtni yexip ayan ⱪilimǝn.
Se, jeg vil lade Byens Saar heles og læges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed.
7 Mǝn Yǝⱨudani ⱨǝm Israilni sürgündin ⱪayturup ǝsligǝ kǝltürimǝn; ularni awwalⱪidǝk ⱪurup qiⱪimǝn.
Jeg vender Judas og Israels Skæbne og opbygger dem som tilforn.
8 Mǝn ularni Mǝn bilǝn ⱪarxilixip gunaⱨⱪa petip sadir ⱪilƣan barliⱪ ⱪǝbiⱨlikidin paklandurimǝn, Mening aldimda gunaⱨⱪa petip, Manga asiyliⱪ ⱪilƣan barliⱪ ⱪǝbiⱨliklirini kǝqürimǝn;
Jeg renser dem for al deres Brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig.
9 yǝr yüzidiki barliⱪ ǝllǝr Mǝn ularƣa yǝtküzgǝn barliⱪ iltipatni anglaydu, xuning bilǝn bu [xǝⱨǝr] kixini xadlandurup, Ɵzümgǝ mǝdⱨiyǝlǝrni ⱪozƣap, xan-xǝrǝp kǝltürüp nam-xɵⱨrǝt ⱨasil ⱪilidu; ǝllǝr Mǝn ularƣa yǝtküzgǝn barliⱪ iltipat wǝ arambǝhxliktin [Mǝndin] ⱪorⱪup titrǝydiƣan bolidu.
Byen skal blive til Glæde, til Pris og Ære blandt alle Jordens Folk; og naar de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den times.
10 Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Silǝr muxu yǝr toƣruluⱪ: «U bir harabilik, adǝmzatsiz wǝ ⱨaywanatsiz boldi!» dǝysilǝr — durus. Lekin harabǝ bolƣan, adǝmzatsiz, aⱨalisiz, ⱨaywanatsiz bolƣan Yǝⱨudaning xǝⱨǝrliridǝ wǝ Yerusalem koqilirida
Saa siger HERREN: Paa dette Sted, som I siger er ødelagt, uden Mennesker og Kvæg, i Judas Byer og paa Jerusalems Gader, der er lagt øde, uden Mennesker og Kvæg,
11 yǝnǝ tamaxining sadasi, xad-huramliⱪ sadasi wǝ toyi boluwatⱪan yigit-ⱪizning awazi anglinidu, xundaⱪla Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ «tǝxǝkkür ⱪurbanliⱪliri»ni aparƣanlarning «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür eytinglar, qünki Pǝrwǝrdigar meⱨribandur, uning muⱨǝbbiti mǝnggülüktur» dǝydiƣan awazliri ⱪaytidin anglinidu; qünki Mǝn sürgün bolƣanlarni ⱪayturup zemindiki awatliⱪni ǝsligǝ kǝltürimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
skal atter høres Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Raab af Folk, som siger: »Tak Hærskarers HERRE; thi HERREN er god, og hans Miskundhed varer evindelig!« og som bringer Takoffer til HERRENS Hus; thi jeg vender Landets Skæbne, saa det bliver som tilforn, siger HERREN.
12 Qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Harabǝ bolƣan adǝmzatsiz wǝ ⱨaywanatsiz bolƣan bu yǝrdǝ wǝ uning barliⱪ xǝⱨǝrliridǝ ⱪoy baⱪⱪuqilarning ɵz padilirini yatⱪuzidiƣan ⱪotanliri ⱪaytidin bar bolidu.
Saa siger Hærskarers HERRE: Paa dette ødelagte Sted, som er uden Mennesker og Kvæg, og i alle dets Byer skal der atter være Græsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;
13 [Jǝnubiy] taƣliⱪtiki xǝⱨǝrlǝrdǝ, [ƣǝrbtiki] Yǝⱨudaning «Xǝfǝlaⱨ» egizlikidiki xǝⱨǝrlǝrdǝ, jǝnubiy bayawanlardiki xǝⱨǝrlǝrdǝ, Binyaminning yurtida, Yerusalemning ǝtrapidiki yezilirida wǝ Yǝⱨudaning xǝⱨǝrliridimu ⱪoy padiliri ularni saniƣuqining ⱪoli astidin ⱪaytidin ɵtidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Smaakvæget atter gaa forbi under Tællerens Haand, siger HERREN.
14 Mana, xu künlǝr keliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Mǝn Israil jǝmǝtigǝ ⱨǝm Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ eytⱪan xǝpⱪǝtlik wǝdǝmgǝ ǝmǝl ⱪilimǝn.
Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfylder den Forjættelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.
15 Xu künlǝr wǝ u qaƣda Mǝn Dawut nǝslidin «Ⱨǝⱪⱪaniy Xah»ni zeminda ɵstürüp qiⱪirimǝn; U zeminda toƣra ⱨɵküm wǝ ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yürgüzidu.
I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retfærds Spire fremspire for David, og han skal øve Ret og Retfærd i Landet.
16 Xu künlǝrdǝ Yǝⱨuda ⱪutⱪuzulidu, Yerusalem arambǝhxtǝ turidu; [xu qaƣda] Yerusalem: «Pǝrwǝrdigar ⱨǝⱪⱪaniyliⱪimizdur» degǝn nam bilǝn atilidu.
I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal kalde det: HERREN vor Retfærdighed.
17 Qünki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Dawutning Israil jǝmǝtining tǝhtigǝ olturuxⱪa layiⱪ nǝsli üzülüp ⱪalmaydu,
Thi saa siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde paa Israels Hus's Trone.
18 yaki Lawiylardin bolƣan kaⱨinlardin, «kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ», «axliⱪ ⱨǝdiyǝ» wǝ baxⱪa ⱪurbanliⱪlarni Mening aldimda daim sunidiƣan adǝm üzülüp ⱪalmaydu.
Og Levitpræsterne skal aldrig fattes en Mand til at staa for mit Aasyn og frembære Brændoffer, brænde Afgrødeoffer og ofre Slagtoffer.
19 Pǝrwǝrdigarning sɵzi Yǝrǝmiyaƣa kelip mundaⱪ deyildi: —
Og HERRENS Ord kom til Jeremias saaledes:
20 Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Silǝr Mening kündüz bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝmni wǝ keqǝ bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝmni buzup, kündüz wǝ keqini ɵz waⱪtida kǝlmǝydiƣan ⱪilip ⱪoysanglar,
Saa siger HERREN: Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, saa det ikke bliver Dag og Nat, naar Tid er inde,
21 xu qaƣda Mening Ⱪulum Dawut bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝm buzulup, uningƣa: «Ɵz tǝhtinggǝ ⱨɵküm süridiƣan bir oƣlung daim bolidu» deginim ǝmǝlgǝ axurulmaydu wǝ hizmǝtkarlirim, kaⱨinlar bolƣan Lawiylar bilǝn tüzgǝn ǝⱨdǝm buzulƣan bolidu.
da skal ogsaa min Pagt med min Tjener David brydes, saa han ikke har nogen Søn til at sidde som Konge paa sin Trone, og med Levitpræsterne, som tjener mig.
22 Asmanlardiki ⱪoxunlar bolƣan yultuzlarni sanap bolƣili bolmiƣandǝk, dengizdiki ⱪumlarni ɵlqǝp bolƣili bolmiƣandǝk, mǝn ⱪulum Dawutning nǝslini wǝ Ɵzümgǝ hizmǝt ⱪilidiƣan Lawiylarni kɵpǝytimǝn.
Som Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke maales, saaledes vil jeg mangfoldiggøre min Tjener Davids Afkom og Leviterne, som tjener mig.
23 Pǝrwǝrdigarning sɵzi Yǝrǝmiyaƣa kelip mundaⱪ deyildi: —
Og HERRENS Ord kom til Jeremias saaledes:
24 Bu hǝlⱪning: «Pǝrwǝrdigar Ɵzi talliƣan bu ikki jǝmǝttin waz keqip, ularni taxlidi» deginini bayⱪimidingmu? Xunga ular Mening hǝlⱪimni: «Kǝlgüsidǝ ⱨeq bir ǝl-dɵlǝt bolmaydu» dǝp kɵzgǝ ilmaydu.
Har du ikke lagt Mærke til, hvorledes dette Folk siger: »De to Slægter, HERREN udvalgte, har han forkastet!« Og de smæder mit Folk, fordi det i deres Øjne ikke mer er et Folk.
25 Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mening kündüz wǝ keqini bekitkǝn ǝⱨdǝm ɵzgirip kǝtsǝ, yaki asman-zemindiki ⱪanuniyǝtlǝrni bekitmigǝn bolsam,
Saa siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, givet Love for Himmel og Jord,
26 Mǝn Yaⱪupning nǝslidin wǝ Dawutning nǝslidin waz keqip ularni taxlaydiƣan bolimǝn, xuningdǝk Ibraⱨim, Isⱨaⱪ wǝ Yaⱪupning nǝsli üstigǝ ⱨɵküm sürüx üqün [Dawutning] nǝslidin adǝm tallimaydiƣan bolimǝn! Qünki bǝrⱨǝⱪ, Mǝn ularni sürgünlüktin ⱪayturup ularni ǝsligǝ kǝltürimǝn, ularƣa rǝⱨimdilliⱪ kɵrsitimǝn.
saa vil jeg ogsaa forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og ikke af hans Afkom tage Herskere over Abrahams, Isaks og Jakobs Afkom; thi jeg vender deres Skæbne og forbarmer mig over dem.
