< Yǝrǝmiya 23 >

1 Mening yayliⱪimdiki ⱪoylarni ⱨalak ⱪilƣuqi wǝ tarⱪitiwǝtküqi pada baⱪⱪuqilarning ⱨaliƣa way! — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får jeg græsser, lyder det fra HERREN.
2 Xunga Israilning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪini xundaⱪ beⱪiwatⱪan baⱪⱪuqilarƣa mundaⱪ dǝydu: «Silǝr Mening padamni tarⱪitiwǝtkǝnsilǝr, ularni ⱨǝydiwǝtkǝnsilǝr wǝ ularni izdimigǝnsilǝr wǝ ulardin ⱨeq hǝwǝr almiƣansilǝr; mana, Mǝn silǝrning ⱪilmixliringlarning rǝzillikini ɵz bexinglarƣa qüxürimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar —
Derfor, så siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN.
3 wǝ padamning ⱪaldisini bolsa, Mǝn ularni ⱨǝydiwǝtkǝn barliⱪ padixaⱨliⱪlardin yiƣimǝn, ularni ɵz yaylaⱪliriƣa ⱪayturimǝn; ular awup kɵpiyidu.
Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige.
4 Mǝn ularning üstigǝ ularni ⱨǝⱪiⱪiy baⱪidiƣan baⱪⱪuqilarni tiklǝymǝn; xuning bilǝn ular ikkinqi ⱪorⱪmaydu yaki parakǝndǝ bolmaydu, ulardin ⱨeqⱪaysisi kǝm bolmaydu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder det fra HERREN.
5 Mana, xu künlǝr keliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Mǝn Dawut üqün bir «Ⱨǝⱪⱪaniy Xah»ni ɵstürüp tiklǝymǝn; u padixaⱨ bolup danaliⱪ bilǝn ⱨɵküm sürüp, zeminda adalǝt wǝ ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yürgüzidu.
Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvækker David en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærd i Landet.
6 Uning künliridǝ Yǝⱨuda ⱪutⱪuzulidu, Israil aman-tinqliⱪta turidu; u xu nami bilǝn atiliduki — «Pǝrwǝrdigar Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪimiz».
I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HERREN vor Retfærdighed.
7 Xunga mana, xu künlǝr keliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — «Israillarni Misir zeminidin ⱪutⱪuzup qiⱪarƣan Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn!» degǝn ⱪǝsǝm ⱪaytidin ixlitilmǝydu,
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!"
8 bǝlki xu künlǝrdǝ «Israillarni ximaldiki zemindin wǝ Ɵzi ularni ⱨǝydigǝn barliⱪ padixaⱨliⱪlardin ⱪutⱪuzup qiⱪarƣan Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn!» dǝp ⱪǝsǝm iqilidu. Andin ular ɵz yurtida turidu.
men: "Så sandt HERREN lever, der førte og bragte Israels Huss Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstødt dem!" Og de skal bo i deres Land.
9 Pǝyƣǝmbǝrlǝr toƣruluⱪ: — Mening kɵnglüm iq-baƣrimda sunuⱪtur; sɵngǝklirimning ⱨǝmmisi titrǝydu; mǝn mǝst bolƣan adǝm, xarab tǝripidin yengilgǝn adǝmgǝ ohxaymǝn; bundaⱪ boluxum Pǝrwǝrdigar wǝ Uning pak-muⱪǝddǝs sɵzliri tüpǝylidindur;
Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for HERRENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.
10 qünki zemin bolsa zinahorlarƣa tolƣan; ularning yügürüxliri toƣra yolda ǝmǝs; ularning ⱨoⱪuⱪi ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yolida ǝmǝs. Xunga [Pǝrwǝrdigarning] lǝniti tüpǝylidin zemin ⱪaƣjiraydu; daladiki ot-qɵp solixidu;
Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret.
11 qünki ⱨǝm pǝyƣǝmbǝr ⱨǝm kaⱨin ⱨaram boldi; ⱨǝtta Ɵz ɵyümdimu ularning rǝzil ⱪilmixlirini bayⱪidim, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.
12 — Xunga ularning yoli ɵzlirigǝ ⱪarangƣuluⱪta mangidiƣan, teyilƣaⱪ yollardǝk bolidu; ular bu yollarda putlixip, yiⱪilidu; qünki ular jazalinidiƣan yilida Mǝn ularning bexiƣa yamanliⱪ qüxürimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN.
13 Mǝn awwal Samariyǝdiki pǝyƣǝmbǝrlǝrdǝ ǝhmǝⱪliⱪni kɵrgǝnmǝn; ular Baalning namida bexarǝt berip, hǝlⱪim Israilni azdurƣan;
Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered de og vildledte Israel, mit Folk.
14 biraⱪ Yerusalemdiki pǝyƣǝmbǝrlǝrdimu yirginqlik bir ixni kɵrdum; ular zinahorluⱪ ⱪilidu, yalƣanliⱪta mangidu, rǝzillik ⱪilƣuqilarning ⱪolini küqǝytiduki, nǝtijidǝ ⱨeqⱪaysisi rǝzillikidin yanmaydu; ularning ⱨǝmmisi Manga Sodomdǝk, [Yerusalemda] turuwatⱪanlar Manga Gomorradǝk boldi.
Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra.
15 Xunga samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar pǝyƣǝmbǝrlǝr toƣruluⱪ mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn ularni ǝmǝn bilǝn ozuⱪlandurimǝn, ularƣa ɵt süyini iqküzimǝn; qünki Yerusalemdiki pǝyƣǝmbǝrlǝr ⱨaramliⱪning mǝnbǝsi bolup, ⱨaramliⱪ ulardin pütkül zeminƣa tarⱪilip kǝtti.
Derfor, så siger Hærskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet.
16 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Silǝrgǝ bexarǝt beriwatⱪan pǝyƣǝmbǝrlǝrning sɵzlirigǝ ⱪulaⱪ salmanglar; ular silǝrni bimǝnilikkǝ yetǝklǝydu; ularning sɵzliri Pǝrwǝrdigarning aƣzidin qiⱪⱪan ǝmǝs, bǝlki ɵz kɵnglidǝ tǝsǝwwur ⱪilƣan bir kɵrünüxni sɵzlǝwatidu.
Så siger Hærskarers HERRE: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra HERRENs Mund.
17 Ular Pǝrwǝrdigarning sɵzini kɵzigǝ ilmaydiƣanlarƣa: «Silǝr aman-tinqliⱪta turisilǝr» dǝydu wǝ ɵz kɵnglining jaⱨilliⱪida mangidiƣanlarning ⱨǝrbirigǝ: «Ⱨeqⱪandaⱪ yamanliⱪ bexinglarƣa qüxmǝydu» — dǝydu.
De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: "Det skal gå eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke ske eder noget ondt!"
18 Biraⱪ ulardin ⱪaysi birsi Pǝrwǝrdigarning kengixidǝ Uning sɵz-kalamini bayⱪap qüxinix wǝ anglax üqün turƣan? Ulardin kim Uning sɵzini ⱪulaⱪ selip angliƣan?
Thi hvem stod i HERRENs fortrolige Råd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det?
19 Mana, Pǝrwǝrdigardin qiⱪⱪan bir boran-qapⱪun! Uningdin ⱪǝⱨr qiⱪti; bǝrⱨǝⱪ, dǝⱨxǝtlik bir ⱪara ⱪuyun qiⱪip kǝldi; u pirⱪirap rǝzillǝrning bexiƣa qüxidu.
Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.
20 Uning kɵnglidiki niyǝtlirini ada ⱪilip toluⱪ ǝmǝl ⱪilƣuqǝ, Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi yanmaydu; ahirⱪi künlǝrdǝ silǝr buni obdan qüxinip yetisilǝr.
HERRENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det.
21 Mǝn bu pǝyƣǝmbǝrlǝrni ǝwǝtmigǝnmǝn, lekin ular hǝwǝrni jar ⱪilixⱪa ⱪatriƣan; Mǝn ularƣa sɵz ⱪilmidim, lekin ular bexarǝt bǝrgǝn.
Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de.
22 Ⱨalbuki, ular Mening kengiximdǝ turƣan bolsa, Mening hǝlⱪimgǝ sɵzlirimni anglatⱪuzƣan bolsa, ǝmdi hǝlⱪimni rǝzil yolidin wǝ ⱪilmixlirining rǝzillikidin yandurƣan bolatti.
Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.
23 Mǝn pǝⱪǝt bir yǝrdila turidiƣan Hudamu? — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Mǝn yiraⱪ-yiraⱪlardiki ⱨǝrjayda turidiƣan Huda ǝmǝsmu?
Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra HERREN, og ikke en Gud i det fjerne?
24 Birsi yoxurun jaylarda mɵküwalsa Mǝn uni kɵrǝlmǝmdimǝn? — dǝydu Pǝrwǝrdigar; — asman-zemin Mǝn bilǝn toldurulƣan ǝmǝsmu? — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HERREN.
25 Mǝn Mening namimda yalƣan bexarǝtlǝr beridiƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrning: «Bir qüx kɵrdüm! Bir qüx kɵrdüm!» degǝnlirini anglidim;
Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!"
26 bundaⱪ pǝyƣǝmbǝrlǝr yalƣan bexarǝtlǝrni beridu, ular ɵzining kɵnglidiki ezitⱪu tǝsǝwwurliridin pǝyƣǝmbǝrlǝr boluxiwalƣan. Əmdi ular bundaⱪ ixlarni ⱪaqanƣiqǝ kɵngligǝ pükidu?
Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde
27 Ular ⱨǝrbiri ⱪaqanƣiqǝ ɵz yeⱪiniƣa eytⱪan qüxliri arⱪiliⱪ (huddi ata-bowilirining Baalƣa qoⱪunup namimni untuƣiniƣa ohxax) hǝlⱪimgǝ namimni untulduruxni pǝmlǝydu?
og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Baal?
28 Qüxni kɵrgǝn pǝyƣǝmbǝr, qüxni eytip bǝrsun; Mening sɵzümni angliƣan kixi bu sɵzümni ǝstayidilliⱪ bilǝn sɵzlisun; pahalning buƣday bilǝn selixturƣuqilik nemisi bardu? — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra HERREN.
29 — Mening sɵzüm huddi kɵydürgüqi bir ot wǝ taxni qaⱪidiƣan bazƣan ǝmǝsmu? — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer, der knuser Fjelde?
30 Xunga mana, Mǝn pǝyƣǝmbǝrlǝrgǝ ⱪarxidurmǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — ularning ⱨǝrbiri ɵz yeⱪinidin «Mening sɵzlirim»ni oƣrilap doramqiliⱪ ⱪilidu.
Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som stjæler mine Ord fra hverandre.
31 Mana, Mǝn pǝyƣǝmbǝrlǝrgǝ ⱪarxidurmǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — ular ɵz tillirini qaynap: «[Pǝrwǝrdigar] dǝydu...» dǝp bexarǝt beridu.
Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra HERREN."
32 Mana, yalƣan qüxlǝrni bexarǝt ⱪilip bularni yǝtküzüp, yalƣanqiliⱪi wǝ baxbaxtaⱪliⱪi bilǝn Mening hǝlⱪimni azdurƣanlarƣa ⱪarxidurmǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar; — Mǝn ularni ǝwǝtmigǝnmǝn, ularni buyruƣan ǝmǝsmǝn; ular bu hǝlⱪⱪǝ ⱨeqⱪandaⱪ payda yǝtküzmǝydu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra HERREN.
33 Əmdi yaki bu hǝlⱪ, yaki pǝyƣǝmbǝr, yaki kaⱨin sǝndin: «Pǝrwǝrdigarning sanga yükligǝn sɵzi nemǝ?» dǝp sorisa, sǝn ularƣa: «Ⱪaysi yük?! Mǝn silǝrni Ɵzümdin yiraⱪ taxlaymǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad er HERRENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder af," lyder det fra HERREN.
34 «Pǝrwǝrdigarning yükligǝn sɵzi» dǝydiƣan ⱨǝrⱪaysi pǝyƣǝmbǝr, kaⱨin yaki hǝlⱪ bolsa, Mǝn bu kixini ɵyidikilǝr bilǝn tǝng jazalaymǝn.
Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "HERRENs Byrde", den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge.
35 Əmdi silǝrning ⱨǝrbiringlar ɵz yeⱪinidin wǝ ⱨǝrbiringlar ɵz ⱪerindixidin muxundaⱪ: «Pǝrwǝrdigar nemǝ jawab bǝrdi?» wǝ «Pǝrwǝrdigar nemǝ dedi?» dǝp sorixinglar kerǝk.
Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"
36 Silǝr «Pǝrwǝrdigarning yükligǝn sɵzi» degǝnni ⱪaytidin aƣzinglarƣa almaysilǝr; qünki ⱨǝrbiringlarning ɵz sɵzi ɵzigǝ yük bolidu; qünki silǝr Hudayimiz, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, tirik Hudaning sɵzlirini burmiliƣansilǝr.
Men om HERRENs Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds, Hærskarers HERREs, vor Guds, Ord.
37 Ⱨǝrbiringlar pǝyƣǝmbǝrdin muxundaⱪ: «Pǝrwǝrdigar sanga nemǝ dǝp jawab bǝrdi?» wǝ «Pǝrwǝrdigar nemǝ dedi?» dǝp sorixing kerǝk.
Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"
38 Lekin silǝr: «Pǝrwǝrdigarning yükligǝn sɵzi» dǝwǝrgininglar tüpǝylidin, mana Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Qünki silǝr: «Pǝrwǝrdigarning yükligǝn sɵzi» dǝwerisilǝr wǝ Mǝn silǝrgǝ: ««Pǝrwǝrdigarning yükligǝn sɵzi» demǝnglǝr» dǝp hǝwǝr ǝwǝtkǝnmǝn,
Og dersom I siger: "HERRENs Byrde" derfor, så siger HERREN: Fordi I siger dette Ord: "HERRENs Byrde", skønt jeg sendte eder det Bud: "I må ikke sige "HERRENs Byrde!"
39 xunga mana, Mǝn silǝrni pütünlǝy untuymǝn, Mǝn silǝrni silǝrgǝ wǝ ata-bowiliringlarƣa tǝⱪdim ⱪilƣan xǝⱨǝr bilǝn tǝng yüzümdin yiraⱪ taxlaymǝn;
se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn
40 Mǝn üstünglarƣa mǝnggü rǝswaqiliⱪ wǝ ⱨǝrgiz untulmaydiƣan mǝnggülük xǝrmǝndilikni qüxürimǝn!
og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.

< Yǝrǝmiya 23 >