Yǝrǝmiya 20
1 Əmdi Immǝrning oƣli, kaⱨin Paxhur — u Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ «amanliⱪ saⱪlax begi»mu idi, Yǝrǝmiyaning bu bexarǝtlǝrni bǝrgǝnlikini anglidi.
Og Paskur, Immers Søn, Præsten, som var Overopsynsmand i Herrens Hus, hørte Jeremias spaa disse Ord.
2 Paxhur Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝrni urƣuzdi wǝ uning putini Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki «Binyaminning yuⱪiri dǝrwazisi»ning yenidiki taⱪaⱪⱪa saldi.
Og Paskur slog Profeten Jeremias og lagde ham i Blokken, som var ved Benjamins øverste Port paa Herrens Hus.
3 Ikkinqi küni, Paxhur Yǝrǝmiyani taⱪaⱪtin boxatti; Yǝrǝmiya uningƣa: — Pǝrwǝrdigar ismingni Paxhur ǝmǝs, bǝlki «Magor-missabib» dǝp atidi, dedi.
Og det skete den anden Dag, da lod Paskur Jeremias komme ud af Blokken; og Jeremias sagde til ham: Herren har ikke kaldet dit Navn Paskur, men Magor-Missabib.
4 — Qünki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn seni ɵzünggǝ wǝ barliⱪ aƣiniliringgǝ wǝⱨimǝ salƣuqi obyekt ⱪilimǝn; ular düxmǝnlirining ⱪiliqi bilǝn yiⱪilidu; sǝn ɵz kɵzüng bilǝn buni kɵrisǝn; Mǝn barliⱪ Yǝⱨudani Babil padixaⱨining ⱪoliƣa tapxurimǝn; u ularni Babilƣa sürgün ⱪilip elip ketidu ⱨǝmdǝ ularni ⱪiliq bilǝn uridu.
Thi saa siger Herren: Se, jeg vil gøre dig til Rædsel for dig selv og for alle dine Venner, og de skulle falde for deres Fjenders Sværd, og dine Øjne skulle se det; og jeg vil give al Juda i Kongen af Babels Haand, og han skal bortføre dem til Babel og slaa dem med Sværdet.
5 Mǝn bu xǝⱨǝrning ⱨǝmmǝ bayliⱪliri — barliⱪ mǝⱨsulatliri, barliⱪ ⱪimmǝt nǝrsiliri wǝ Yǝⱨuda padixaⱨlirining barliⱪ hǝzinilirini düxmǝnlirining ⱪoliƣa tapxurimǝn; ular ularni olja ⱪilip buliwelip Babilƣa elip ketidu.
Og jeg vil give alt Gods i denne Stad og alt Udbytte af dens Arbejde og alle dens Kostbarheder, ja, alle Judas Kongers Skatte vil jeg give i deres Fjenders Haand, at de skulle røve dem og tage dem og føre dem til Babel.
6 Sǝn bolsang, i Paxhur, ⱨǝmmǝ ɵydikiliring birgǝ sürgün bolup ketisilǝr; sǝn Babilƣa kelisǝn; sǝn xu yǝrdǝ dunyadin ketisǝn, xu yǝrgǝ kɵmülisǝn; sǝn ⱨǝm sening yalƣan bexarǝtliringgǝ ⱪulaⱪ salƣan aƣiniliringmu xundaⱪ bolidu.
Og du, Paskur, og alle de, som bo i dit Hus, skulle bo i Fangenskab; og du skal komme til Babel, og der skal du dø og begraves der, du og alle dine Venner, for hvilke du har spaaet Løgn.
7 I Pǝrwǝrdigar, Sǝn meni ⱪayil ⱪilip [pǝyƣǝmbǝrlikkǝ] kɵndürdüng, mǝn xundaⱪla kɵndürüldüm; Sǝn mǝndin zor kǝlding, xundaⱪla ƣǝlibǝ ⱪilding; mǝn pütün kün tapa-tǝnining obyekti bolimǝn; ⱨǝmmǝ kixi meni mazaⱪ ⱪilidu.
Herre! du har overtalt mig, og jeg lod mig overtale, du har været mig for stærk og fik Overhaand; jeg er bleven til Latter den ganske Dag, hver Mand spotter mig.
8 Mǝn ⱪaqanla sɵz ⱪilsam, «Zorawanliⱪ ⱨǝm bulangqiliⱪ kelidu» dǝp jakarlixim kerǝk; xunga Pǝrwǝrdigarning sɵzi meni pütün kün aⱨanǝt wǝ mǝshirining obyekti ⱪilidu.
Thi naar jeg taler, maa jeg skrige, raabe om Vold og Mishandling; thi Herrens Ord er blevet, mig til Spot og Haan den ganske Dag.
9 Lekin mǝn: «Mǝn uni tilƣa almaymǝn, wǝ yaki Uning nami bilǝn ikkinqi sɵz ⱪilmaymǝn» desǝm, Uning sɵzi ⱪǝlbimdǝ lawuldap ot bolup, sɵngǝklirimgǝ ⱪapsalƣan bir yalⱪun bolidu; iqimgǝ siƣduruxⱪa ⱨalim ⱪalmay, eytmay qidap turalmaymǝn.
Vel har jeg sagt: Jeg vil ikke komme ham i Hu og ej tale mere i hans Navn; men det er blevet i mit Hjerte som en brændende Ild, der er indesluttet i mine Ben, og jeg har søgt med Møje at holde det ud; men jeg kunde ikke.
10 Xundaⱪ, ⱪiliwerimǝn, gǝrqǝ mǝn nurƣun kixilǝrning piqirlaxⱪan ⱪǝstlirini anglisammu; tǝrǝp-tǝrǝplǝrni wǝⱨimǝ basidu! «Uning üstidin ǝrz ⱪilinglar! Uning üstidin ǝrz ⱪilayli!» dǝp, barliⱪ ülpǝt-ⱨǝmraⱨlirim putlixip ketiximni paylap yürmǝktǝ; ular «U bǝlkim aldinar, xundaⱪ bolƣanda biz uning üstidin ƣǝlibǝ ⱪilimiz, uningdin intiⱪam alalaymiz» deyixiwatidu.
Thi jeg har hørt manges ondskabsfulde Tale, der er Rædsel trindt omkring, de sige: Angiver! saa ville vi angive ham; alle de Mænd, som skulde holde Fred med mig, tage Vare paa, om jeg haltede, og sige: Han maatte maaske lade sig forlede, at vi kunde faa Overhaand over ham og hævne os paa ham.
11 Lekin Pǝrwǝrdigar bolsa ⱪudrǝtlik wǝ dǝⱨxǝtlik bir palwandǝk mǝn bilǝn billidur; xunga manga ziyankǝxlik ⱪilƣuqilar putlixip ƣǝlibǝ ⱪilalmaydu; ular muwǝppǝⱪiyǝt ⱪazanmiƣaqⱪa, ⱪattiⱪ hijil bolup yǝrgǝ ⱪarap ⱪalidu; ularning bu rǝswaqiliⱪi mǝnggülük bolup, ⱨǝrgiz untulmaydu.
Men Herren er med mig som en vældig Helt, derfor skulle mine Forfølgere snuble og ikke faa Overhaand; de skulle vorde saare beskæmmede, thi de have ikke handlet forstandigt, til en evig Skam, som ikke skal glemmes.
12 Əmdi Sǝn, i ⱨǝⱪⱪaniylarni sinaydiƣan, insanning wijdani wǝ ⱪǝlbini kɵridiƣan samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, ularning üstigǝ bolƣan ⱪisasingni manga kɵrgüzgǝysǝn; qünki mǝn dǝwayimni aldingƣa ⱪoyƣanmǝn.
Og du, Herre Zebaoth, som prøver den retfærdige, og som ser Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem; thi til dig har jeg overdraget min Sag.
13 Pǝrwǝrdigarni küy eytip mahtanglar, Uni mǝdⱨiyilǝnglǝr; qünki U namrat kixini rǝzillik ⱪilƣuqilardin ⱪutⱪuzƣan.
Synger for Herren, lover Herren; thi han har udfriet den elendiges Sjæl af de ondes Haand.
14 Mening tuƣulƣan künümgǝ lǝnǝt bolsun; apam meni tuƣⱪan küni mubarǝk bolmisun!
Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født; den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, vorde ikke velsignet!
15 Atamƣa hǝwǝr elip: «sanga oƣul bala tuƣuldi!» dǝp uni alamǝt xadlandurƣan adǝmgǝ lǝnǝt bolsun!
Forbandet være den Mand, som bragte min Fader et godt Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn, og som glædede ham saare!
16 Bu adǝm Pǝrwǝrdigar rǝⱨim ⱪilmay ƣulatⱪan xǝⱨǝrlǝrdǝk bolsun; u ǝtigǝndǝ nalǝ, qüxtǝ alaⱪzadilik quⱪanlirini anglisun —
Og den Mand skal vorde som de Stæder, hvilke Herren omstyrtede og ikke angrede det, og han skal høre Raab om Morgenen og Krigsskrig ved Middagstid,
17 qünki u meni baliyatⱪudin qüxkinimdila ɵltürüwǝtmigǝn; apam mening gɵrüm bolsiidi, uning ⱪorsiⱪi mǝn bilǝn tǝng ⱨǝmixǝ qong bolsiidi!
fordi jeg ej blev dræbt i Moders Liv, saa at min Moder blev min Grav, og hendes Liv vedblev at være frugtsommeligt evindelig.
18 Nemixⱪa mǝn japa-muxǝⱪⱪǝt, azab-oⱪubǝtni kɵrüxkǝ, künlirimni hijalǝt-aⱨanǝt iqidǝ ɵtküzüxkǝ baliyatⱪudin qiⱪⱪandimǝn?
Hvorfor gik jeg ud af Moders Liv for at se Møje og Sorg, og for at mine Dage skulle endes med Skam?
