Yaⱪup 3
1 Ⱪerindaxlirim, aranglardin kɵp kixi tǝlim bǝrgüqi boliwalmanglar! Qünki silǝrgǝ mǝlumki, biz [tǝlim bǝrgüqilǝr] baxⱪilardin tehimu ⱪattiⱪ soraⱪⱪa tartilimiz.
Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom.
2 Qünki ⱨǝmmimiz kɵp ixlarda hatalixip putliximiz. [Ⱨalbuki], ǝgǝr birsi tilda hatalaxmisa, u kamalǝtkǝ yǝtkǝn, pütkül tenini tizginliyǝligǝn adǝm bolidu.
Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.
3 Mana, biz atlarni ɵzimizgǝ beⱪindurux üqün aƣziƣa yügǝn salimiz; buning bilǝn pütkül tǝnlirini [haliƣan tǝrǝpkǝ] buriyalaymiz.
Men naar vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, saa dreje vi ogsaa hele deres Legeme.
4 Mana, kemilǝrgimu ⱪaranglar; xunqilik yoƣan bolsimu, yǝnǝ kelip dǝⱨxǝtlik xamallar tǝripidin urulup ⱨǝydilidiƣan bolsimu, lekin rolqi ⱪǝyǝrgǝ ularni ⱨǝydǝy desǝ, u kiqikkinǝ bir rol arⱪiliⱪ uni haliƣan tǝrǝpkǝ buraydu.
Se, ogsaa Skibene, endskønt de ere saa store og drives af stærke Vinde, drejes med et saare lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar.
5 Xuningƣa ohxax, gǝrqǝ til [tenimizning] kiqik bir ǝzasi bolsimu, lekin tolimu yoƣan sɵzlǝydu. Kiqikkinǝ bir ot uqⱪunining qong ormanƣa ot tutaxturalaydiƣanliⱪini oylap beⱪinglar!
Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!
6 Til — dǝrwǝⱪǝ bir ottur; u ǝzalirimiz arisidin orun elip ⱪǝbiⱨlikkǝ tolƣan bir alǝm bolidu. U pütkül tǝnni bulƣiƣuqidur; u dozah otidin tutaxturulup, pütkül tǝbiǝtning qaⱪiƣa ot tutaxturidu! (Geenna g1067)
Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
7 Qünki ⱨǝrtürlük ⱨaywanlar ⱨǝm uqar-ⱪanatlar, ɵmiligüqi ⱨaywanlar ⱨǝm dengizdiki mǝhluⱪlar insaniyǝt tǝripidin kɵndürülmǝktǝ ⱨǝmdǝ kɵndürülgǝnidi.
Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
8 Əmma tilni ⱨeqkim kɵndürǝlmǝydu; u tinimsiz rǝzil bir nǝrsǝ bolup, janƣa zamin bolidiƣan zǝⱨǝrgǝ tolƣandur.
men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
9 Biz tilimiz bilǝn Pǝrwǝrdigar Atimizƣa xanu-tǝxǝkkür ⱪayturimiz, wǝ yǝnǝ uning bilǝn Hudaning obrazida yaritilƣan insanlarni ⱪarƣaymiz.
Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
10 Demǝk, ohxax bir eƣizdin ⱨǝm tǝxǝkkür-mubarǝk ⱨǝm lǝnǝt-ⱪarƣax qiⱪidu. I ⱪerindaxlirim, bundaⱪ bolmasliⱪi kerǝk!
Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.
11 Bir bulaⱪ ohxax bir kɵzdin birla waⱪitta tatliⱪ ⱨǝm ⱪirtaⱪ su qiⱪiramdu?
Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
12 I ⱪerindaxlirim, ǝnjür dǝrihi zǝytunning mewisini bǝrmǝydu, yaki üzüm teli ǝnjürning mewisini berǝlǝmdu? Ⱨǝm tuzluⱪ [bulaⱪ] tatliⱪ sunimu qiⱪiralmaydu.
Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en salt Kilde give fersk Vand.
13 Aranglarda kim dana wǝ pǝmlik? Pǝzilǝtlik yürüx-turuxidin u danaliⱪⱪa has bolƣan mɵmin-kǝmtǝrlik bilǝn ǝmǝllirini kɵrsǝtsun!
Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
14 Lekin ǝgǝr ⱪǝlbinglarda aqqiⱪ ⱨǝsǝthorluⱪ wǝ jedǝl-majira bolsa, ǝmdi yalƣan sɵzlǝr bilǝn ⱨǝⱪiⱪǝtni yoⱪⱪa qiⱪarmanglar, mahtanmanglar.
Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
15 Bundaⱪ «danaliⱪ» ǝrxtin ǝmǝs, bǝlki dunyaƣa, insan tǝbiiyitigǝ has bolup, jin-xǝytandin kǝlgǝndur.
Dette, er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
16 Qünki ⱨǝsǝthorluⱪ wǝ jedǝl-majira bolƣanla yǝrdǝ ⱪalaymiⱪanqiliⱪ wǝ ⱨǝrhil rǝzilliklǝr bolidu.
thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
17 Lekin ǝrxtin kǝlgǝn danaliⱪ bolsa, u aldi bilǝn paktur, u yǝnǝ tinqliⱪpǝrwǝr, hux peil, baxⱪilarning pikrigǝ ⱪuliⱪi oquⱪ, rǝⱨimdil bolup, yahxi mewilǝr bilǝn tolƣan, uningda tǝrǝpbazliⱪ yaki sahtipǝzlik yoⱪtur.
Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
18 Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ uruⱪliri tinqliⱪpǝrwǝrlǝr arisida qeqilip, tinqliⱪ iqidǝ mewǝ beridu.
Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.
