Yǝxaya 9
1 Biraⱪ, ⱨǝsrǝt-nadamǝtkǝ ⱪalƣanlarƣa zulmǝt boliwǝrmǝydu; U ɵtkǝn zamanlarda Zǝbulun zeminini wǝ Naftali zeminini har ⱪildurƣan; Biraⱪ kǝlgüsidǝ U muxu yǝrni, yǝni «yat ǝllǝrning makani» Galiliyǝgǝ, jümlidin «dengiz yoli» boyidiki jaylar wǝ Iordan dǝryasining ⱪarxi ⱪirƣaⱪliriƣa xan-xɵⱨrǝt kǝltüridu;
Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.
2 Ⱪarangƣuluⱪta mengip yürgǝn kixilǝr zor bir nurni kɵrdi; Ɵlüm sayisining yurtida turƣuqilarƣa bolsa, Dǝl ularning üstigǝ nur parlidi.
Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue saa stort et Lys; Lys straaler frem over dem, som bor i Mulmets Land.
3 — Sǝn ǝlni awuttung, Ularning xadliⱪini ziyadǝ ⱪilding; Hǝlⱪlǝr ⱨosul waⱪtida xadlanƣandǝk, Jǝng oljisini ülǝxtürgǝn waⱪitta huxalliⱪⱪa qɵmgǝndǝk, Ular aldingda xadlinip ketidu.
Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Aasyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, naar Bytte deles.
4 Qünki Midiyanning [üstidin ƣǝlibǝ ⱪilƣan] küngǝ ohxax, Sǝn uningƣa selinƣan boyunturuⱪni, Mürisigǝ qüxkǝn ǝpkǝxni, Ularni ǝzgüqining tayiⱪini sundurup taxliwǝtting.
Thi dets tunge Aag og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som paa Midjans Dag;
5 Qünki [lǝxkǝrlǝrning] uruxta kiygǝn ⱨǝrbir ɵtükliri, Ⱪanƣa milǝngǝn ⱨǝrbir tonliri bolsa pǝⱪǝtla ot üqün yeⱪilƣu bolidu.
ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.
6 Qünki biz üqün bir bala tuƣuldi; Bizgǝ bir oƣul ata ⱪilindi; Ⱨɵkümranliⱪ bolsa uning zimmisigǝ ⱪoyulidu; Uning nami: — «Karamǝt Mǝsliⱨǝtqi, Ⱪudrǝtlik Tǝngri, Mǝnggülük Ata, aman-hatirjǝmlik Igisi Xaⱨzadǝ» dǝp atilidu.
Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, paa hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld-Raadgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste.
7 U Dawutning tǝhtigǝ olturƣanda wǝ padixaⱨliⱪiƣa ⱨɵkümranliⱪ ⱪilƣanda, Xu qaƣdin baxlap ta ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ, Uni adalǝt ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn tiklǝydu, xundaⱪla mǝzmut saⱪlaydu, Uningdin kelidiƣan ⱨɵkümranliⱪ wǝ aman-hatirjǝmlikning exixi pütmǝs-tügimǝs bolidu. Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning otluⱪ muⱨǝbbiti muxularni ada ⱪilidu.
Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det maa grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers HERRES Nidkærhed gør det.
8 Rǝb Yaⱪup jǝmǝtigǝ bir sɵz ǝwǝtti, U pat arida Israilƣa qüxidu,
Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slaar det ned;
9 Barliⱪ hǝlⱪ, yǝni Əfraim wǝ Samariyǝdikilǝr xu [sɵzning] toƣriliⱪini bilgǝn bolsimu, Lekin kɵnglidǝ tǝkǝbburlixip yoƣanliⱪ ⱪilip, ular: —
alt Folket faar det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:
10 — «Hixlar qüxüp kǝtti, Biraⱪ ularning orniƣa yonulƣan taxlar bilǝn ⱪayta yasaymiz; Erǝn dǝrǝhliri kesilip boldi, Biraⱪ ularning ornida kedir dǝrǝhlirini ixlitimiz» — deyixidu;
»Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi faar Cedre i Stedet!«
11 Xunga Pǝrwǝrdigar Rǝzinning küxǝndilirini [Israilƣa] ⱪarxi küqlǝndürdi, [Yaⱪupning] düxmǝnlirini ⱪozƣidi.
Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op,
12 Xǝrⱪtin Suriyǝliklǝr, ƣǝrǝbtǝ Filistiylǝr, Ular aƣzini ⱨangdǝk eqip Israilni yutuwalidu. Ixlar xundaⱪ deyilgǝndǝk bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
13 Biraⱪ hǝlⱪ ɵzlirini Urƣuqining yeniƣa tehi yenip kǝlmidi, Ular samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarni izdimǝywatidu.
Men til ham, der slaar det, vender Folket ej om, de søger ej Hærskarers HERRE.
14 Xunga Pǝrwǝrdigar bir kün iqidǝ Israilning bexi wǝ ⱪuyruⱪini, Palma xehi wǝ ⱪomuxini kesip taxlaydu;
Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv paa en eneste Dag.
15 Moysipit wǝ mɵⱨtǝrǝmlǝr bolsa baxtur; Yalƣanqiliⱪ ɵgitidiƣan pǝyƣǝmbǝr — ⱪuyruⱪtur.
Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale.
16 Qünki muxu hǝlⱪning yetǝkqiliri ularni azduridu, Yetǝklǝngüqilǝr bolsa yutuwelinip yoⱪilidu.
De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.
17 Xunga Rǝb ularning yigitliridin hursǝnlik tapmaydu, Yetim-yesirliri wǝ tul hotunliriƣa rǝⱨim ⱪilmaydu; Qünki ⱨǝrbiri iplas wǝ rǝzillik ⱪilƣuqi, Ⱨǝmmǝ eƣizdin qiⱪⱪini pasiⱪliⱪtur. Ⱨǝmmisi xundaⱪ bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Daarskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
18 Qünki rǝzillik ottǝk kɵyidu, U jiƣan wǝ tikǝnlǝrni yutuwalidu; U ormanning baraⱪsan jayliri arisida tutixidu, Ular is-tütǝklik tüwrük bolup purⱪirap yuⱪiriƣa ɵrlǝydu;
Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætter Ild paa det tætte Krat, saa det hvirvler op i Røg.
19 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning dǝrƣǝzipi bilǝn zemin kɵydürüp taxlinidu, Hǝlⱪ bolsa otning yeⱪilƣusi bolidu, halas; Ⱨeqkim ɵz ⱪerindixini ayap rǝⱨim ⱪilmaydu.
Ved Hærskarers HERRES Vrede staar Landet i Brand, og Folket bliver som Føde for Ilden; de skaaner ikke hverandre.
20 Birsi ong tǝrǝptǝ gɵx kesip yǝp, toymaydu, Sol tǝrǝptin yalmap yǝpmu, ⱪanaǝtlǝnmǝydu; Ⱨǝrkim ɵz bilikini yǝydu;
Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød,
21 Mǝnassǝⱨ Əfraimni, Əfraim bolsa mǝnassǝⱨni yǝydu; Uning üstigǝ ikkisimu Yǝⱨudaƣa ⱪarxi turidu. Ⱨǝmmisi xundaⱪ bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
