Yǝxaya 9
1 Biraⱪ, ⱨǝsrǝt-nadamǝtkǝ ⱪalƣanlarƣa zulmǝt boliwǝrmǝydu; U ɵtkǝn zamanlarda Zǝbulun zeminini wǝ Naftali zeminini har ⱪildurƣan; Biraⱪ kǝlgüsidǝ U muxu yǝrni, yǝni «yat ǝllǝrning makani» Galiliyǝgǝ, jümlidin «dengiz yoli» boyidiki jaylar wǝ Iordan dǝryasining ⱪarxi ⱪirƣaⱪliriƣa xan-xɵⱨrǝt kǝltüridu;
Thi der skal ej være Mørke for det Land, hvor der nu er Trængsel; som han i den første Tid bragte Vanære over Sebulons Land og Nafthalis Land, saa skal han gøre det herligt paa det sidste, Landet ad Vejen ved Havet, paa hin Side Jordan, Hedningernes Galilæa.
2 Ⱪarangƣuluⱪta mengip yürgǝn kixilǝr zor bir nurni kɵrdi; Ɵlüm sayisining yurtida turƣuqilarƣa bolsa, Dǝl ularning üstigǝ nur parlidi.
Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lys.
3 — Sǝn ǝlni awuttung, Ularning xadliⱪini ziyadǝ ⱪilding; Hǝlⱪlǝr ⱨosul waⱪtida xadlanƣandǝk, Jǝng oljisini ülǝxtürgǝn waⱪitta huxalliⱪⱪa qɵmgǝndǝk, Ular aldingda xadlinip ketidu.
Du formerer Folket, hvis Glæde du ikke havde gjort stor; de glæde sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, ligesom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
4 Qünki Midiyanning [üstidin ƣǝlibǝ ⱪilƣan] küngǝ ohxax, Sǝn uningƣa selinƣan boyunturuⱪni, Mürisigǝ qüxkǝn ǝpkǝxni, Ularni ǝzgüqining tayiⱪini sundurup taxliwǝtting.
Thi dets Byrdes Aag og Kæppen over dets Ryg, dets Drivers Stav, har du sønderbrudt som paa Midians Dag;
5 Qünki [lǝxkǝrlǝrning] uruxta kiygǝn ⱨǝrbir ɵtükliri, Ⱪanƣa milǝngǝn ⱨǝrbir tonliri bolsa pǝⱪǝtla ot üqün yeⱪilƣu bolidu.
thi hver Krigsstøvle, som blev baaren i Stridstummelen, og Klæderne, som vare sølede i Blod, skulle opbrændes og blive Ildens Næring.
6 Qünki biz üqün bir bala tuƣuldi; Bizgǝ bir oƣul ata ⱪilindi; Ⱨɵkümranliⱪ bolsa uning zimmisigǝ ⱪoyulidu; Uning nami: — «Karamǝt Mǝsliⱨǝtqi, Ⱪudrǝtlik Tǝngri, Mǝnggülük Ata, aman-hatirjǝmlik Igisi Xaⱨzadǝ» dǝp atilidu.
Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;
7 U Dawutning tǝhtigǝ olturƣanda wǝ padixaⱨliⱪiƣa ⱨɵkümranliⱪ ⱪilƣanda, Xu qaƣdin baxlap ta ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ, Uni adalǝt ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn tiklǝydu, xundaⱪla mǝzmut saⱪlaydu, Uningdin kelidiƣan ⱨɵkümranliⱪ wǝ aman-hatirjǝmlikning exixi pütmǝs-tügimǝs bolidu. Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning otluⱪ muⱨǝbbiti muxularni ada ⱪilidu.
for at Fyrstendømmet maa blive stort, og at der maa blive Fred uden Ende over Davids Trone og over hans Rige til at befæste det og til at opholde det ved Ret og Retfærdighed fra nu og indtil evig Tid; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre dette.
8 Rǝb Yaⱪup jǝmǝtigǝ bir sɵz ǝwǝtti, U pat arida Israilƣa qüxidu,
Herren har sendt et Ord i Jakob, og det er faldet i Israel.
9 Barliⱪ hǝlⱪ, yǝni Əfraim wǝ Samariyǝdikilǝr xu [sɵzning] toƣriliⱪini bilgǝn bolsimu, Lekin kɵnglidǝ tǝkǝbburlixip yoƣanliⱪ ⱪilip, ular: —
Og det hele Folk skal fornemme det, Efraim og Indbyggerne i Samaria, med deres Hovmodighed og Hjerters Stolthed; de sige:
10 — «Hixlar qüxüp kǝtti, Biraⱪ ularning orniƣa yonulƣan taxlar bilǝn ⱪayta yasaymiz; Erǝn dǝrǝhliri kesilip boldi, Biraⱪ ularning ornida kedir dǝrǝhlirini ixlitimiz» — deyixidu;
Teglstenene ere faldne, men vi ville bygge med hugne Sten; Morbærtræerne ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer i Stedet.
11 Xunga Pǝrwǝrdigar Rǝzinning küxǝndilirini [Israilƣa] ⱪarxi küqlǝndürdi, [Yaⱪupning] düxmǝnlirini ⱪozƣidi.
Og Herren skal ophøje Rezins Modstandere over ham, og han vil væbne hans Fjender.
12 Xǝrⱪtin Suriyǝliklǝr, ƣǝrǝbtǝ Filistiylǝr, Ular aƣzini ⱨangdǝk eqip Israilni yutuwalidu. Ixlar xundaⱪ deyilgǝndǝk bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
Syrerne forfra og Filisterne bagfra fortærede Israel med fuld Mund. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
13 Biraⱪ hǝlⱪ ɵzlirini Urƣuqining yeniƣa tehi yenip kǝlmidi, Ular samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarni izdimǝywatidu.
Og Folket har ikke omvendt sig til den, som slog det, og har ikke søgt den Herre Zebaoth.
14 Xunga Pǝrwǝrdigar bir kün iqidǝ Israilning bexi wǝ ⱪuyruⱪini, Palma xehi wǝ ⱪomuxini kesip taxlaydu;
Derfor vil Herren afhugge af Israel Hoved og Hale, Palmegren og Siv, paa een Dag.
15 Moysipit wǝ mɵⱨtǝrǝmlǝr bolsa baxtur; Yalƣanqiliⱪ ɵgitidiƣan pǝyƣǝmbǝr — ⱪuyruⱪtur.
Den gamle og den ansete, han er Hovedet; men en Profet, som lærer Løgn, han er Halen.
16 Qünki muxu hǝlⱪning yetǝkqiliri ularni azduridu, Yetǝklǝngüqilǝr bolsa yutuwelinip yoⱪilidu.
Og dette Folks Førere forføre det, og de iblandt det, som lade sig føre, opsluges.
17 Xunga Rǝb ularning yigitliridin hursǝnlik tapmaydu, Yetim-yesirliri wǝ tul hotunliriƣa rǝⱨim ⱪilmaydu; Qünki ⱨǝrbiri iplas wǝ rǝzillik ⱪilƣuqi, Ⱨǝmmǝ eƣizdin qiⱪⱪini pasiⱪliⱪtur. Ⱨǝmmisi xundaⱪ bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle og ej forbarme sig over dets faderløse og over dets Enker; thi hver af dem er vanhellig og handler ondt, og hver Mund taler Daarskab. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
18 Qünki rǝzillik ottǝk kɵyidu, U jiƣan wǝ tikǝnlǝrni yutuwalidu; U ormanning baraⱪsan jayliri arisida tutixidu, Ular is-tütǝklik tüwrük bolup purⱪirap yuⱪiriƣa ɵrlǝydu;
Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torn og Tidsler og sætter Ild paa Skovens Tykninger, og de skulle hvirvle højt op i Røg.
19 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning dǝrƣǝzipi bilǝn zemin kɵydürüp taxlinidu, Hǝlⱪ bolsa otning yeⱪilƣusi bolidu, halas; Ⱨeqkim ɵz ⱪerindixini ayap rǝⱨim ⱪilmaydu.
Landet er sat i Brand i den Herre Zebaoths Vrede; og Folket er som det, der fortæres af Ild, de spare ikke den ene den anden.
20 Birsi ong tǝrǝptǝ gɵx kesip yǝp, toymaydu, Sol tǝrǝptin yalmap yǝpmu, ⱪanaǝtlǝnmǝydu; Ⱨǝrkim ɵz bilikini yǝydu;
Og man snapper til højre og hungrer endda, og man æder om sig til venstre og mættes ej; de fortære hver sin Arms Kød:
21 Mǝnassǝⱨ Əfraimni, Əfraim bolsa mǝnassǝⱨni yǝydu; Uning üstigǝ ikkisimu Yǝⱨudaƣa ⱪarxi turidu. Ⱨǝmmisi xundaⱪ bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
Manasse er imod Efraim og Efraim imod Manasse, begge med hverandre imod Juda. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
