Yǝxaya 8
1 Pǝrwǝrdigar manga: — «Qong bir tahtayni ⱪolungƣa elip, eniⱪ ⱨǝrplǝr bilǝn: — «Mahar-Xalal-Hax-Baz» dǝp yazƣin» — dedi.
Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskers Griffel: „Hurtigt Rov, hastigt Bytte‟.
2 Mǝn xundaⱪ ⱪilip ɵzümgǝ «ixǝnqlik guwaⱨqilar» süpitidǝ muxuni hatirilǝxkǝ kaⱨin bolƣan Uriya wǝ Yǝrǝbǝⱪiyaning oƣli Zǝkǝriyani qaⱪiriwaldim.
Og jeg vil tage mig tilforladelige Vidner: Præsten Uria og Sakarias, Jeberekias Søn.
3 Andin mǝn ayal pǝyƣǝmbǝr bilǝn billǝ yattim. Xundaⱪ ⱪilip u ⱨamilidar bolup, bir oƣul tuƣdi. Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar manga: — «Uning ismini «Mahar-Xalal-Hax-Baz» dǝp atiƣin;
Og jeg nærmede mig til Profetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn: Maher-Sjalal Kasj-Bas.
4 qünki bala «Dada, apa» dǝp qaⱪirixni bilgüqǝ, Dǝmǝxⱪ bayliⱪliri wǝ Samariyǝdiki olja Asuriyǝ padixaⱨi tǝripidin bulap elip ketilidu» — dedi.
Thi førend Barnet forstaar at raabe: Min Fader og min Moder! skal man bortføre Damaskus's Gods og Samarias Bytte hen foran Kongen af Assyriens Ansigt.
5 Pǝrwǝrdigar yǝnǝ manga sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:
6 «Muxu hǝlⱪ Xiloaⱨ ɵstingidiki lǝrzan eⱪiwatⱪan sularni rǝt ⱪilip, Ularning ornida Rǝzin wǝ Rǝmaliyaning oƣlidin hursǝn bolƣaqⱪa,
Fordi dette Folk foragtede Siloas sagte rindende Vande, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn;
7 Xunga mana, Rǝb ularning üstigǝ dolⱪunlap aⱪidiƣan, ǝlwǝk Əfrat dǝryasining sulirini, — Yǝni Asuriyǝning padixaⱨini toluⱪ ⱨǝywǝ-xɵⱨriti bilǝn elip kelidu; U dǝryadǝk barliⱪ eriⱪ-ɵstǝngliridin texip ketidu, Ⱨǝmmǝ ⱪirƣaⱪlirini bɵsüp taxlaydu;
se, derfor skal Herren lade Flodens mægtige og mange Vande, Kongen af Assyrien og al hans Herlighed komme over dem; og den skal stige over alle sine Strømme og gaa over alle sine Bredder.
8 U taki Yǝⱨudaƣiqǝ xiddǝt bilǝn texip, ⱨǝtta boyniƣiqǝ kelidu; U ⱪanatlirini yayƣanda pütkül zeminingƣa sayǝ bolup qüxidu, i Immanuel!
Og den skal bryde ind i Juda, skylle over og strømme over og naa til Halsen; og hans udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! saa vidt, som det er.
9 — Ƣǝzǝpliniweringlar, i ǝllǝr, biraⱪ sundurulisilǝr! Jaⱨanning barliⱪ qǝt jayliri ⱪulaⱪ selinglar! [Jǝng üqün] belinglarni baƣlaweringlar, sundurulisilǝr! [Jǝng üqün] belinglarni baƣlaweringlar, sundurulisilǝr!
Slaar kun ned, I Folkefærd! I skulle dog sønderknuses; mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande! omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste, omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste.
10 Pilaninglarni tüziweringlar, u bikarƣa ketidu; Mǝsliⱨǝtinglarni ⱪiliweringlar, umu aⱪmaydu; Sǝwǝbi — Immanuel!».
Beslutter et Raad, det skal blive til intet; taler et Ord, det skal ikke bestaa; thi med os er Gud.
11 Qünki Pǝrwǝrdigar küqlük ⱪolini manga tǝgküzüp, Mening bu hǝlⱪning yolida mangmasliⱪimƣa yolyoruⱪ berip, mundaⱪ sɵz ⱪildi: —
Thi saa sagde Herren til mig, der hans Haand greb mig, og han underviste mig, at jeg ikke skulde vandre paa dette Folks Vej, og sagde:
12 «Muxu kixilǝr kɵp ixlarda «suyiⱪǝst bar» desǝ, silǝr bolsanglar «suyiⱪǝst bar» dǝp yürmǝnglar; Ularning ⱪorⱪⱪinidin silǝr ⱪorⱪmanglar, Yaki ⱨeq wǝⱨimigǝ qüxmǝnglar;
Kalder ikke Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, og frygter ikke, hvad det frygter, og forfærdes ikke!
13 Pǝⱪǝt samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarnila ⱨǝmmidin üstün dǝp bilinglar; U silǝrning Ⱪorⱪidiƣininglar bolsun, Silǝrning wǝⱨimǝnglar bolsun!
Den Herre Zebaoth, han skal være eder hellig; og han skal være eders Frygt, og han skal være eders Forfærdelse.
14 U bir muⱪǝddǝs panaⱨgaⱨ bolidu, Ⱨǝmdǝ Israildiki ikki jǝmǝt üqün putlikaxang tax, adǝmni yiⱪitidiƣan ⱪoram tax, Yerusalemdikilǝr üqünmu ⱪiltaⱪ wǝ tapantuzaⱪ bolidu;
Og han skal være til en Helligdom, men og til en Anstødssten og til en Forargelsesklippe for Israels tvende Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
15 Ulardin kɵplǝr [Uningƣa] putlixip, yiⱪilip, yanjilip, ⱪiltaⱪⱪa qüxüp, ǝsirgǝ elinidu».
Og mange skulle støde sig paa dem og falde og sønderbrydes og omsnæres og fanges.
16 — «Bu guwaⱨnamini yɵgǝp, Tǝwrat ⱪanunini mening muhlislirim arisida peqǝtlǝp ⱪoyƣin.
Bind Vidnesbyrdet til, forsegl Loven hos mine Disciple!
17 Mǝn bolsam, yüzini Yaⱪup jǝmǝtidin yoxuruwatⱪan Pǝrwǝrdigarni kütimǝn; Wǝ mǝn Uni tǝlmürüp saⱪlaymǝn.
Og jeg vil bie efter Herren, han, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Hus, og jeg vil forvente ham.
18 Ⱪaranglar, manga wǝ Pǝrwǝrdigar manga bǝrgǝn balilarƣa, Biz Zion teƣini Ɵz makani ⱪilƣan samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar Israilda namayan ⱪilƣan bexarǝt wǝ karamǝtlǝrning süpitidurmiz».
Se, her er jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og Forbilleder i Israel fra den Herre Zebaoth, som bor paa Zions Bjerg.
19 — Baxⱪilar silǝrgǝ: — «Biz wiqir-wiqir, gudung-gudung ⱪilidiƣan «ǝrwaⱨlarni qaⱪirƣuqi»lar wǝ dahanlardin yol sorayli» — desǝ, silǝr jawab berip: — «Bir hǝlⱪning ɵz Hudasini izdǝp yol sorixi kerǝk ǝmǝsmu? Tiriklǝrning ɵlüklǝrdin yol sorixi toƣrimu?!» — dǝnglar.
Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaakvinderne og til Tegnsudlæggerne, som hviske og mumle, da siger: Skal ikke et Folk søge til sin Gud? skal man søge til de døde for de levendes Skyld?
20 — Tǝwrat ⱪanuni wǝ guwaⱨnamǝ asas ⱪilinsun! Muxularni asas ⱪilip sɵz ⱪilmisa, ularƣa tang nuri qüxmǝydu!
„Til Loven og til Vidnesbyrdet!‟ — dersom de ikke tale saaledes, naar der ingen Morgenrøde er for dem,
21 Əksiqǝ, ular ⱪisilƣan, aq ⱨalda zeminni kezip yürixidu; aq ⱪalƣan qaƣda, ular ƣǝzǝplinip asmanƣa ⱪarap, padixaⱨini ⱨǝm Hudasini ⱪarƣap tillaydu;
da skulle de drage igennem Landet, haardt plagede og hungrige; og naar en hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sin Gud og vende sit Ansigt imod det høje;
22 ular yǝrgǝ ⱪarisa, mana, japa-muxǝⱪⱪǝt, ⱪarangƣu-zulmǝt, ⱨǝsrǝt-nadamǝt wǝ parakǝndiqilik turidu; Ular ⱪap-ⱪarangƣuluⱪⱪa ⱨǝydiwetilidu.
og han skal se til Jorden, men se, der skal være Angest og Mørke, Trængsels Mørke, og i Mulm er han udstødt.
