Yǝxaya 60
1 — Ornungdin tur, nur qaq! Qünki nurung yetip kǝldi, Pǝrwǝrdigarning xan-xǝripi üstüngdǝ kɵtürüldi!
Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed er oprundet over dig.
2 Qünki ⱪarangƣuluⱪ yǝr-zeminni, Ⱪapⱪara zulmǝt ǝl-yurtlarni basidu; Biraⱪ Pǝrwǝrdigar üstüngdǝ kɵtürülidu, Uning xan-xǝripi seningdǝ kɵrünidu;
Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.
3 Ⱨǝm ǝllǝr nurung bilǝn, Padixaⱨlar sening kɵtürülgǝn yoruⱪluⱪung bilǝn mangidu.
Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strålende Skær.
4 Bexingni kɵtür, ǝtrapingƣa ⱪarap baⱪ; Ularning ⱨǝmmisi jǝm bolup yiƣilidu; Ular yeningƣa kelidu, — Oƣulliring yiraⱪtin kelidu, Ⱪizliring yanpaxlarƣa artilip kɵtürüp kelinidu.
Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine Sønner kommer fra det fjerne, dine Døtre bæres på Hofte;
5 Xu qaƣda kɵrisǝn, Kɵzliring qaⱪnap ketidu, Yürǝkliring tipqǝklǝp, iq-iqinggǝ patmay ⱪalisǝn; Qünki dengizdiki bayliⱪlar sǝn tǝrǝpkǝ burulup kelidu, Əllǝrning mal-dunyaliri yeningƣa kelidu.
da stråler dit Øje af Glæde, dit Hjerte banker og svulmer; thi Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:
6 Top-top bolup kǝtkǝn tɵgilǝr, Ⱨǝm Midiyan ⱨǝm Əfaⱨdiki taylaⱪlar seni ⱪaplaydu; Xebadikilǝrning ⱨǝmmisi kelidu; Ular altun ⱨǝm huxbuy elip kelidu, Pǝrwǝrdigarning mǝdⱨiyilirini jakarlaydu.
Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer alle fra Saba; Guld og Røgelse bærer de og kundgør HERRENs Pris;
7 Kedarning barliⱪ ⱪoy padiliri yeningƣa yiƣilidu; Nebayotning ⱪoqⱪarliri hizmitingdǝ bolidu; Ular Mening ⱪobul ⱪiliximƣa erixip ⱪurbangaⱨimƣa qiⱪirilidu; Xuning bilǝn güzǝllik-julaliⱪimni ayan ⱪilidiƣan ɵyümni güzǝllǝxtürimǝn.
alt Kedars Småkvæg samles til dig, dig tjener Nebajots Vædre, til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggøres.
8 Kǝptǝrhaniliriƣa ⱪaytip kǝlgǝn kǝptǝrlǝrdǝk, Uqup keliwatⱪan buluttǝk keliwatⱪan kimdu?
Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?
9 Qünki arallar Meni kütidu; Xular arisidin oƣulliringni yiraⱪtin elip kelixkǝ, Ɵz altun-kümüxlirini billǝ elip kelixkǝ, Tarxixtiki kemilǝr birinqi bolidu. Ular Hudaying Pǝrwǝrdigarning namiƣa, Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqining yeniƣa kelidu; Qünki U sanga güzǝllik-julaliⱪ kǝltürdi.
Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for at bringe dine Sønner fra det fjerne; deres Sølv og Guld har de med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han gør dig herlig.
10 Yat adǝmlǝrning baliliri sepilliringni ⱪuridu, Ularning padixaⱨliri hizmitingdǝ bolidu; Qünki ƣǝzipimdǝ Mǝn seni urdum; Biraⱪ xapaitim bilǝn sanga rǝⱨim-meⱨribanliⱪ kɵrsǝttim.
Udlændinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger; thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nåde forbarmer Jeg mig over dig.
11 Dǝrwaziliring ⱨǝrdaim oquⱪ turidu; (Ular keqǝ-kündüz etilmǝydu) Xundaⱪ ⱪilƣanda ǝllǝrning bayliⱪlirini sanga elip kǝlgili, Ularning padixaⱨlirini aldingƣa yetǝklǝp kǝlgili bolidu.
Dine Porte holdes altid åbne, de lukkes hverken Dag eller Nat, at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Førere.
12 Qünki sanga hizmǝttǝ boluxni rǝt ⱪilidiƣan ǝl yaki padixaⱨliⱪ bolsa yoⱪilidu; Muxundaⱪ ǝllǝr pütünlǝy bǝrbat bolidu.
Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal gå til Grunde, og Folkene skal lægges øde i Bund og Grund.
13 Mening muⱪǝddǝs jayimni güzǝllǝxtürüxkǝ, Liwanning xǝripi, — Arqa, ⱪariƣay wǝ boksus dǝrǝhlirining ⱨǝmmisi sanga kelidu; Xundaⱪ ⱪilip ayiƣim turƣan yǝrni xǝrǝplik ⱪilimǝn.
Til dig skal Libanons Herlighed komme, både Cypresser og Elm og Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, så jeg ærer mine Fødders Skammel.
14 Seni harliƣanlarning baliliri bolsa aldingƣa egilginiqǝ kelidu; Seni kǝmsitkǝnlǝrning ⱨǝmmisi ayiƣingƣa bax uridu; Ular seni «Pǝrwǝrdigarning xǝⱨiri», «Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqining Zioni» dǝp ataydu.
Dine Undertrykkeres Sønner kommer bøjet til dig, og alle, som håned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By, Israels Helliges Zion.
15 Sǝn taxliwetilgǝn ⱨǝm nǝprǝtkǝ uqriƣanliⱪing üqün, Ⱨeqkim zeminingdin ɵtmigǝn; Əmdiliktǝ Mǝn seni mǝnggülük bir xan-xɵⱨrǝt, Əwlad-ǝwladlarning bir hursǝnliki ⱪilimǝn.
Medens du før var forladt og hadet, så ingen drog gennem dig, gør jeg dig til evig Højhed, til Glæde fra Slægt til Slægt.
16 Əllǝrning sütini emisǝn, Padixaⱨlarning ǝmqikidin ǝmgǝndǝk [meⱨir-xǝpⱪitigǝ] erixsǝn; Xuning bilǝn sǝn Mǝn Pǝrwǝrdigarni ɵzüngning Nijatkaring ⱨǝm Ⱨǝmjǝmǝt-Ⱪutⱪuzƣuqing, «Yaⱪuptiki ⱪudrǝt Igisi» dǝp bilisǝn.
Du skal indsuge Folkenes Mælk og die Kongernes Bryst. Du skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.
17 Misning orniƣa altunni, Tɵmürning orniƣa kümüxni ǝpkelip almaxturimǝn; Yaƣaqning orniƣa misni, Taxlarning orniƣa tɵmürni ǝpkelip almaxturimǝn; Sening ⱨakimliringni bolsa tinq-aramliⱪ, Bǝgliringni ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ ⱪilimǝn.
Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern, Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til din Øvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig Retfærd.
18 Zeminingda zorawanliⱪning ⱨeq sadasi bolmaydu, Qegraliring iqidǝ wǝyranqiliⱪ wǝ ⱨalakǝtmu yoⱪ bolidu; Sǝn sepilliringni «nijat», Dǝrwaziliringni «mǝdⱨiyǝ» dǝp ataysǝn.
Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dine Grænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.
19 Nǝ ⱪuyax kündüzdǝ sanga nur bolmaydu, Nǝ ayning julasi sanga yoruⱪluⱪ bǝrmǝydu; Bǝlki Pǝrwǝrdigar sening mǝnggülük nurung bolidu, Sening Hudaying güzǝl julaliⱪing bolidu.
Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig: HERREN skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være din Herlighed.
20 Sening ⱪuyaxing ikkinqi patmaydu, Eying tolunluⱪidin yanmaydu; Qünki Pǝrwǝrdigar sening mǝnggülük nurung bolidu, Ⱨǝsrǝt-ⱪayƣuluⱪ künliringgǝ hatimǝ berilidu.
Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi HERREN skal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende.
21 Sening hǝlⱪingning ⱨǝmmisi ⱨǝⱪⱪaniy bolidu; Yǝr-zeminƣa mǝnggügǝ igidarqiliⱪ ⱪilidu; Ularning Mening güzǝl julaliⱪimni ayan ⱪilixi üqün, Ular Ɵz ⱪolum bilǝn tikkǝn maysa, Ɵz ⱪolum bilǝn ixliginim bolidu.
Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud, som HERREN har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære.
22 Sǝbiy bala bolsa mingƣa, Əng kiqiki bolsa uluƣ ǝlgǝ aylinidu, Mǝnki Pǝrwǝrdigar bularni ɵz waⱪtida tezdin ǝmǝlgǝ axurimǝn.
Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg er HERREN; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.
