Yǝxaya 59
1 — Ⱪaranglar, Pǝrwǝrdigarning ⱪoli ⱪutⱪuzalmiƣudǝk küqsiz bolup ⱪalƣan ǝmǝs; Yaki Uning ⱪuliⱪi anglimiƣudǝk eƣir bolup ⱪalƣan ǝmǝs;
Se, for kort til at frelse er ej HERRENS Arm, Hans Øre er ikke for sløvt til at høre.
2 Biraⱪ silǝrning ⱪǝbiⱨlikinglar silǝrni Hudayinglardin yiraⱪlaxturdi, Gunaⱨinglar Uning yüzini silǝrdin ⱪaqurup Uningƣa tilikinglarni anglatⱪuzmidi.
Eders Brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans Aasyn for jer, saa han ikke hører.
3 Qünki ⱪolliringlar ⱪan bilǝn, Barmaⱪliringlar ⱪǝbiⱨlik bilǝn milǝngǝn, Lǝwliringlar yalƣan gǝp eytⱪan, Tilinglar kaldirlap ⱪerixip sɵzligǝn;
Eders Hænder er jo sølet af Blod, eders Fingre sølet af Brøde; Læberne farer med Løgn, Tungen taler, hvad ondt er.
4 Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ tǝrǝptǝ sɵzligüqi yoⱪtur, Ⱨǝⱪiⱪǝt tǝrǝptǝ turidiƣan ⱨɵküm soriƣuqi yoⱪtur; Ular yoⱪ bir nǝrsigǝ tayinip, aldamqiliⱪ ⱪilmaⱪta, Ularning ⱪorsiⱪidikisi ziyandax, Ularning tuƣuwatⱪini ⱪǝbiⱨlik;
Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man stoler paa tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.
5 Ular qar yilanning tuhumlirini tɵrǝldüridu, Ɵmüqükning torini torlaydu, Kim uning tuhumlirini yesǝ ɵlidu; Ulardin biri qeⱪilsa zǝⱨǝrlik yilan qiⱪidu.
Slangeæg ruger de ud, og Spindelvæv er, hvad de væver. Man dør, hvis man spiser et Æg, en Øgle kommer frem, hvis det knuses.
6 Ularning torliri kiyim bolalmaydu; Ɵzliri ixligǝnliri bilǝn ɵzlirini yapalmaydu; Ixligǝnliri bolsa ⱪǝbiⱨ ixlardur; Ularning ⱪolida zorawanliⱪ turidu;
Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;
7 Ⱪǝdǝmliri yamanliⱪ tǝrǝpkǝ yügüridu, Gunaⱨsiz ⱪanni tɵküxkǝ aldiraydu, Ularning oyliri ⱪǝbiⱨlik toƣrisidiki oylardur; Barƣanla yǝrdǝ wǝyranqiliⱪ wǝ ⱨalakǝt tepilidu.
deres Fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod; deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de færdes, er Vold og Vaade;
8 Tinqliⱪ-aramliⱪ yolini ular ⱨeq tonumaydu; Yürüxliridǝ ⱨeq ⱨǝⱪiⱪǝt-adalǝt yoⱪtur; Ular yollirini ǝgri-toⱪay ⱪiliwaldi; Kim bularda mangƣan bolsa tinq-aramliⱪni kɵrmǝydu.
de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gør sig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.
9 — Xunga ⱨǝⱪiⱪǝt-adalǝt bizdin yiraⱪ turidu; Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yetip bizni qümkigǝn ǝmǝs; Nurni kütimiz, biraⱪ yǝnila ⱪarangƣuluⱪ! Birla ƣil-pal parliƣan yoruⱪluⱪnimu kütimiz, Yǝnila zulmǝttǝ mangimiz.
Derfor er Ret os fjern, og Retfærd naar os ikke; vi bier paa Lys — se, Mørke, paa Dagning, men vandrer i Mulm;
10 Ⱪariƣulardǝk biz tamni silaxturup izdǝymiz, Kɵzsiz bolƣandǝk silaxturimiz; Gugumda turƣandǝk qüxtimu putlixip ketimiz, Qǝt yaⱪilarda ɵlüklǝrdǝk yürimiz.
vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savned vi Øjne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vor kraftigste Alder;
11 Eyiⱪlardǝk nǝrǝ tartimiz, Pahtǝklǝrdǝk ⱪattiⱪ aⱨ urimiz; Biz ⱨɵküm-ⱨǝⱪiⱪǝtni kütüp ⱪaraymiz, biraⱪ u yoⱪ; Nijat-ⱪutuluxni kütimiz, biraⱪ u bizdin yiraⱪtur;
vi brummer alle som Bjørne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier forgæves paa Ret, paa Frelse, den er os fjern.
12 Qünki itaǝtsizliklirimiz aldingda kɵpiyip kǝtti, Gunaⱨlirimiz bizni ǝyiblǝp guwaⱨliⱪ beridu; Qünki itaǝtsizliklirimiz ⱨǝrdaim biz bilǝn billidur; Ⱪǝbiⱨliklirimiz bolsa, bizgǝ roxǝndur: —
Thi du ser, vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os; ja, vi har vore Synder for Øje, vi kender saavel vor Skyld:
13 Qünki Pǝrwǝrdigarƣa itaǝtsizlik ⱪilmaⱪtimiz, wapasizliⱪ ⱪilmaⱪtimiz, Uningdin yüz ɵrimǝktimiz, Zulumni ⱨǝm asiyliⱪni tǝrƣip ⱪilmaⱪtimiz, Yalƣan sɵzlǝrni oydurup, iq-iqimizdin sɵzlimǝktimiz;
Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.
14 Adalǝt-halisliⱪ bolsa yoldin yenip kǝtti; Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yiraⱪta turidu; Qünki ⱨǝⱪiⱪǝt koqida putlixip ketidu; Durus-diyanǝtningmu kirgüdǝk yeri yoⱪtur.
Retten trænges tilbage, Retfærd staar i det fjerne, thi Sandhed snubler paa Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;
15 Xuning bilǝn ⱨǝⱪiⱪǝt yoⱪay dǝp ⱪaldi; Ɵzümni yamanliⱪtin neri ⱪilay degǝn adǝm hǝⱪning olja nixani bolup ⱪaldi!
Sandhedens Plads staar tom, og skyr man det onde, flaas man. Og HERREN saa til med Harme, fordi der ikke var Ret;
16 Ⱨǝm Pǝrwǝrdigar kɵrdi; Ⱨɵküm-ⱨǝⱪiⱪǝtning yoⱪluⱪi Uning nǝziridǝ intayin yaman bilindi. Wǝ U [amal ⱪilƣudǝk] birmu adǝmning yoⱪluⱪini kɵrdi; [Gunaⱨkarlarƣa] wǝkil bolup dua ⱪilƣuqi ⱨeqkimning yoⱪluⱪini kɵrüp, azablinip kɵngli parakǝndǝ boldi. Xunga Uning Ɵz Biliki ɵzigǝ nijat kǝltürdi; Uning Ɵz ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi Ɵzini ⱪollap qidamliⱪ ⱪildi;
han saa, at der ingen var, og det undred ham, at ingen greb ind. Da kom hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod ham bi;
17 U ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni ⱪalⱪan-sawut ⱪildi, Bexiƣa nijatliⱪ dubulƣisini kiydi; Ⱪisas libasini kiyim ⱪildi, Muⱨǝbbǝtlik ⱪizƣinliⱪni ton ⱪilip kiydi.
han tog Retfærds Brynje paa, satte Frelsens Hjelm paa sit Hoved, tog Hævnens Kjortel paa og hylled sig i Nidkærheds Kappe.
18 Adǝmlǝrning ⱪilƣanliri boyiqǝ, u ularƣa ⱪayturidu; Rǝⱪiblirigǝ ⱪǝⱨr qüxüridu, Düxmǝnlirigǝ ixlirini ⱪayturidu, Qǝt arallardikilǝrgimu u ixlirini ⱪayturidu.
Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld mod Fjender, mod fjerne Strande gør han Gengæld,
19 Xuning bilǝn ular ƣǝrbtǝ Pǝrwǝrdigarning namidin, Künqiⱪixta Uning xan-xǝripidin ⱪorⱪidu; Düxmǝn kǝlkündǝk besip kirginidǝ, Əmdi Pǝrwǝrdigarning Roⱨi uningƣa ⱪarxi bir tuƣni kɵtürüp beridu;
saa HERRENS Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol staar op. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENS Aande.
20 Xuning bilǝn Ⱨǝmjǝmǝt-Ⱪutⱪuzƣuqi Zionƣa kelidu, U Yaⱪup jǝmǝtidikilǝr arisidin itaǝtsizliktin yenip towa ⱪilƣanlarƣa yeⱪinlixidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
En Genløser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder det fra HERREN.
21 Mǝn bolsam, mana, Mening ular bilǝn bolƣan ǝⱨdǝm xuki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar — «sening üstünggǝ ⱪonup turƣan Mening Roⱨim, xundaⱪla Mǝn sening aƣzingƣa ⱪuyƣan sɵz-kalamim bolsa, Buningdin baxlap ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ ɵz aƣzingdin, nǝslingning aƣzidin yaki nǝslingning nǝslining aƣzidin ⱨǝrgiz qüxmǝydu! — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger HERREN, fra nu og til evig Tid.
