Yǝxaya 14
1 Qünki Pǝrwǝrdigar Yaⱪupⱪa rǝⱨimdillik kɵrsitidu, Yǝnǝ Israilni tallaydu; U ularni ɵz yurt-zeminida makanlaxturidu. Xuning bilǝn yat adǝmlǝr ular bilǝn birlixip, Yaⱪup jǝmǝtigǝ ⱪoxulidu.
Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og atter udvælge Israel og lade dem bosætte sig i deres Land; og den fremmede skal slutte sig til dem og holde sig til Jakobs Hus.
2 Ⱨǝrⱪaysi ǝl-millǝtlǝr ularni elip ɵz yurtiƣa apiridu; Israil jǝmǝti bolsa Pǝrwǝrdigarning zeminida ularƣa ⱪul wǝ dedǝk süpitidǝ igidarqiliⱪ ⱪilidu; Ular ɵzlirini tutⱪun ⱪilƣanlarni tutidu; Ɵzlirini ǝzgǝnlǝrning üstidin idarǝ ⱪilidu.
Og Folkene skulle tage dem og føre dem til deres Hjem, og Israels Hus skal tage hine til Eje som Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land og holde dem fangne, som havde fanget dem selv, og regere over sine Undertrykkere.
3 Wǝ xundaⱪ boliduki, Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ azabtin, sarasimidin wǝ ǝsir bolup mǝjburlanƣan muxǝⱪⱪǝtlik ⱪulluⱪtin aramliⱪ bǝrgǝn künidǝ,
Og det skal ske paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed efter din Møje og din Uro og efter den haarde Trældom, med hvilken man lod dig trælle:
4 Silǝr Babil padixaⱨi toƣrisida mundaⱪ maⱪal-tǝmsilni eytisilǝr: — «Ⱪara, bu jazanihor ⱪandaⱪ ⱨalak boldi, Talan-taraj ⱪilip altun topliƣuqi ⱪandaⱪ yoⱪaldi!
Da skal du istemme denne Sang imod Kongen af Babel og sige: Hvorledes er Undertrykkeren hørt op! hvorledes er Trykket hørt op!
5 Pǝrwǝrdigar rǝzillǝrning ⱨasisini, Ⱨakimlarning zakon tayiⱪini,
Herren har sønderbrudt de ugudeliges Stav, Herskernes Spir,
6 Yǝni hǝlⱪ-millǝtlǝrni aqqiⱪi bilǝn üzlüksiz urƣanni, Əllǝrgǝ ƣǝzǝp ⱪilip tizginsiz ziyankǝxlik ⱪilƣanni sunduruwǝtti.
som slog Folkene i Grumhed med Slag uden Afladelse og regerede over Folkefærd i Vrede, med skaanselløs Forfølgelse.
7 Pütkül yǝr yüzi aram tepip tinqlinidu; Ular nahxa eytip tǝntǝnǝ ⱪilidu.
Al Jorden hviler og er stille, de raabe med frydefuldt Skrig.
8 Ⱪariƣaylar bolsa ⱨalingdin xadlinidu, Liwandiki kedirlarmu: — «Sǝn gɵrüngdǝ yatⱪuzulƣandin keyin, Ⱨeqbir kǝsküqi bizni ⱪorⱪatmaydu!» — dǝydu.
Cypresserne glæde sig ogsaa over dig, ja, Cedrene paa Libanon, og sige: Fra den Tid, du ligger, kommer ingen op at omhugge os.
9 Sǝn qüxüxüng bilǝn tǝⱨtisaradikilǝr seni ⱪarxi elixⱪa sarasimǝ bolup ketidu; Sǝn üqün ɵlüklǝrning roⱨliri, Jaⱨandiki jimiki «ɵqkǝ jinlar» ⱪozƣilidu; Əllǝrning ⱨǝmmǝ padixaⱨliri tǝhtliridin turƣuzulidu; (Sheol h7585)
Dødsriget her neden til bæver for dig, for at møde dig, naar du kommer, det bringer Dødningerne til at rejse sig for din Skyld, alle Jordens mægtige, det lader alle Folkekongerne staa op fra deres Troner. (Sheol h7585)
10 Ularning ⱨǝmmisi sanga ⱪarap mundaⱪ dǝydu: — «Sening ⱨalingmu bizlǝrningkidǝk boxap kǝttimu? Bizgǝ ohxax bolup ⱪaldingmusǝn?!»
Alle svare de og sige til dig: Du er og bleven afmægtig som vi, du er bleven os lig!
11 Sening xanu-ⱨǝywiting qiltariliringning awazliri bilǝn billǝ tǝⱨtisaraƣa qüxürülüp tügidi; Astingda qiwin ⱪurti miȥildap ketidu, Üstüngni sazanglar ⱪaplap ketidu. (Sheol h7585)
Din Højhed med dine Psaltres Brusen er nedkastet til Dødsriget; Orme bredes under dig, og Maddiker bedække dig. (Sheol h7585)
12 I Qolpan, Sǝⱨǝr balisi, Sǝn ⱪandaⱪ ⱪilip asmandin yiⱪilip qüxkǝnsǝn! I tehi ɵtkǝndila ǝllǝrni yǝrgǝ yiⱪitⱪuqi, Sǝn yǝr yüzigǝ taxliwetilding!
Hvorledes er du falden ned fra Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødens Søn? hvorledes er du nedhugget til Jorden, du, som nedtraadte Folkefærd?
13 Sǝn ǝslidǝ kɵnglüngdǝ: — «Mǝn asmanlarƣa qiⱪimǝn, Tǝhtimni Hudaning yultuzliridin üstün ⱪilimǝn; Mǝn jamaǝtning teƣida, Yǝni ximal tǝrǝplǝrdimu olturimǝn;
Og du sagde i dit Hjerte: Jeg vil stige op til Himmelen, ophøje min Trone over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingsbjerget, yderst imod Norden;
14 Mǝn bulutlarning egiz jayliridin yuⱪiriƣa ɵrlǝymǝn; Ⱨǝmmidin Aliy bilǝn tǝng bolimǝn!» — deding.
jeg vil fare op over de højeste Skyer, jeg vil være den Højeste lig!
Men til Dødsriget skal du nedfare, til Hulens nederste Steder! (Sheol h7585)
16 Seni kɵrgǝnlǝr sanga yeⱪindin sinqilap ⱪarap: — «Jaⱨanni zilziligǝ kǝltürgǝn, padixaⱨliⱪlarni titrǝtkǝn adǝm muxumidu?
Hvo dig ser, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig og sige: Mon denne være den Mand, som bragte Jorden til at bæve? som bragte Rigerne til at skælve?
17 Yǝr yüzini qɵl-bayawan ⱪilip, Uningdiki xǝⱨǝrlǝrni ƣulatⱪan, Tutⱪan ǝsirlǝrni ɵz yurtiƣa ⱨeq ⱪoyup bǝrmigǝn muxumidu?» — deyixidu.
som gjorde Jorderige til en Ørk og nedbrød dets Stæder? som ikke løste sine bundne for at lade dem gaa hjem?
18 Mana ǝllǝrning xaⱨliri birimu ⱪalmay «xan-xǝrǝp»tǝ, [ⱪarangƣuluⱪtiki] ɵz ɵyidǝ yetixidu,
Alle Folkenes Konger, de ligge alle med Ære, hver i sit Hus;
19 Biraⱪ sǝn kǝmsitilgǝn [qirigǝn] bir xah kǝbi, Ɵltürülgǝnlǝrning dɵwisi astida, Ⱪiliq bilǝn sanjilƣan, ⱨangning tǝⱨtigǝ qüxidiƣanlarƣa ohxax, Ayaƣ astida dǝssǝp-qǝylǝngǝn ɵlüktǝk, Ɵz gɵrüngdin mǝⱨrum bolup taxliwetilding.
men du, du er henslængt, uden Grav, som en vederstyggelig Kvist, bedækket med ihjelslagne, som ere gennemborede med Sværd, som fore ned i Stenhulens Dyb; du er som et nedtraadt Aadsel.
20 Sǝn axu padixaⱨlar bilǝn birgǝ dǝpnǝ ⱪilinmaysǝn, Qünki ɵz yurtungni wǝyran ⱪilƣansǝn, Ɵz hǝlⱪingni ɵltürüwǝtkǝnsǝn; Rǝzillik ⱪilƣuqilarning nǝsli ⱨǝrgiz yǝnǝ tilƣa elinmaydu.
Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse; thi du har ødelagt dit Land, ihjelslaget dit Folk; de ondes Sæd skal ikke nævnes evindelig.
21 Ata-bowilirining ⱪǝbiⱨlikliri tüpǝylidin, Uning oƣullirini ⱪǝtl ⱪilixⱪa tǝyyar ⱪilinglar; Xundaⱪ ⱪilƣanda, ular ornidin turup yǝr-jaⱨanni ixƣal ⱪilmaydu, Yǝr yüzini xǝⱨǝrgǝ toxⱪuzuwetǝlmǝydu.
Bereder hans Børn et Blodbad for deres Fædres Misgerning, at de ikke rejse sig, hverken til at arve Jorden eller til at fylde Jorderiges Kreds med Stæder.
22 Qünki Mǝn ularƣa ⱪarxi qiⱪimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — Mǝn Babildin uning namini wǝ uning ⱪalduⱪlirini, nǝsil-pǝrzǝntlirini üzüp taxlaymǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar,
Thi jeg vil staa op imod dem, siger den Herre Zebaoth, og udrydde Babels Navn og hans overblevne og Søn og Sønnesøn, siger Herren.
23 — Wǝ uni ⱨuwⱪuxning makaniƣa, sazliⱪlarƣa aylandurimǝn; Ⱨalakǝt süpürgisi bilǝn uni süpürüp taxlaymǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
Og jeg vil gøre den til Bo for Pindsvin og til Vandsumpe og feje den bort med Ødelæggelsens Kost, siger den Herre Zebaoth.
24 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ ⱪǝsǝm iqkǝnki, — Mǝn ⱪandaⱪ oylisam, xundaⱪ bolidu; Ⱪandaⱪ mǝⱪsǝtni kɵnglümgǝ püksǝm, xu tiklinidu,
Den Herre Zebaoth har svoret og sagt: Sandelig, som jeg har tænkt, skal det ske, og som jeg har besluttet, skal det staa fast:
25 Mǝⱪsitim Ɵz zeminimda Asuriyǝlikni ⱪiyma-qiyma ⱪilixtin ibarǝt; Ɵz taƣlirimda uni dǝssǝp-qǝylǝymǝn; U salƣan boyunturuⱪ hǝlⱪimning boynidin, U artⱪan yük mürisidin elip taxlinidu.
At jeg skal sønderknuse Assur i mit Land og nedtræde ham paa mine Bjerge, saa at hans Aag skal tages fra dem, og hans Byrde vige fra deres Skuldre!
26 Mana bu pütkül yǝr yüzi toƣruluⱪ iradǝ ⱪilinƣan mǝⱪsǝttur, Mana bu barliⱪ ǝllǝrning üstigǝ uzartilƣan ⱪoldur.
Dette er det Raad, som er besluttet over den hele Jord, og dette er den Haand, som er udrakt over alle Folkefærd.
27 Pǝrwǝrdigar mundaⱪ mǝⱪsǝtni pükkǝnikǝn, Kim uni tosalisun? Uning ⱪoli uzartilƣanikǝn, kim uni yanduralisun?
Thi den Herre Zebaoth har besluttet det, og hvo vil gøre det til intet? og hans Haand er udrakt, og hvo vil afvende den?
28 Aⱨaz padixaⱨ ɵlgǝn yilida mundaⱪ wǝⱨiy yüklǝndi: —
I det Aar, der Kong Akas døde, skete denne Profeti.
29 I Filistiyǝ, ⱨǝmminglar, «Bizni urƣan tayaⱪ sundi» dǝp xadlanmanglar; Qünki yilanning yiltizidin zǝⱨǝrlik bir yilan qiⱪidu, Uning nǝsli bolsa dǝⱨxǝtlik uqar yilan bolidu.
Glæd dig ikke, du ganske Filisterland! at hans Stav, som slog dig, er sønderbrudt; thi af Slangens Rod skal udgaa en Basilisk, og dens Frugt skal blive en flyvende Drage.
30 Xuning bilǝn yoⱪsullarning tunji baliliri ozuⱪlinidu, Mɵminlǝr bolsa tinq-amanliⱪta yatidu; Biraⱪ Mǝn yiltizingni aqarqiliⱪ bilǝn yoⱪitimǝn Ⱪalƣan ⱪismingmu u tǝrǝptin ɵltürülidu.
Og de førstefødte af de ringe skulle finde Næring og de fattige ligge tryggelig; men jeg vil døde din Rod med Hunger, og man skal ihjelslaa de overblevne af dig.
31 Xunga i ⱪowuⱪ, nalǝ kɵtürgin, I xǝⱨǝr, pǝryad qǝkkin! I Filistiyǝ, sǝn bolsang erip kǝtkǝnsǝn! Qünki ximal tǝrǝptin is-tütǝklik bir tüwrük ɵrlǝydu; Uning yiƣilƣan ⱪoxunlirida ⱨeqkim sǝpsiz ⱪalmaydu.
Hyl, Port! skrig, Stad! vær mistrøstig, du ganske Filisterland! thi der skal komme en Røg af Norden, og der er ingen Efternøler i hans Skarer.
32 Əmdi bu ǝlning ǝlqilirigǝ ⱪandaⱪ jawab berix kerǝk? — «Zionni tikligüqi Pǝrwǝrdigardur; Uning hǝlⱪi iqidiki ezilgüqilǝr uningdin baxpanaⱨ tapidu» — degin!»
Og hvad skal man svare Folkets Bud? — At Herren har grundfæstet Zion, og at de elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.
