Ⱨoxiya 6
1 «Kelinglar, Pǝrwǝrdigarning yeniƣa ⱪaytayli; Qünki U titma-titma ⱪiliwǝtti, biraⱪ saⱪaytidu; Uruwǝtti, biraⱪ bizni tengip ⱪoyidu.
»Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil ogsaa forbinde.
2 U ikki kündin keyin bizni janlanduridu; Üqinqi küni U bizni tirildüridu, Biz Uning yüzi aldida ⱨayat yaxaymiz!
Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Aasyn.
3 Wǝ biz Uni bilidiƣan bolimiz! Biz Pǝrwǝrdigarni tonux ⱨǝm bilix üqün intilip ⱪoƣlaymiz! Uning bizni ⱪutⱪuzuxⱪa qiⱪixi tang sǝⱨǝrning boluxidǝk muⱪǝrrǝr; U yenimizƣa yamƣurdǝk, yǝr-zeminni suƣiridiƣan «keyinki yamƣur»dǝk qüxüp kelidu!».
Saa lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vaarregn, der væder Jorden.«
4 I Əfraim, seni ⱪandaⱪ ⱪilsam bolar? I Yǝⱨuda, seni ⱪandaⱪ ⱪilsam bolar? Qünki yahxiliⱪinglar sǝⱨǝrdiki bir parqǝ buluttǝk, Tezdin yoⱪap ketidiƣan xǝbnǝmdǝktur.
Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentaage, Dug, som aarle svinder!
5 Xunga Mǝn pǝyƣǝmbǝrlǝr arⱪiliⱪ ularni qepiwǝtkǝn; Aƣzimdiki sɵzlǝr bilǝn ularni ɵltürüwǝtkǝnmǝn; Mening ⱨɵkümüm tang nuridǝk qiⱪidu.
Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret straaler frem som Lys:
6 Qünki Mǝn ⱪurbanliⱪlardin ǝmǝs, bǝlki meⱨir-muⱨǝbbǝttin, Kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlardin kɵrǝ, Hudani tonux ⱨǝm bilixtin hursǝnlik tapimǝn.
Ej Slagtoffer — Kærlighed vil jeg, ej Brændofre — Kendskab til Gud!
7 Biraⱪ ular Adǝm’atidǝk ǝⱨdigǝ itaǝtsizlik ⱪilƣan; Ular mana xu yol bilǝn Manga asiyliⱪ ⱪilƣan.
De bryder Pagten i Adam, er mig utro der;
8 Gilead bolsa ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilarning xǝⱨiri; U ⱪan bilǝn boyalƣan.
Gilead er Udaadsmænds By, den er sølet i Blod.
9 Ⱪaraⱪqilar adǝmni payliƣandǝk, Kaⱨinlar topi Xǝkǝmgǝ baridiƣan yolda ⱪatilliⱪ ⱪilmaⱪta; Bǝrⱨǝⱪ, ular iplasliⱪ ⱪilmaⱪta.
Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder paa Vejen til Sikem, gør Niddingsværk.
10 Israil jǝmǝtidǝ yirginqlik bir ixni kɵrdüm; Əfraimning paⱨixiliki xu yǝrdǝ tepilidu, Israil bulƣandi.
Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.
11 Yǝnǝ sangimu, i Yǝⱨuda, teriƣan [gunaⱨliringning] ⱨosuli bekitilgǝndur!
Juda, ogsaa for dig er der fastsat en Høst, naar jeg vender mit Folks Skæbne, naar jeg læger Israel.
