Ⱨoxiya 5
1 Buni anglanglar, i kaⱨinlar, Tingxanglar, i Israil jǝmǝti, Ⱪulaⱪ selinglar, i padixaⱨning jǝmǝti; Qünki bu ⱨɵküm silǝrgǝ bekitilgǝn; Qünki silǝr Mizpaⱨ xǝⱨiridǝ bir ⱪiltaⱪ, Tabor teƣida yeyilƣan bir tor bolƣansilǝr.
Hører dette, I Præster, lyt til du Israels hus, lån Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,
2 Asiy adǝmlǝrmu ⱪirƣin-qapⱪunƣa qɵküp kǝtti; Biraⱪ Mǝn ularning ⱨǝmmisini jazaliƣuqi bolimǝn.
en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle.
3 Əfraimni bilimǝn, Israil mǝndin yoxurun ǝmǝs; Qünki i Əfraim, sǝn ⱨazir paⱨixilik ⱪilding, Israil bulƣanƣandur.
Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.
4 Ularning ⱪilmixliri ularni Hudasining yeniƣa ⱪaytixiƣa ⱪoymaydu; Qünki paⱨixilikning roⱨi ular arisididur, Ular Pǝrwǝrdigarni ⱨeq bilmǝydu.
Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeånd har de i sig, HERREN kender de ej.
5 Israilning tǝkǝbburluⱪi ɵzigǝ ⱪarxi guwaⱨliⱪ bǝrmǝktǝ; Israil wǝ Əfraim ɵz ⱪǝbiⱨliki bilǝn yiⱪilip ketidu; Yǝⱨudamu ular bilǝn tǝng yiⱪilidu.
Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte.
6 Ular ⱪoy padiliri wǝ kala padilirini elip Pǝrwǝrdigarni izdǝxkǝ baridu; Biraⱪ ular Uni tapalmaydu; qünki U Ɵzini tartip ulardin yiraⱪlaxti.
Da går de med Småkvæg og Hornkvæg hen for at søge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.
7 Ular Pǝrwǝrdigarƣa asiyliⱪ ⱪildi, Qünki ular balilarni ⱨaramdin tuƣdurƣan; Əmdi «yengi ay» ularni nesiwiliri bilǝn yǝp ketidu.
Troløse var de mod HERREN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.
8 Gibeaⱨta sunayni, Ramaⱨda kanayni qelinglar; Bǝyt-awǝndǝ agaⱨ signalini anglitinglar; Kǝyningdǝ! Ⱪara, i Binyamin!
Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Råb i Bet-Aven, Benjamin, var dig!
9 Əfraim ǝyiblinidiƣan künidǝ wǝyranǝ bolidu; Mana, Israil ⱪǝbililiri arisida bekitilgǝn ixni ayan ⱪildim!
Til Ørk skal Efraim blive på Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.
10 Yǝⱨudaning ǝmirliri pasil taxlarni yɵtkigüqigǝ ohxaxtur; Mǝn ular üstigǝ ƣǝzipimni sudǝk tɵküwetimǝn.
Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.
11 Əfraim horlanƣan, jazayimda ezilgǝn, Qünki u ɵz beximqiliⱪ ⱪilip «paskiniliⱪ»ni ⱪoƣlap yürdi.
Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.
12 Xunga Mǝn Əfraimƣa küyǝ ⱪurti, Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ qiritküq bolimǝn.
Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.
13 Əmdi Əfraim ɵzining kesilini, Yǝⱨuda ɵz yarisini kɵrgǝndǝ, Əfraim Asuriyǝlikni izdǝp bardi, «Jedǝlhor padixaⱨ»ƣa tǝlipini yollidi; Biraⱪ u ⱨǝm silǝrni saⱪaytalmaytti, Ⱨǝm yaranglarnimu dawaliyalmaytti.
Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld.
14 Qünki Mǝn Əfraimƣa xirdǝk, Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ arslandǝk bolimǝn; Mǝn, yǝni Mǝnki, ularni titma-titma ⱪiliwetip, ketip ⱪalimǝn; Ularni elip ketimǝn, ⱪutⱪuzalaydiƣan ⱨeqkim qiⱪmaydu;
Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og går, slæber bort, og ingen redder.
15 Mǝn ketimǝn, ular gunaⱨini tonup yetip, yüzümni izdimigüqǝ ɵz jayimƣa ⱪaytip turimǝn; Bexiƣa kün qüxkǝndǝ ular Meni intilip izdǝydu.
Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel.
