< Ⱨoxiya 13 >

1 [Burun] Əfraim sɵz ⱪilƣanda, kixilǝr ⱨɵrmǝtlǝp titrǝp ketǝtti; U Israil ⱪǝbililiri arisida kɵtürülgǝn; Biraⱪ u Baal arⱪiliⱪ gunaⱨ ⱪilip ɵldi.
Naar Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste, han forbrød sig med Ba'al og døde.
2 Ular ⱨazir gunaⱨning üstigǝ gunaⱨ sadir ⱪilmaⱪta! Ɵzlirigǝ kümüxliridin ⱪuyma mǝbudlarni, Ɵz ǝⱪli oylap qiⱪⱪan butlarni yasidi; Bularning ⱨǝmmisi ⱨünǝrwǝnning ǝjri, halas; Bu kixilǝr toƣruluⱪ: «Ⱨǝy, insan ⱪurbanliⱪini ⱪilƣuqilar, mozaylarni sɵyüp ⱪoyunglar!» deyilidu.
Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: »Til dem skal I ofre!« Mennesker kysser Kalve!
3 Xunga ular sǝⱨǝrdiki bir parqǝ buluttǝk, Tezdin ƣayip bolidiƣan tang sǝⱨǝrdiki xǝbnǝmdǝk, Hamandin ⱪara ⱪuyunda uqⱪan pahaldǝk, Tünglüktin qiⱪⱪan is-tütǝktǝk [tezdin] yoⱪap ketidu.
Derfor: som Morgentaage, som Duggen, der aarle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.
4 Biraⱪ Misir zeminidin tartip Mǝn Pǝrwǝrdigar sening Hudaying bolƣanmǝn; Sǝn Mǝndin baxⱪa ⱨeq Ilaⱨni bilmǝydiƣan bolisǝn; Mǝndin baxⱪa ⱪutⱪuzƣuqi yoⱪtur.
Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;
5 Mǝn qɵl-bayawanda, ⱪurƣaⱪqiliⱪning zeminida sǝn bilǝn tonuxtum;
jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.
6 Ular ozuⱪlandurulup, toyunƣan, Toyunƣandin keyin kɵnglidǝ tǝkǝbburlixip kǝtkǝn; Xunga ular Meni untuƣan.
Som de græssede, aad de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.
7 Əmdi Mǝn ularƣa xirdǝk bolimǝn; Yilpizdǝk ularni yol boyida paylap kütimǝn;
Saa blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,
8 Küqükliridin mǝⱨrum bolƣan eyiⱪtǝk Mǝn ularƣa uqrap, Yürǝk qawisini titiwetimǝn; Ularni qixi xirdǝk nǝⱪ mǝydanda yǝwetimǝn; Daladiki ⱨaywanlar ularni yirtiwetidu.
jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flaa dem sønder.
9 Sening ⱨalakiting, i Israil, dǝl Manga ⱪarxi qiⱪⱪanliⱪing, Yǝni Yardǝmqinggǝ ⱪarxi qiⱪⱪanliⱪingdin ibarǝttur.
Naar Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?
10 Əmdi barliⱪ xǝⱨǝrliringdǝ sanga ⱪutⱪuzƣuqi bolidiƣan padixaⱨing ⱪeni? Sening soraⱪqi-ⱨakimliring ⱪeni? Sǝn bular toƣruluⱪ: «Manga padixaⱨ wǝ xaⱨzadilarni tǝⱪdim ⱪilƣaysǝn!» dǝp tiligǝn ǝmǝsmu? —
Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: »Giv mig dog Konge og Fyrster!«
11 Mǝn ƣǝzipim bilǝn sanga padixaⱨni tǝⱪdim ⱪilƣanmǝn, Əmdi uni ƣǝzipim bilǝn elip taxlidim.
Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.
12 Əfraimning ⱪǝbiⱨliki qing orap-ⱪaqilanƣan; Uning gunaⱨi juƣlinip saⱪlanƣan;
Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.
13 Tolƣaⱪ basⱪan ayalning azabliri uningƣa qüxidu; U ǝⱪilsiz bir oƣuldur; Qünki baliyatⱪuning aƣzi eqilƣanda, u ⱨazir bolmiƣan!
Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, saa Fødselen faar Ende.
14 Mǝn bǝdǝl tɵlǝp ularni tǝⱨtisaraning küqidin ⱪutuldurimǝn; Ularƣa ⱨǝmjǝmǝt bolup ɵlümdin ⱪutⱪuzimǝn; Əy, ɵlüm, sening wabaliring ⱪeni?! Əy, tǝⱨtisara, sening ⱨalakǝtliring ⱪeni?! Mǝn buningdin puxayman ⱪilmaymǝn! (Sheol h7585)
Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han. (Sheol h7585)
15 [Əfraim] ⱪerindaxliri arisida «mewilik» bolsimu, Xǝrⱪtin bir xamal qiⱪidu, Yǝni Pǝrwǝrdigarning qɵl-bayawandin qiⱪⱪan bir xamili kelidu; [Əfraimning] buliⱪi ⱪurup ketidu, uning su bexi ⱪaƣjirap ketidu; U [xamal] hǝzinisidiki barliⱪ nǝpis ⱪaqa-ⱪuqilarni bulang-talang ⱪilidu.
En Østenstorm, Herrens Aande, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.
16 Samariyǝning ɵz gunaⱨi ɵz zimmisigǝ ⱪoyulidu; Qünki u ɵz Hudasiƣa boynini ⱪattiⱪ ⱪilƣan; Ular ⱪiliq bilǝn yiⱪilidu, Bowaⱪliri parǝ-parǝ ⱪilip qeⱪiwetilidu, Ⱨamilidar ayalliri yeriwetilidu.
Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

< Ⱨoxiya 13 >