Ibraniylarƣa 4
1 Əmdi Uning aramliⱪiƣa kirip bǝⱨrimǝn bolux toƣrisidiki wǝdisi [bizgǝ] ⱪaldurulƣandin keyin, aranglardiki birǝrsiningmu uning nesiwisidin qüxüp ⱪelixidin ⱪorⱪunqta eⱨtiyat ⱪilayli.
Lader os derfor, da der endnu staar en Forjættelse tilbage om at indgaa til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde.
2 Qünki hux hǝwǝr huddi [qɵldiki Israillarƣa] anglitilƣandǝk bizlǝrgimu anglitildi. Lekin ularning angliƣanliri etiⱪad bilǝn yuƣurulmiƣanliⱪtin, sɵz-kalamning ularƣa ⱨeqⱪandaⱪ paydisi bolmiƣanidi.
Thi ogsaa os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.
3 Qünki bu aramliⱪⱪa kirgǝnlǝr bolsa — etiⱪad ⱪilƣan bizlǝrmiz. Huddi Hudaning eytⱪinidǝk: «Xunga mǝn ƣǝzǝplinip ⱪǝsǝm iqip: — «Ular Mening aramliⱪimƣa ⱪǝt’iy kirmǝydu — degǝn». Hudaning ǝmǝlliri bolsa dunya apiridǝ bolƣandila ⱨǝmmisi tamamlanƣanidi;
Thi vi gaa ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: „Saa svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile, ‟ omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.
4 qünki yaritilixning yǝttinqi küni ⱨǝⱪⱪidǝ muⱪǝddǝs yazmilarning bir yeridǝ mundaⱪ deyilgǝn: «Yǝttinqi küni kǝlgǝndǝ, Huda ⱨǝmmǝ ǝmǝlliridin aram aldi».
Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag saaledes: „Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gerninger.‟
5 Yǝnǝ kelip yuⱪirida eytilƣandǝk Huda: «Ular Mening aramliⱪimƣa ⱪǝt’iy kirmǝydu» degǝnidi.
Og fremdeles paa dette Sted: „Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile.‟
6 Buningdin kɵrünǝrlikki, Hudaning aramliⱪiƣa kirǝlǝydiƣanlar bar, ǝmma uning toƣrisidiki hux hǝwǝrni awwal angliƣanlar itaǝtsizlik ⱪilƣanliⱪi üqün, uningƣa kirǝlmidi.
Efterdi der altsaa staar tilbage, at nogle skulle gaa ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:
7 Xuning üqün, Huda ǝnǝ xu [aramliⱪ toƣrisida] uzaⱪ waⱪittin keyinki mǝlum bir künni «bügün» dǝp bekitip, Dawut [pǝyƣǝmbǝr] arⱪiliⱪ yǝnǝ xundaⱪ eytⱪan: — «Bügün uning awazini anglisanglar, Yürikinglarni ⱪattiⱪ ⱪilmanglar!»
Saa bestemmer han atter en Dag: „I Dag, ‟ siger han ved David lang Tid efter, (som ovenfor sagt): „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!‟
8 Əgǝr Yǝxua [pǝyƣǝmbǝr] [Israillarni] aramliⱪⱪa kirgüzgǝn bolsa idi, Huda keyin yǝnǝ bir [aramliⱪ] küni toƣruluⱪ demigǝn bolatti.
Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da Vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.
9 Ⱪisⱪisi, xabat künidiki bir aramliⱪ Hudaning hǝlⱪini kütmǝktǝ.
Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
10 Qünki Hudaning aramliⱪiƣa kirgüqilǝr huddi Huda «Ɵz ǝmǝl-ixliridin aram alƣan»dǝk, ɵzlirining ixliridin aram alidu.
Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, Ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.
11 Xunga ⱨeqⱪaysimizning ǝnǝ xu [Israillardǝk] itaǝtsizlik ⱪilƣan ⱨalitidǝ yiⱪilip qüxmǝsliki üqün, ⱨǝrbirimiz bu aramliⱪⱪa kirixkǝ intilǝyli.
Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.
12 Qünki Hudaning sɵz-kalami janliⱪtur wǝ küqkǝ igidur, ⱨǝtta jan bilǝn roⱨni, yilik bilǝn boƣumlarni bir-biridin ayriwetǝligüdǝk dǝrijidǝ, ⱨǝrⱪandaⱪ ⱪox bisliⱪ ⱪiliqtin ittiktur, ⱪǝlbdiki oy-pikir wǝ arzu-niyǝtlǝrning üstidin ⱨɵküm qiⱪarƣuqidur.
Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
13 Uning aldida ⱨeqⱪandaⱪ mǝwjudat ƣayip ǝmǝstur; bǝlki bizdin ⱨesab Alƣuqining kɵzliri aldida ⱨǝmmǝ ix oquⱪ-axkaridur.
Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi staa til Regnskab.
14 Xundaⱪ bolƣanikǝn, xundaⱪla ǝrx-asmanlardin ɵtüp qiⱪⱪan uluƣ Bax Ⱪaⱨinimiz, yǝni Hudaning Oƣli Əysa bolƣanikǝn, biz etirap ⱪilƣan etiⱪadimizda qing turayli.
Efterdi vi altsaa have en stor Ypperstepræst, som er gaaet igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen!
15 Qünki bizgǝ tǝyinlǝngǝn bax kaⱨinimiz ajizliⱪlirimizƣa ⱨesdaxliⱪ ⱪilmiƣuqi ǝmǝs, bǝlki bizgǝ ohxax ⱨǝrhil azdurux-sinaⱪlarƣa duq kǝlgǝn, lekin gunaⱨ sadir ⱪilip baⱪmiƣuqidur.
Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.
16 Xunga yürikimiz toⱪ ⱨalda rǝⱨim-xǝpⱪǝtkǝ erixix wǝ yardǝmgǝ eⱨtiyajliⱪ waⱪtimizda xapaǝt tepix üqün meⱨir-xǝpⱪǝt [ayan ⱪilinƣuqi] tǝhtkǝ yeⱪinlixayli.
Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
