< Ibraniylarƣa 2 >

1 Bu sǝwǝbtin, alliⱪandaⱪ yol bilǝn [ⱨǝⱪiⱪiy yoldin] teyilip kǝtmǝslikimiz üqün, angliƣan ⱨǝⱪiⱪǝtlǝrgǝ tehimu etibar ⱪiliximiz lazim.
Derfor bør vi des mere agte på det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
2 Qünki pǝrixtilǝr arⱪiliⱪ yǝtküzülgǝn sɵz-kalamning turaⱪliⱪ ikǝnliki ispatlanƣan ⱨǝmdǝ uningƣa ⱨǝrbir boysunmasliⱪ wǝ itaǝtsizlik ⱪilix tegixlik jazaƣa tartilidiƣan yǝrdǝ,
Thi når det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed f1k velforskyldt Løn,
3 xunqǝ uluƣ ⱪutⱪuzux-nijatⱪa etibar bǝrmisǝk, biz ⱪandaⱪmu [jazadin] ⱪeqip ⱪutulalaymiz?! Qünki bu nijatning hǝwiri dǝslǝptǝ Rǝb arⱪiliⱪ uⱪturulƣan, ⱨǝm uning ⱨǝⱪliⱪini biwasitǝ angliƣanlarmu bizgǝ tǝstiⱪliƣan;
hvorledes skulle da vi undfly, når vi ikke bryde os om så stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4 uning üstigǝ Huda bexarǝtlik alamǝtlǝr, karamǝtlǝr wǝ ⱨǝrhil ⱪudrǝtlik mɵjizilǝr arⱪiliⱪ, xundaⱪla Ɵz iradisi boyiqǝ Muⱪǝddǝs Roⱨning ata ⱪilƣan iltipatliri bilǝn tǝng buningƣa guwaⱨliⱪ bǝrgǝn.
idet Gud vidnede med både ved Tegn og Undere og mange Hånde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligånd efter sin Villie.
5 Biz dǝwatⱪan kǝlgüsi dunyani Huda pǝrixtilǝrning baxⱪuruxiƣa ɵtküzüp bǝrgini yoⱪ;
Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale.
6 bǝlki bu ⱨǝⱪtǝ [muⱪǝddǝs yazmilarning] bir yeridǝ birǝylǝn mundaⱪ guwaⱨliⱪ bǝrgǝndur: — «[I Huda], insan degǝn nemidi, Sǝn uni seƣinidikǝnsǝn? Adǝm balisi nemidi, Sǝn uning yeniƣa kelip yoⱪlaydikǝnsǝn?
Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
7 Qünki Sǝn uning ornini pǝrixtilǝrningkidin azƣinǝ tɵwǝn bekitkǝnsǝn, Sǝn uningƣa xan-xǝrǝp wǝ xɵⱨrǝtlǝrni taj ⱪilip kiydürdüngsǝn; Uni ⱪolung yasiƣanlarni idarǝ ⱪilixⱪa tikliding;
Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
8 Sǝn barliⱪ mǝwjudatlarni uning puti astida boysundurƣansǝn». Əmdi «barliⱪ mǝwjudatlarni uning puti astida boysundurƣansǝn» degini, ⱨeqⱪandaⱪ nǝrsǝ uningƣa boysunmasliⱪⱪa ⱪaldurulmiƣan, degǝnliktur. Biraⱪ, ⱨazirqǝ mǝwjudatlarning ⱨǝmmisiningla uningƣa boysunƣanliⱪini tehi kɵrmǝywatimiz.
alle Ting lagde du under hans Fødder". - Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
9 Lekin biz üqün pǝrixtilǝrdin «azƣinǝ waⱪit tɵwǝn ⱪilinƣan», ɵlüm azablirini tartⱪanliⱪi üqün ⱨazir xan-xǝrǝp wǝ ⱨɵrmǝt taji kiydürülgǝn Əysani kɵrgüqi bolduⱪ; qünki U Hudaning meⱨir-xǝpⱪiti bilǝn ⱨǝmmǝylǝn üqün ɵlümning tǝmini tetidi.
men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi på Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Nåde må have smagt Døden for alle.
10 Qünki pütkül mǝwjudatlar Ɵzi üqünmu ⱨǝm Ɵzi arⱪiliⱪmu mǝwjut bolup turuwatⱪan Hudaƣa nisbǝtǝn, nurƣun oƣullarni xan-xǝrǝpkǝ baxliƣanda, ularning nijatining yol baxliƣuqisini azab-oⱪubǝtlǝr arⱪiliⱪ kamalǝtkǝ yǝtküzüxkǝ layiⱪ kǝldi.
Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, når han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11 Qünki pak-muⱪǝddǝs Ⱪilƣuqi bilǝn pak-muⱪǝddǝs ⱪilinƣanlarning ⱨǝmmisi dǝrwǝⱪǝ ohxax Birsidin kǝlgǝndur; xuning bilǝn U ularni «ⱪerindax» deyixtin nomus ⱪilmaydu.
Thi både den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 Huddi U [Hudaƣa (muⱪǝddǝs yazmilarda yezilƣandǝk)]: «Namingni ⱪerindaxlirimƣa jakarlaymǝn, Jamaǝt iqidǝ Seni nahxilarda küylǝymǝn» degǝn.
når han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig."
13 U yǝnǝ: «Mǝn sanga tayinimǝn» wǝ «Ⱪaranglar, mana Mǝn bu yǝrdǝ Huda Manga ata ⱪilƣan pǝrzǝntlǝr bilǝn billǝ» degǝn.
Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig på ham." Og fremdeles: "Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig."
14 Pǝrzǝntlǝr bolsa ǝt bilǝn ⱪandin tǝnlik bolƣaqⱪa, Oƣulmu [xu pǝrzǝntlǝrningkigǝ] ohxaxla ǝt wǝ ⱪandin tǝnlik boldi. Bundaⱪ ⱪilixtiki mǝⱪsǝt, U ɵlüm arⱪiliⱪ ɵlüm ⱨoⱪuⱪini tutⱪan Iblisning küqini bikar ⱪilip,
Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev også han i lige Måde delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
15 ɵmür boyi ɵlüm ⱪorⱪunqidin ⱪulluⱪⱪa tutulƣanlarning ⱨǝmmisini azadliⱪⱪa qiⱪirix üqün idi.
og befri alle dem, som på Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
16 Qünki U dǝrwǝⱪǝ pǝrixtilǝrgǝ ǝmǝs, bǝlki Ibraⱨimning ǝwladliriƣa tutixidu;
Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
17 Xuning üqün, U Hudaƣa ait ixlarda rǝⱨimdil wǝ sadiⱪ bax kaⱨin boluxi üqün, hǝlⱪning gunaⱨlirining kǝqürüm ⱪurbanliⱪini berǝlixi üqün, U ⱨǝr jǝⱨǝttin ⱪerindaxliriƣa ohxax ⱪilinixi kerǝk idi.
Derfor måtte han blive sine Brødre lig i alle. Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
18 Qünki Ɵzi sinaⱪlarni Ɵz bexidin kǝqürüp, azab-oⱪubǝt qǝkkǝn bolƣaqⱪa, U sinaⱪlarƣa duq kǝlgǝnlǝrgimu yardǝm berǝlǝydu.
Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.

< Ibraniylarƣa 2 >