Ibraniylarƣa 10
1 Tǝwrat ⱪanuni kǝlgüsidǝ elip kelinidiƣan güzǝl ixlarning ɵz ǝynini ǝmǝs, bǝlki ularning kɵlǝnggisinila sürǝtlǝp bǝrgǝqkǝ, u tǝlǝp ⱪilinƣan, yilmuyil sunulup keliwatⱪan ohxax ⱪurbanliⱪlar arⱪiliⱪ [Hudaƣa] yeⱪinlaxmaⱪqi bolƣanlarni ⱨǝrgizmu mukǝmmǝl ⱪilalmaydu.
Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
2 Bolmisa, muxu ⱪurbanliⱪlarning sunuluxi ahirlixatti, qünki ibadǝt ⱪilƣuqilar pak ⱪilinip, wijdani yǝnǝ ɵz gunaⱨliri tüpǝylidin azablanmaytti.
Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
3 Ⱨalbuki, muxu ⱪurbanliⱪlar yilmuyil ɵz gunaⱨlirini ɵzlirigǝ ǝslitip turidu.
Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
4 Qünki buⱪa wǝ ɵqkilǝrning ⱪeni gunaⱨlarni ⱨǝrgiz elip taxliyalmaydu.
Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
5 Xuning üqün, U dunyaƣa kǝlgǝndǝ mundaⱪ degǝn: — «Nǝ ⱪurbanliⱪ, nǝ atiƣan axliⱪ ⱨǝdiyǝliri bolsa Sening tǝlǝp-arzuyung ǝmǝs, Biraⱪ Sǝn Mǝn üqün bir tǝn tǝyyarlap bǝrding;
Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
6 Nǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar, nǝ gunaⱨ ⱪurbanliⱪidinmu sɵyünmiding;
Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
7 Xunga jawab bǝrdimki — «Mana Mǝn kǝldim! — Ⱪanun dǝsturungda Mǝn toƣruluⱪ pütülgǝndǝk — I Huda, iradǝngni ǝmǝlgǝ axurux üqün kǝldim».
Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.”
8 U yuⱪirida: «Nǝ ⱪurbanliⱪ, nǝ axliⱪ ⱨǝdiyǝliri, nǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar nǝ gunaⱨni tiligüqi ⱪurbanliⱪlar Sening tǝlǝp-arzuyung ǝmǝs, Sǝn ulardinmu sɵyünmiding» (bu ⱪurbanliⱪlar Tǝwrat ⱪanunining tǝlipi boyiqǝ sunuluxi kerǝk idi) deginidin keyin
Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i” (og disse frembæres dog efter Loven),
9 yǝnǝ: «Sening iradǝngni ǝmǝlgǝ axurux üqün kǝldim» degǝn. Demǝk, [Huda] keyinkisini küqkǝ igǝ ⱪilix üqün, aldinⱪisini ǝmǝldin ⱪalduridu.
saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.” Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
10 Hudaning bu iradisi boyiqǝ Əysa Mǝsiⱨning tenining bir yolila ⱪurban ⱪilinixi arⱪiliⱪ biz gunaⱨtin paklinip, [Hudaƣa] atalduⱪ.
Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
11 Ⱨǝr kaⱨin ⱨǝr küni ibadǝt hizmitidǝ turidu, xundaⱪla gunaⱨlarni ⱨǝrgiz saⱪit ⱪilalmaydiƣan ohxax hildiki ⱪurbanliⱪlarni [Hudaƣa] ⱪayta-ⱪayta sunidu.
Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
12 Biraⱪ, bu [kaⱨin] bolsa gunaⱨlar üqün birla ⱪetimliⱪ mǝnggü inawǝtlik bir ⱪurbanliⱪni sunƣandin keyin, Hudaning ong yenida olturdi;
Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
13 U xu yǝrdǝ «düxmǝnliri Ɵz ayiƣi astida tǝhtipǝr ⱪilinƣuqǝ» kütidu.
idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
14 U muxu birla ⱪurbanliⱪ bilǝn Hudaƣa atap pak-muⱪǝddǝs ⱪilinƣanlarni mǝnggügǝ mukǝmmǝl ⱪildi.
Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
15 [Muⱪǝddǝs yazmilarda] [pütülgǝndǝk], Muⱪǝddǝs Roⱨmu bu ⱨǝⱪtǝ bizgǝ guwaⱨliⱪ beridu. Qünki U awwal: —
Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
16 «U künlǝrdin keyin, Mening ular bilǝn tüzidiƣan ǝⱨdǝm mana xuki, dǝydu Pǝrwǝrdigar; Mǝn Ɵz tǝwrat-ⱪanunlirimni ularning zeⱨin-ǝⱪligimu salimǝn, Ⱨǝmdǝ ularning ⱪǝlbigimu pütimǝn» degǝndin keyin, U yǝnǝ: —
„Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,” siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
17 «Ularning gunaⱨliri wǝ itaǝtsizlikirini mǝnggügǝ esimdin qiⱪiriwetimǝn» — degǝn.
og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.”
18 Əmdi xu yolda gunaⱨlar kǝqürüm ⱪilinƣanikǝn, gunaⱨlar üqün ⱪurbanliⱪ ⱪilixning ⱨajitimu ⱪalmaydu.
Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
19 Xuning üqün, ǝy ⱪerindaxlar, Əysaning ⱪeni arⱪiliⱪ ǝng muⱪǝddǝs jayƣa kirixkǝ jür’ǝtlik bolup,
Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
20 (U bizgǝ eqip bǝrgǝn, ibadǝthanining pǝrdisidin (yǝni, Uning ǝt-tenidin) ɵtidiƣan xu yipyengi, ⱨayatliⱪ yoli bilǝn)
som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
21 xundaⱪla Hudaning ailisini baxⱪuridiƣan bizning uluƣ kaⱨinimiz bolƣanliⱪi bilǝn,
og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
22 dillirimiz wijdandiki bulƣunuxlardin sepilix bilǝn paklanƣan wǝ bǝdinimiz sap su bilǝn yuyulƣandǝk tazilanƣan ⱨalda etiⱪadning toluⱪ jǝzm-hatirjǝmliki wǝ sǝmimiy ⱪǝlb bilǝn Hudaƣa yeⱪinlixayli!
Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
23 Əmdi etirap ⱪilƣan ümidimizdǝ tǝwrǝnmǝy qing turayli (qünki wǝdǝ Bǝrgüqi bolsa sɵzidǝ turƣuqidur)
lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
24 wǝ meⱨir-muⱨǝbbǝt kɵrsitix wǝ güzǝl ix ⱪilixⱪa bir-birimizni ⱪandaⱪ ⱪozƣax wǝ riƣbǝtlǝndürüxni oylayli.
og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
25 Bǝzilǝr adǝt ⱪiliwalƣandǝk, jamaǝttǝ jǝm boluxtin bax tartmayli, bǝlki bir-birimizni jekilǝp-ilⱨamlandurayli; bolupmu xu künining yeⱪinlaxⱪanliⱪini bayⱪiƣininglarda, tehimu xundaⱪ ⱪilayli.
og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
26 Ⱨǝⱪiⱪǝtni tonuxⱪa nesip bolƣandin keyin, yǝnila ⱪǝstǝn gunaⱨ ɵtküzüwǝrsǝk, u qaƣda gunaⱨlar üqün sunulidiƣan baxⱪa bir ⱪurbanliⱪ bolmas,
Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
27 bǝlki bizgǝ ⱪalidiƣini pǝⱪǝt soraⱪ, xundaⱪla Huda bilǝn ⱪarxilixidiƣanlarni yǝp tügitixkǝ tǝyyar turidiƣan yalⱪunluⱪ otni ⱪorⱪunq iqidǝ kütüxla, halas.
men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
28 Əmdi Musaƣa qüxürülgǝn Tǝwrat ⱪanunini kɵzgǝ ilmiƣan ⱨǝrⱪandaⱪ kixi ikki yaki üq guwaⱨqining ispati bolsa, kǝngqilik ⱪilinmayla ɵltürülǝtti.
Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
29 Undaⱪta, bir kixi Hudaning Oƣlini dǝpsǝndǝ ⱪilsa, Hudaning ǝⱨdisining ⱪeniƣa, yǝni ɵzini pak ⱪilƣan ⱪanƣa napak dǝp ⱪarisa, xǝpⱪǝt ⱪilƣuqi Roⱨni ⱨaⱪarǝt ⱪilsa, buningdin tehimu eƣir jazaƣa layiⱪ ⱨesablinidu, dǝp oylimamsilǝr?
hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
30 Qünki [Tǝwratta] «Intiⱪam Meningkidur, kixining ⱪilmixlirini ɵz bexiƣa ɵzüm yandurimǝn, dǝydu Pǝrwǝrdigar» wǝ «Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪini soraⱪⱪa tartidu» degüqini bilimiz.
Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;” og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.”
31 Mǝnggü ⱨayat Hudaning ⱪolliriƣa qüxüp jazalinix nǝⱪǝdǝr dǝⱨxǝtlik ix-ⱨǝ!
Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
32 Əmdi silǝr yorutuluxtin keyin, azab-oⱪubǝtlik, ⱪattiⱪ kürǝxlǝrgǝ bǝrdaxliⱪ bǝrgǝn axu burunⱪi künlǝrni esinglarda tutunglar.
Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
33 Bǝzi waⱪitlarda rǝswa ⱪilinip ⱨaⱪarǝtlǝx wǝ harlinixlarƣa uqridinglar wǝ bǝzi waⱪitlarda muxundaⱪ muamililǝrgǝ uqriƣanlarƣa dǝrddax boldunglar.
idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
34 Qünki silǝr ⱨǝm mǝⱨbuslarning dǝrdigǝ ortaⱪ boldunglar ⱨǝm mal-mülkünglar bulanƣandimu, kǝlgüsidǝ tehimu esil ⱨǝm yoⱪap kǝtmǝydiƣan baⱪiy tǝǝlluⱪatⱪa igǝ bolidiƣanliⱪinglarni bilgǝqkǝ, huxalliⱪ bilǝn bu ixni ⱪobul ⱪildinglar.
Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
35 Xuning üqün, jasaritinglarni yoⱪatmanglar, uningdin intayin zor in’am bolidu.
Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
36 Qünki Hudaning iradisigǝ ǝmǝl ⱪilip, Uning wǝdǝ ⱪilƣiniƣa muyǝssǝr bolux üqün, sǝwr-qidam ⱪilixinglarƣa toƣra kelidu.
thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
37 Qünki [muⱪǝddǝs yazmilarda] [Huda] mundaⱪ degǝn: — «Pǝⱪǝt azƣinǝ waⱪittin keyinla», «Kǝlgüqi dǝrwǝⱪǝ yetip kelidu, U keqikmǝydu.
Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
38 Biraⱪ ⱨǝⱪⱪaniy bolƣuqi etiⱪad bilǝn yaxaydu; Lekin u kǝynigǝ qekinsǝ, Jenim uningdin sɵyünmǝydu».
Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.”
39 Ⱨalbuki, biz bolsaⱪ kǝynigǝ qekinip ⱨalak bolidiƣanlardin ǝmǝs, bǝlki etiⱪad bilǝn ɵz jenimizni igiligǝnlǝrdindurmiz.
Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
