Yaritilix 49
1 Andin Yaⱪup oƣullirini qaⱪirip ularƣa mundaⱪ dedi: — [Ⱨǝmminglar] jǝm bolunglar, mǝn silǝrgǝ keyinki künlǝrdǝ silǝr yoluⱪidiƣan ixlarni eytip berǝy: —
Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager.
2 Yiƣilip kelip anglanglar, i Yaⱪupning oƣulliri; Atanglar Israilƣa ⱪulaⱪ selinglar.
Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!
3 Əy Rubǝn, sǝn mening tunji oƣlumsǝn, Küq-ⱪudritimsǝn, Küqüm bar waⱪtimning tunji mewisidursǝn, Salapǝt wǝ ⱪudrǝttǝ aldi iding,
Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.
4 Lekin ⱪaynap texip qüxkǝn sudǝk, Əmdi aldi bolalmassǝn; Qünki sǝn atangning kɵrpisigǝ qiⱪting, Xuning bilǝn sǝn uni bulƣiding! U mening kɵrpǝmning üstigǝ qiⱪti!
Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!
5 Ximeon bilǝn Lawiy ⱪerindaxlardur; Ularning ⱪiliqliri zorawanliⱪning ⱪoralliridur!
Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.
6 Aⱨ jenim, ularning mǝsliⱨitigǝ kirmigin! I izzitim, ularning jamaiti bilǝn qetilip ⱪalmiƣay! Qünki ular aqqiⱪida adǝmlǝrni ɵltürüp, Ɵz beximqiliⱪ ⱪilip buⱪilarning peyini kǝsti.
Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser.
7 Ularning aqqiⱪi ǝxǝddiy bolƣaqⱪa lǝnǝtkǝ ⱪalsun! Ƣǝzipimu rǝⱨimsiz bolƣaqⱪa lǝnǝtkǝ ⱪalsun! Mǝn ularni Yaⱪupning iqidǝ tarⱪitiwetimǝn, Israilning iqidǝ ularni qeqiwetimǝn.
Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.
8 Əy Yǝⱨuda! Seni bolsa ⱪerindaxliring tǝriplǝr, Ⱪolung düxmǝnliringning gǝjgisini basar. Atangning oƣulliri sanga bax urar,
Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.
9 Yǝⱨuda yax bir xirdur; Əy oƣlum, sǝn owni tutupla qiⱪting; U xirdǝk [owning yenida] qɵküp sozulup yatsa, Yaki qixi xirdǝk yetiwalsa, Kimmu uni ⱪozƣaxⱪa petinar?
En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?
10 Xaⱨanǝ ⱨasa Yǝⱨudadin ketip ⱪalmaydu, Yǝⱨudaning puxtidin ⱪanun qiⱪarƣuqi ɵksümǝydu, Taki xu ⱨoⱪuⱪ Igisi kǝlgüqǝ kütidu; Kǝlgǝndǝ, jaⱨan hǝlⱪliri uningƣa itaǝt ⱪilidu.
Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.
11 U tǝhiyini üzüm teliƣa, Exǝk balisini sortluⱪ üzüm teliƣa baƣlap ⱪoyar. U libasini xarabta yuyup, Tonini üzüm xǝrbitidǝ yuyar.
Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.
12 Uning kɵzliri xarabtin ⱪizirip ketǝr, Qixliri süt iqkinidin ap’aⱪ turar.
Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.
13 Zǝbulun dengiz boyini makan ⱪilar, Makani kemilǝrning panaⱨgaⱨi bolar, Yǝr-zemini Zidonƣiqǝ yetip barar.
Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.
14 Issakar bǝstlik bǝrdǝm bir exǝktur, U ikki ⱪotan arisida yatⱪandur;
Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.
15 U aramgaⱨning yahxi ikǝnlikigǝ ⱪarap, Zeminning esilliⱪini kɵrüp, Yük kɵtürüxkǝ mürisini egip, Alwanƣa ixlǝydiƣan ⱪul bolup ⱪalar.
Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.
16 Dan Israil ⱪǝbililiridin biri bolar, Ɵz hǝlⱪigǝ ⱨɵküm qiⱪirar.
Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.
17 Dan yol üstidiki yilan, Qiƣir yol üstidǝ turƣan zǝⱨǝrlik bir yilandur. U atning tuyiⱪini qeⱪip, At mingüqini arⱪiƣa mollaⱪ atⱪuzar.
Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.
18 I Pǝrwǝrdigar, nijatingƣa tǝlmürüp kütüp kǝldim!
Efter din frelse bier jeg, Herre!
19 Gadⱪa bolsa, ⱪaraⱪqilar ⱪoxuni ⱨujum ⱪilar; Lekin u tapinini besip zǝrbǝ berǝr.
Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.
20 Axirning tamiⱪida zǝytun meyi mol bolar, U xaⱨlar üqün nazu-nemǝtlǝrni tǝminlǝr.
Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.
21 Naftalidin qirayliⱪ gǝplǝr qiⱪar, U ǝrkin ⱪoyuwetilgǝn maraldur.
Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.
22 Yüsüp mewilik dǝrǝhning xehidur, Bulaⱪning yenidiki kɵp mewilik xahtǝktur; Uning xahqiliri tamdin ⱨalⱪip kǝtkǝndur.
Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.
23 Ya atⱪuqilar uningƣa azar ⱪilip, Uningƣa oⱪ atti, uningƣa nǝprǝtlǝndi.
Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.
24 Ⱨalbuki, uning oⱪyayi mǝzmut turar, Ⱪol-bilǝkliri ǝplik turƣuzular, Xu [küq] Yaⱪuptiki ⱪudrǝt Igisining ⱪolliridindur — (Israilning Ⱪoram Texi, yǝni uning Padiqisi Uningdin qiⱪar!)
Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,
25 [Axu küq] atangning Tǝngrisidindur — (U sanga mǝdǝt berǝr!) [Yǝni] Ⱨǝmmigǝ Ⱪadirdindur — U seni bǝrikǝtlǝr! Yuⱪirida asmanning bǝrikǝtliri bilǝn, Tɵwǝndǝ yatⱪan qongⱪur sularning bǝrikǝtliri bilǝn, Əmqǝk bilǝn baliyatⱪuning bǝrikiti bilǝn seni bǝrikǝtlǝr!
fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!
26 Sening atangning tiligǝn bǝrikǝtliri ata-bowilirimning tiligǝn bǝrikǝtliridin ziyadǝ boldi, Ular mǝnggülük taƣ-edirlarning qǝtlirigiqǝ yetǝr, Ular Yüsüpning bexiƣa qüxǝr, Yǝni ɵz ⱪerindaxliridin ayrim turƣuqining qoⱪⱪisiƣa tegǝr.
Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.
27 Binyamin yirtⱪuq bɵridǝktur; Ətigǝndǝ u owni yǝr. Kǝqⱪurun u oljisini tǝⱪsim ⱪilar» — dedi.
Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.
28 Bularning ⱨǝmmisi Israilning on ikki ⱪǝbilisi bolup, mǝzkur sɵzlǝr bolsa atisining ularƣa tiligǝn bǝht-bǝrikǝt sɵzliridur. U xuning bilǝn ularning ⱨǝrbirigǝ mas kelidiƣan bir bǝrikǝt bilǝn ularƣa bǝht-bǝrikǝt tilidi.
Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.
29 Andin Yaⱪup ularƣa mundaⱪ tapilidi: — «Mǝn ǝmdi ɵz ⱪowmimning ⱪexiƣa ⱪoxulimǝn. Silǝr meni ata-bowilirimning yenida, Ⱨittiylardin bolƣan Əfronning etizliⱪidiki ƣarƣa dǝpnǝ ⱪilinglar;
Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,
30 u ƣar bolsa Ⱪanaan zeminida Mamrǝning udulida, Makpelaⱨning etizliⱪida. Ƣarni Ibraⱨim gɵristan bolsun dǝp xu etizliⱪ bilǝn ⱪoxup Ⱨittiy Əfrondin setiwalƣanidi.
i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.
31 Xu yǝrdǝ Ibraⱨim ayali Saraⱨ bilǝn dǝpnǝ ⱪilinƣan; xu yǝrdǝ Isⱨaⱪ ayali Riwkaⱨ bilǝnmu dǝpnǝ ⱪilinƣan; xu yǝrdǝ mǝnmu Leyaⱨni dǝpnǝ ⱪildim.
Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,
32 Bu etizliⱪ ⱨǝm iqidiki ƣar Ⱨǝtning ǝwladliridin setiwelinƣanidi».
på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.
33 Yaⱪup oƣulliriƣa bu wǝsiyǝtni tapilap bolup, putlirini kariwatta tüzlǝp, nǝpǝs tohtap ɵz ⱪowmiƣa ⱪoxuldi.
Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.
