Yaritilix 39
1 Yüsüp bolsa Misirƣa elip kelindi; uni Pirǝwnning ƣojidari, pasiban bexi Potifar xu yǝrgǝ elip kǝlgǝn Ismaillarning ⱪolidin setiwaldi.
Og Josef var ført ned til Ægypten, og Potifar, Faraos Hofsinde, Øverste for Livvagten, en ægyptisk Mand, købte ham af Ismaeliterne, som havde ført ham did ned.
2 Lekin Pǝrwǝrdigar Yüsüp bilǝn billǝ bolƣaqⱪa, uning ixliri ongƣa tartti; u misirliⱪ hojisining ɵyidǝ turup ⱪaldi.
Og Herren var med Josef, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters Hus.
3 Uning hojisi Pǝrwǝrdigarning uning bilǝn billǝ ikǝnlikini, xundaⱪla u nemǝ ix ⱪilsa, Pǝrwǝrdigarning uning ⱪolida ronaⱪ tapⱪuzƣanliⱪini bayⱪidi.
Og hans Herre saa, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes ved hans Haand.
4 Xuning bilǝn Yüsüp uning nǝziridǝ iltipat tepip, uning has hizmǝtqisi boldi. Hojisi uni ɵyini baxⱪuruxⱪa ⱪoydi wǝ barliⱪ tǝǝlluⱪatini uning ⱪoliƣa tapxurdi.
Og Josef fandt Naade for hans Øjne og tjente ham, og han satte ham over sit Hus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand.
5 Wǝ xundaⱪ boldiki, u uni ɵyi wǝ barliⱪ tǝǝlluⱪatini baxⱪuruxⱪa ⱪoyƣandin tartip, Pǝrwǝrdigar bu misirliⱪning ɵyini Yüsüpning sǝwǝbidin bǝrikǝtlidi; Pǝrwǝrdigarning bǝrikiti uning pütün ailisi wǝ barliⱪ teriⱪqiliⱪiƣa kǝldi.
Og det skete, fra den Tid han havde sat ham over sit Hus og over alt, hvad han havde, da velsignede Herren Ægypterens Hus for Josefs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde i Huset og paa Marken.
6 Xuning bilǝn [Potifar] barliⱪ ixlirini Yüsüpning ⱪoliƣa tapxurup, ɵz tamiⱪini yeyixtin baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ ix bilǝn kari bolmidi. Yüsüp bolsa ⱪamiti kelixkǝn, huxqiray yigit idi.
Og han overlod alting, som han havde, i Josefs Haand, og saa ikke til med ham i noget uden den Mad, som han selv aad. Og Josef var smuk af Skikkelse og smuk af Udseende.
7 Birnǝqqǝ waⱪit ɵtkǝndin keyin xundaⱪ boldiki, uning hojisining ayalining Yüsüpkǝ kɵzi qüxüp ⱪelip: — Mǝn bilǝn yatⱪin! — dedi.
Og det hændte sig derefter, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne paa Josef og sagde: Lig hos mig!
8 Əmma u unimay hojisining ayaliƣa mundaⱪ dedi: — Mana hojam ɵydiki ixlarni, xundaⱪla barliⱪ tǝǝlluⱪatini ⱪolumƣa tapxurdi, manga tolimu ixinip ixlirim bilǝn kari bolmaydu.
Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: Se, min Herre ser ikke til med mig i noget af, hvad der er i Huset, og alt, hvad han har, har han givet i min Haand.
9 Bu ɵydǝ mǝndin qong adǝm yoⱪ. Sǝndin baxⱪa u ⱨeqbir nǝrsini mǝndin ayimidi — qünki sǝn uning ayalidursǝn! Xundaⱪ turuⱪluⱪ mǝn ⱪandaⱪmu bundaⱪ rǝzillikni ⱪilip Huda aldida gunaⱨkar bolay? — dedi.
Han selv er ikke større i dette Hus end jeg, og han formener intet for mig uden dig, fordi du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gøre denne store Ondskab og synde imod Gud.
10 Gǝrqǝ ⱨǝr küni Yüsüpkǝ xundaⱪ desimu, xundaⱪla u uning bilǝn yetip uningƣa yeⱪinqiliⱪ ⱪilixni yaki uning bilǝn birgǝ turuxni rǝt ⱪilƣan bolsimu,
Og det skete, som hun talede til Josef Dag efter Dag, adlød han hende dog ikke med at ligge hos hende eller at være med hende.
11 xundaⱪ bir wǝⱪǝ boldiki, bir küni u ɵz ixi bilǝn ɵy iqigǝ kirgǝnidi, ɵydikilǝrdin ⱨeqⱪaysisi ɵyning iqidǝ ǝmǝs idi;
Og det hændte sig en Dag, der han kom i Huset at gøre sin Gerning, og der var ingen af Husets Mænd der i Huset,
12 bu ayal uning tonini tutuwelip: — Mǝn bilǝn yatⱪin! dedi. U tonini uning ⱪoliƣa taxlap ⱪoyup, yügürgǝn peti ⱪeqip taxⱪiriƣa qiⱪip kǝtti.
da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han efterlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede og gik udenfor.
13 Ayal Yüsüpning tonini ɵz ⱪoliƣa taxlap ⱪeqip qiⱪip kǝtkinini kɵrüp,
Og det skete, som hun saa, at han efterlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor,
14 ɵyidiki hizmǝtqilirini qaⱪirip ularƣa: — Ⱪaranglar, erim bizgǝ ⱨaⱪarǝt kǝltürsun dǝp bir ibraniy adǝmni elip kǝptu! Bu adǝm yenimƣa kirip: «Sǝn bilǝn yatay» dewidi, ⱪattiⱪ warⱪiridim!
da kaldte hun ad sine Husfolk og sagde til dem, sigende: Ser, han har ført os en hebraisk Mand paa, at drive Spot med os; han kom ind til mig at ligge hos mig, men jeg kaldte med høj Røst.
15 U mening ⱪattiⱪ warⱪiriƣinimni anglap, tonini yenimƣa taxlap, taxⱪiriƣa ⱪeqip kǝtti, dedi.
Og det skete, der han hørte, at jeg opløftede min Røst og kaldte, da efterlod han sit Klædebon hos mig og flyede og gik udenfor.
16 Xuning bilǝn hojisi ɵyigǝ yenip kǝlgüqǝ u Yüsüpning tonini yenida saⱪlap ⱪoydi.
Og hun lod hans Klædebon ligge hos sig, indtil hans Herre kom hjem.
17 Andin u erigimu xu gǝpni ⱪilip: — Sǝn elip kǝlgǝn ⱨeliⱪi ibraniy ⱪul manga ⱨaⱪarǝt ⱪilixⱪa ⱪeximƣa kirdi.
Og hun talte til ham lige de samme Ord og sagde: Den hebraiske Tjener, som du har ført os paa, kom til mig at drive Spot med mig.
18 Lekin mǝn ⱪattiⱪ warⱪirap-jarⱪirdim, u tonini ⱪeximda taxlap, taxⱪiriƣa ⱪeqip kǝtti, — dedi.
Og det skete, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da efterlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor.
19 Uning hojisi ayalining: — Sening ⱪulung meni undaⱪ-mundaⱪ ⱪildi, degǝn gǝplirini anglap ƣǝzipi ottǝk tutaxti.
Og det skete, der hans Herre hørte sin Hustrus Ord, som hun talede til ham, sigende: Paa den Maade har din Tjener gjort imod mig, da blev han meget vred.
20 Xuning bilǝn Yüsüpning hojisi uni tutup orda munarliⱪ zindanƣa ⱪamap ⱪoydi. Xu yǝrgǝ pǝⱪǝt padixaⱨning mǝⱨbusliri solinatti. Buning bilǝn u xu yǝrdǝ solaⱪta yetip ⱪaldi.
Da tog Josefs Herre ham og kastede ham i Fængslets Hus, et Sted, hvor Kongens Fanger holdtes bundne, og han var der i Fængslets Hus.
21 Lekin Pǝrwǝrdigar Yüsüp bilǝn billǝ bolup, uningƣa xapaǝt kɵrsitip, uni zindan begining nǝziridǝ iltipat tapturdi.
Men Herren var med Josef og bøjede Miskundhed til ham og gav ham Naade hos Fængselhusets Forstander,
22 Xuning bilǝn zindan begi gundihanida yatⱪan ⱨǝmmǝ mǝⱨbuslarni Yüsüpning ⱪoliƣa tapxurdi. Xu yǝrdǝ ⱪilinidiƣan ⱨǝrⱪandaⱪ ix uning ⱪoli bilǝn bolatti.
at Fængselhusets Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Hus, i Josefs Haand; og alt det, som skulde gøres der, det gjorde denne.
23 Zindan begi Yüsüpning ⱪolidiki ⱨeqⱪandaⱪ ixtin ƣǝm ⱪilmatti; qünki Pǝrwǝrdigar uning bilǝn billǝ bolup, u ⱨǝrnemǝ ⱪilsa Pǝrwǝrdigar uni onguxluⱪ ⱪilatti.
Forstanderen for Fængselhuset gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham, og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.
