< Yaritilix 35 >
1 Andin Huda Yaⱪupⱪa: — Sǝn ⱨazir Bǝyt-Əlgǝ qiⱪip, xu yǝrni makan ⱪil, ɵzüng akang Əsawdin ⱪeqip mangƣiningda sanga kɵrüngǝn [Mǝn] Tǝngrigǝ bir ⱪurbangaⱨ yasiƣin, — dedi.
Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"
2 Xuning bilǝn Yaⱪup ɵyidikilǝr wǝ ɵzi bilǝn billǝ bolƣanlarning ⱨǝmmisigǝ mundaⱪ dedi: — Aranglardiki yat ilaⱨ butlirini taxliwetip, ɵzünglarni paklap eginliringlarni yǝnggüxlǝnglar.
Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,
3 Andin ⱪopup Bǝyt-Əlgǝ qiⱪimiz. Mǝn xu yǝrdǝ ⱪiyinqiliⱪta ⱪalƣanda duayimni ijabǝt ⱪilip, yürgǝn yolumda mening bilǝn billǝ bolup kǝlgǝn Tǝngrigǝ ⱪurbangaⱨ salay, — dedi.
og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"
4 Xuning bilǝn ɵz ⱪolliridiki ⱨǝmmǝ yat ilaⱨ butlirini, xundaⱪla ⱪulaⱪliridiki zirilǝrni qiⱪirip Yaⱪupⱪa bǝrdi. Yaⱪup bularni Xǝkǝmdiki dub dǝrihining tüwigǝ kɵmüp ⱪoydi.
De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.
5 Andin ular sǝpǝrgǝ atlandi; ǝmma ǝtrapidiki xǝⱨǝrlǝrni Hudadin bolƣan bir wǝⱨimǝ basⱪaqⱪa, ular Yaⱪupning oƣullirini ⱪoƣlimidi.
Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.
6 Bu tǝriⱪidǝ Yaⱪup wǝ uning bilǝn billǝ bolƣanlarning ⱨǝmmisi Ⱪanaan zeminidiki Luz, yǝni Bǝyt-Əlgǝ yetip kǝldi.
Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;
7 U xu yǝrdǝ bir ⱪurbangaⱨ yasidi; akisidin ⱪeqip mangƣinida xu yǝrdǝ Huda uningƣa kɵrüngini üqün bu jayning ismini «Əl-Bǝyt-Əl» dǝp atidi.
og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.
8 Riwkaⱨning inik’anisi Dǝboraⱨ bolsa xu yǝrdǝ alǝmdin ɵtti. U Bǝyt-Əlning ayiƣidiki dub dǝrihining tüwidǝ dǝpnǝ ⱪilindi. Bu sǝwǝbtin xu dǝrǝh «Yiƣa-Zarning dub dǝrihi» dǝp ataldi.
Så døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.
9 Yaⱪup [xu yol bilǝn] Padan-Aramdin yenip kǝlgǝndin keyin, Huda uningƣa yǝnǝ bir ⱪetim kɵrünüp, uningƣa bǝht-bǝrikǝt ata ⱪildi.
Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;
10 Andin Huda uningƣa: — Sening isming Yaⱪuptur; ǝmma mundin keyin sǝn Yaⱪup atalmay, bǝlki naming Israil bolidu, dǝp uning ismini Israil ⱪoyup ⱪoydi.
og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.
11 Andin Huda yǝnǝ uningƣa: — Mǝn Ɵzüm Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Tǝngridurmǝn; sǝn nǝsillinip, kɵpǝygin; bir ǝl, xundaⱪla bir türküm ǝllǝr sǝndin pǝyda bolidu; padixaⱨlarmu sening puxtungdin qiⱪidu.
Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk, ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og. Konger skal udgå af din Lænd;
12 Mǝn Ibraⱨim wǝ Isⱨaⱪⱪa bǝrgǝn zeminni sanga berimǝn, xundaⱪla sǝndin keyinki nǝslinggimu xu zeminni berimǝn, — dedi.
det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"
13 Andin Huda uning bilǝn sɵzlǝxkǝn jaydin, uning yenidin yuⱪiriƣa kɵtürüldi.
Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;
14 Yaⱪup Huda ɵzi bilǝn sɵzlǝxkǝn jayda bir tax tüwrükni tiklǝp, üstigǝ bir xarab ⱨǝdiyǝsini tɵkti wǝ zǝytun meyi ⱪuyup ⱪoydi.
og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.
15 Yaⱪup Huda ɵzi bilǝn sɵzlǝxkǝn xu jayning namini «Bǝyt-Əl» dǝp atidi.
Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.
16 Andin ular Bǝyt-Əldin mengip, Əfratⱪa azƣina yol ⱪalƣanda, Raⱨilǝni tolƣaⱪ tutup ketip, ⱪattiⱪ tuƣut azabida ⱪaldi.
Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.
17 Əmma tolƣiⱪi ⱪattiⱪ eƣirlaxⱪanda, tuƣut anisi uningƣa: — Ⱪorⱪmiƣin, bu ⱪetim yǝnǝ bir oƣlung bolidiƣan boldi — dedi.
Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"
18 Xundaⱪ boldiki, Raⱨilǝ jeni qiⱪix aldida, ahirⱪi nǝpisi bilǝn oƣliƣa «Bǝn-Oni» dǝp isim ⱪoydi; ǝmma uning atisi uni «Bǝn-Yamin» dǝp atidi.
Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".
19 Raⱨilǝ wapat boldi wǝ Bǝyt-Lǝⱨǝm dǝp atilidiƣan Əfratning yolining boyiƣa dǝpnǝ ⱪilindi.
Så døde Rakel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;
20 Yaⱪup uning ⱪǝbrisining üstigǝ bir hatirǝ texi tiklǝp ⱪoydi. Bügüngǝ ⱪǝdǝr «Raⱨilǝning Ⱪǝbrǝ Texi» xu yǝrdǝ turmaⱪta.
og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.
21 Andin Israil sǝpǝrni dawamlaxturup Migdal-Edirning u tǝripidǝ ɵz qedirini tikti.
Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.
22 Israil u zeminda turƣan waⱪtida, Rubǝn berip ɵz atisining keniziki Bilⱨaⱨ bilǝn bir orunda yatti; Israil buni anglap ⱪaldi. Yaⱪupning on ikki oƣli bar idi: —
Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;
23 Leyaⱨdin tuƣulƣan oƣulliri: — Yaⱪupning tunji oƣli Rubǝn wǝ Ximeon, Lawiy, Yǝⱨuda, Issakar ⱨǝm Zǝbulun idi.
Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;
24 Raⱨilǝdin tuƣulƣan oƣulliri: — Yüsüp wǝ Binyamin idi.
Rakels Sønner: Josef og Benjamin;
25 Raⱨilǝning dediki Bilⱨaⱨdin tuƣulƣan oƣulliri: — Dan wǝ Naftali idi.
Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;
26 Leyaⱨning dediki Zilpaⱨdin tuƣulƣan oƣulliri: — Gad bilǝn Axir idi. Bular bolsa Yaⱪupⱪa Padan-Aramda tuƣulƣan oƣulliri idi.
Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.
27 Əmdi Yaⱪup atisi Isⱨaⱪning ⱪexiƣa, Ibraⱨim wǝ Isⱨaⱪ Musapir bolup turƣan Kiriat-Arba, yǝni Ⱨebronning yenidiki Mamrǝgǝ kǝldi.
Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.
28 Isⱨaⱪning kɵrgǝn künliri bir yüz sǝksǝn yil boldi.
Isaks Leveår var 180;
29 Isⱨaⱪ tolimu ⱪerip, künliri toxup, nǝpǝstin tohtap wapat boldi wǝ ɵz ⱪowmining ⱪexiƣa berip ⱪoxuldi. Uning oƣulliri Əsaw bilǝn Yaⱪup uni dǝpnǝ ⱪildi.
så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,