< Yaritilix 21 >
1 Əmdi Pǝrwǝrdigar wǝdǝ ⱪilƣinidǝk Saraⱨni yoⱪlidi; Pǝrwǝrdigar Saraⱨⱪa deginidǝk ⱪildi.
HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
2 Saraⱨ ⱨamilidar bolup, Ibraⱨim ⱪeriƣanda Huda uningƣa bekitkǝn waⱪitta bir oƣul tuƣup bǝrdi.
og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
3 Ibraⱨim ɵzigǝ tɵrǝlgǝn oƣli, yǝni Saraⱨ uningƣa tuƣup bǝrgǝn oƣlining ismini Isⱨaⱪ ⱪoydi.
Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
4 Andin Ibraⱨim Huda uningƣa buyruƣinidǝk ɵz oƣli Isⱨaⱪ tuƣulup sǝkkizinqi küni hǝtnǝ ⱪildi.
og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.
5 Oƣli Isⱨaⱪ tuƣulƣan qaƣda, Ibraⱨim yüz yaxta idi.
Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
6 Saraⱨ: «Huda meni küldürüwǝtti; ⱨǝrkim bu ixni anglisa, mǝn bilǝn tǝng külüxidu», dedi.
Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."
7 U yǝnǝ: — Kimmu Ibraⱨimƣa: «Saraⱨ bala emitidiƣan bolidu!» dǝp eytalaytti? Qünki u ⱪeriƣanda uningƣa bir oƣul tuƣup bǝrdim! — dedi.
Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
8 Bala qong bolup, ǝmqǝktin ayrildi. Isⱨaⱪ ǝmqǝktin ayrilƣan küni Ibraⱨim qong ziyapǝt ɵtküzüp bǝrdi.
Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.
9 Əmma Saraⱨ misirliⱪ Ⱨǝjǝrning Ibraⱨimƣa tuƣup bǝrgǝn oƣulning [Isⱨaⱪni] mǝshirǝ ⱪiliwatⱪinini kɵrüp ⱪaldi.
Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
10 Xuning bilǝn u Ibraⱨimƣa: — Bu dedǝk bilǝn oƣlini ⱨǝydiwǝt! Qünki bu dedǝkning oƣli mening oƣlum Isⱨaⱪ bilǝn tǝng waris bolsa bolmaydu!, — dedi.
sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"
11 [Saraⱨning] bu sɵzi Ibraⱨimƣa tolimu eƣir kǝldi; qünki [Ismailmu] uning oƣli-dǝ!
Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;
12 Lekin Huda Ibraⱨimƣa: — Balang wǝ dediking wǝjidin bu sɵz sanga eƣir kǝlmisun, bǝlki Saraⱨning sanga degǝnlirining ⱨǝmmisigǝ ⱪulaⱪ salƣin; qünki Isⱨaⱪtin bolƣini sening nǝsling ⱨesablinidu.
men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
13 Lekin dedǝkning oƣlidinmu bir hǝlⱪ-millǝt pǝyda ⱪilimǝn, qünki umu sening nǝsling, — dedi.
men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"
14 Ətisi tang sǝⱨǝrdǝ Ibraⱨim ⱪopup, nan bilǝn bir tulum suni elip Ⱨǝjǝrgǝ berip, ɵxnisigǝ yüdküzüp, balini uningƣa tapxurup, ikkisini yolƣa selip ⱪoydi. Ⱨǝjǝr ketip, Bǝǝr-Xebaning qɵlidǝ kezip yürdi.
Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
15 Əmdi tulumdiki su tügǝp kǝtkǝnidi; Ⱨǝjǝr balini bir qatⱪalning tüwigǝ taxlap ⱪoyup, ɵz-ɵzigǝ: «Balining ɵlüp ketixigǝ ⱪarap qidimaymǝn» dǝp, bir oⱪ etimqǝ yiraⱪⱪa berip, udulida olturdi. U udulida olturup, pǝryad kɵtürüp yiƣlidi.
og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.
17 Huda oƣulning yiƣa awazini anglidi; xuning bilǝn Hudaning Pǝrixtisi asmandin Ⱨǝjǝrni qaⱪirip uningƣa: — Əy Ⱨǝjǝr, sanga nemǝ boldi? Ⱪorⱪmiƣin; qünki Huda oƣulning [yiƣa] awazini yatⱪan yeridin anglidi.
Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor, han ligger;
18 Əmdi ⱪopup, ⱪolung bilǝn balini yɵlǝp turƣuz; qünki Mǝn uni uluƣ bir ǝl-millǝt ⱪilimǝn, — dedi.
rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"
19 Xuan Huda [Ⱨǝjǝrning] kɵzlirini aqti, u bir ⱪuduⱪni kɵrdi. U berip tulumƣa su toldurup, oƣulƣa iqküzdi.
Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
20 Huda u bala bilǝn billǝ boldi; u ɵsüp qong boldi. U qɵldǝ yaxap, mǝrgǝn bolup yetixti.
Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
21 U Paran qɵlidǝ turdi; xu waⱪitlarda anisi uningƣa Misir zeminidin bir ⱪizni hotunluⱪⱪa elip bǝrdi.
Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
22 U waⱪitlarda xundaⱪ boldiki, Abimǝlǝk wǝ uning lǝxkǝrbexi Fikol kelip Ibraⱨimƣa: — Ⱪilƣan ⱨǝmmǝ ixliringda, Huda sening bilǝn billidur.
Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
23 Əmdi sǝn dǝl muxu yǝrdǝ manga, oƣlumƣa wǝ nǝwrǝmgǝ hiyanǝt ⱪilmasliⱪⱪa Hudaning namida ⱪǝsǝm ⱪilip bǝrgǝysǝn; mǝn sanga kɵrsitip kǝlgǝn meⱨribanliⱪimdǝk, sǝnmu manga wǝ sǝn ⱨazir turuwatⱪan yurtⱪa meⱨribanliⱪ ⱪilƣaysǝn, — dedi.
tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"
24 Ibraⱨim: Ⱪǝsǝm ⱪilip berǝy, dedi.
Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"
25 Andin Ibraⱨim Abimǝlǝkning qakarliri tartiwalƣan bir ⱪuduⱪ toƣrisida Abimǝlǝkni ǝyiblidi.
Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
26 Abimǝlǝk: — Bu ixni ⱪilƣan kixini bilmǝymǝn; sǝn bu ixni mangimu eytmapsǝn; mǝn bu ixni pǝⱪǝt bügünla anglixim, — dedi.
Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"
27 Ibraⱨim ⱪoy-kala elip Abimǝlǝkkǝ tǝⱪdim ⱪildi; andin ular ikkilisi ǝⱨdǝ ⱪilixti.
Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.
28 Ibraⱨim yǝnǝ padidin yǝttǝ qixi ⱪozini bir tǝrǝpkǝ ayrip ⱪoydi.
Men Abraham satte syv Lam til Side,
29 Abimǝlǝk Ibraⱨimdin: — Sǝn bir tǝrǝpkǝ ayrip ⱪoyƣan bu yǝttǝ qixi ⱪozining nemǝ mǝnisi bar? — dǝp soriwidi,
og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"
30 u: — Mening bu ⱪuduⱪni koliƣinimni etirap ⱪilƣiningƣa guwaⱨliⱪ süpitidǝ bu yǝttǝ qixi ⱪozini ⱪolumdin ⱪobul ⱪilƣaysǝn, — dǝp jawab bǝrdi.
svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."
31 Bu ikkisi xu yǝrdǝ ⱪǝsǝm ⱪilixⱪanliⱪi üqün, u xu jayni «Bǝǝr-Xeba» dǝp atidi.
Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
32 Xu tǝriⱪidǝ ular Bǝǝr-Xebada ǝⱨdǝ ⱪilixti. Andin Abimǝlǝk wǝ uning lǝxkǝrbexi Fikol ⱪozƣilip, Filistiylǝrning zeminiƣa yenip kǝtti.
og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
33 Ibraⱨim Bǝǝr-Xebada bir tüp yulƣunni tikip, u yǝrdǝ Əbǝdiy Tǝngri bolƣan Pǝrwǝrdigarning namiƣa nida ⱪilip ibadǝt ⱪildi.
Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HERREN den evige Guds Navn.
34 Ibraⱨim Filistiylǝrning zeminida uzun waⱪitⱪiqǝ turup ⱪaldi.
Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.