< Yaritilix 16 >

1 Əmma Abramning ayali Saray uningƣa ⱨeq bala tuƣup bǝrmidi; lekin uning Ⱨǝjǝr isimlik misirliⱪ bir dediki bar idi;
Og Sarai, Abrams Hustru, fødte ham ikke Børn; men hun havde en ægyptisk Pige, og hendes Navn var Hagar.
2 Saray Abramƣa: — Mana, Pǝrwǝrdigar meni tuƣuxtin tosti. Əmdi sǝn mening dedikimning ⱪexiƣa kirgin; bǝlkim u arⱪiliⱪ ana bolup tiklinixim mumkin, — dedi. Abram bolsa Sarayning sɵzini ⱪobul kɵrdi.
Og Sarai sagde til Abram: Se nu, Herren har tillukket mig, at jeg kan ikke føde; kære, gak til min Pige, maaske jeg kunde bygges ved hende; og Abram lød Sarais Røst.
3 Xuning bilǝn Abramning ayali Saray dediki misirliⱪ Ⱨǝjǝrni ɵz eri Abramƣa toⱪalliⱪⱪa apirip bǝrdi (u waⱪitta Abram Ⱪanaan zeminida on yil olturƣanidi).
Saa tog Sarai, Abrams Hustru, Hagar, sin ægyptiske Pige, efter Udløbet af de ti Aar, Abram havde boet i Kanaans Land, og hun gav Abram sin Mand hende til hans Hustru.
4 Abram Ⱨǝjǝrning ⱪexiƣa kirdi wǝ u ⱨamilidar boldi. Əmma u ɵzining ⱨamilidar bolƣinini bilginidǝ, u ayal hojayinini kɵzgǝ ilmas bolup ⱪaldi.
Og han gik til Hagar, og hun undfik; der hun saa, at hun havde undfanget, da blev hendes Frue ringeagtet af hende.
5 Saray Abramƣa ⱪeyidap: — Manga qüxkǝn bu horluⱪ sening bexingƣa qüxsun! Mǝn ɵz dedikimni ⱪuqiⱪingƣa selip bǝrdim; ǝmdi u ɵzining ⱨamilidar bolƣinini kɵrgǝndǝ mǝn uning nǝziridǝ kɵzgǝ ilinmidim. Hǝyr, Pǝrwǝrdigar sǝn bilǝn mening otturimizda ⱨɵküm qiⱪarsun! — dedi.
Da sagde Sarai til Abram: Den Uret sker mig formedelst dig; jeg har givet min Pige i din Favn, og hun ser, at hun har undfanget, og jeg er ringeagtet af hende; Herren skal dømme imellem mig og imellem dig.
6 Abram Sarayƣa: — Mana, dediking ɵz ⱪolungdidur; sanga nemǝ layiⱪ kɵrünsǝ uningƣa xuni ⱪilƣin, — dedi. Buning bilǝn Saray uningƣa ⱪattiⱪliⱪ ⱪilixⱪa baxlidi; buning bilǝn u uning aldidin ⱪeqip kǝtti.
Da sagde Abram til Sarai: Se, din Pige er i din Haand, gør med hende, som dig godt synes; og Sarai ydmygede hende, saa flyede hun fra hendes Aasyn.
7 Əmma Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi uni qɵldiki bir bulaⱪning yenida, yǝni Xur yolining boyidiki bulaⱪning yenidin tepip, uningƣa:
Men Herrens Engel fandt hende ved en Vandkilde i Ørken, ved den Kilde paa Vejen til Sur.
8 Əy Sarayning dediki Ⱨǝjǝr, nǝdin kǝlding, nǝgǝ barisǝn? — dǝp soridi. U jawab berip: — Mǝn hojayinim Sarayning aldidin ⱪeqip qiⱪtim, — dedi.
Og han sagde: Hagar, Sarai' Pige, hvorfra kommer du, og hvorhen gaar du? og hun sagde: Jeg flyr fra min Frue Sarai' Aasyn.
9 Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi uningƣa: — Ayal hojayiningning ⱪexiƣa ⱪaytip berip, uning ⱪol astida bol, — dedi.
Og Herrens Engel sagde til hende: Gak tilbage til din Frue, og ydmyg dig under hendes Hænder.
10 Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi uningƣa yǝnǝ: — Sening nǝslingni xundaⱪ awutimǝnki, kɵplükidin uni sanap bolƣili bolmaydu, — dedi.
Og Herrens Engel sagde til hende: Jeg vil gøre dit Afkom meget mangfoldigt, og det skal ikke tælles for Mangfoldighed.
11 Andin Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi uningƣa: Mana, sǝn ⱨamilidarsǝn; sǝn bir oƣul tuƣup, uningƣa Ismail dǝp at ⱪoyƣin; qünki Pǝrwǝrdigar sening jǝbir-japayingni anglidi.
Og Herrens Engel sagde fremdeles til hende: Se, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael, fordi Herren har hørt din Modgang.
12 U yawa exǝk kǝbi bir adǝm bolidu; uning ⱪoli ⱨǝr adǝmgǝ ⱪarxi uzitilidu, xuningdǝk ⱨǝr adǝmning ⱪoli uningƣa ⱪarxi uzitilidu; u ⱪerindaxlirining udulida ayrim turidu, dedi.
Og han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod hver, og hvers Haand imod ham, og han skal bo Østen for alle sine Brødre.
13 Ⱨǝjǝr ɵz-ɵzigǝ: «Mǝn muxu yǝrdǝ meni Kɵrgüqini arⱪisidin kɵrdüm» dǝp, ɵzigǝ sɵz ⱪilƣan Pǝrwǝrdigarni: «Sǝn meni kɵrgüqi Tǝngridursǝn» dǝp atidi.
Og hun kaldte Herrens Navn, som talede med hende: „Du mit Syns Gud‟; thi hun sagde: Mon jeg her ser efter mit Syn?
14 Xuning bilǝn u ⱪuduⱪ: «Bǝǝr-laⱨay-roy» dǝp ataldi. U Ⱪadǝx bilǝn Bǝrǝd xǝⱨirining ariliⱪididur.
Derfor kaldte man den Kilde: Beer Lakai Roi; se, den er imellem Kades og Bered.
15 Ⱨǝjǝr Abramƣa bir oƣul tuƣup bǝrdi. Abram Ⱨǝjǝr uningƣa tuƣup bǝrgǝn oƣliƣa Ismail dǝp at ⱪoydi.
Og Hagar fødte Abram en Søn, og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.
16 Ⱨǝjǝr Abramƣa Ismailni tuƣup bǝrgǝndǝ Abram sǝksǝn altǝ yaxta idi.
Og Abram var seks Aar og firsindstyve Aar gammel, der Hagar fødte Abram Ismael.

< Yaritilix 16 >