Yaritilix 15
1 Bu ixlardin keyin Pǝrwǝrdigarning sɵz-kalami Abramƣa alamǝt kɵrünüxtǝ kelip: «Əy Abram, ⱪorⱪmiƣin; Mǝn Ɵzüm ⱪalⱪining wǝ zor in’amingdurmǝn» — dedi.
Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn således: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!"
2 Lekin Abram: — Əy Rǝb Pǝrwǝrdigar, manga nemǝ berisǝn? Mana, mǝn balisiz tursam, ɵy-bisatlirimƣa warisliⱪ ⱪilƣuqi muxu Dǝmǝxⱪlik Əliezǝrla bardur, — dedi.
Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."
3 Abram yǝnǝ: Mana, Sǝn manga ⱨeq nǝsil bǝrmiding, mana ɵyümdǝ turuwatⱪanlardin biri manga waris bolidu, dedi.
Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!"
4 Xu ⱨaman Pǝrwǝrdigarning sɵz-kalami uningƣa kelip: «Bu kixi sanga waris bolmaydu, bǝlki ɵz puxtungdin bolidiƣan kixi sanga waris bolidu», — dedi.
Og se, HERRENs Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig."
5 Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar uni taxⱪiriƣa elip qiⱪip: — Əmdi asmanƣa ⱪarap yultuzlarni sana — Ⱪeni, ularni saniyalamsǝnkin?! — dedi. Andin uningƣa: — Sening nǝslingmu xundaⱪ bolidu, — dedi.
Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Således skal dit Afkom blive!"
6 Abram Pǝrwǝrdigarƣa ixǝndi; Pǝrwǝrdigar uningdiki bu [ixǝnqni] uning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi dǝp ⱨesablidi.
Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfærdighed.
7 Yǝnǝ uningƣa: Mǝn bu zeminƣa igǝ ⱪilixⱪa seni Kaldiyǝdiki Ur xǝⱨiridin elip qiⱪⱪan Pǝrwǝrdigardurmǝn, — dedi.
Derpå sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som førte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"
8 Lekin [Abram]: — I Rǝb Pǝrwǝrdigar, mǝn uningƣa jǝzmǝn igǝ bolidiƣinimni ⱪandaⱪ bilimǝn? — dǝp soridi.
Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"
9 [Pǝrwǝrdigar] uningƣa: — Mǝn üqün üq yaxliⱪ bir inǝk, üq yaxliⱪ bir qixi ɵqkǝ, üq yaxliⱪ bir ⱪoqⱪar bilǝn bir kǝptǝr wǝ bir bajka elip kǝlgin, — dedi.
Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"
10 Xunga u bularning ⱨǝmmisini elip, ularning ⱨǝrbirsini yerimdin ikki parqǝ ⱪilip, yerimini yǝnǝ bir yerimiƣa udulmu’udul ⱪilip ⱪoyup ⱪoydi; ǝmma ⱪuxlarni parqilimidi.
Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.
11 Ⱪaƣa-ⱪuzƣunlar taplarning üstigǝ qüxkǝndǝ, Abram ularni ürkütüp ⱨǝydiwǝtti.
Da slog der Rovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.
12 Lekin kün patay degǝndǝ, Abramni eƣir bir uyⱪu basti wǝ mana, uning üstigǝ dǝⱨxǝtlik bir wǝⱨimǝ, tom ⱪarangƣuluⱪ qüxti.
Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.
13 Andin Pǝrwǝrdigar Abramƣa: — Jǝzmǝn bilixing kerǝkki, sening nǝsling ɵzlirining bolmiƣan bir zeminda musapir bolup, xu yǝrdiki hǝlⱪning ⱪulluⱪida bolidu wǝ xundaⱪla, bu hǝlⱪ ularƣa tɵt yüz yilƣiqǝ jǝbir-zulum salidu.
Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År.
14 Lekin Mǝn ularni ⱪulluⱪⱪa salƣuqi xu taipining üstidin ⱨɵküm qiⱪirimǝn. Keyin ular nurƣun bayliⱪlarni elip xu yǝrdin qiⱪidu.
Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.
15 Əmma sǝn bolsang, aman-hatirjǝmlik iqidǝ ata-bowiliringƣa ⱪoxulisǝn; uzun ɵmür kɵrüp andin dǝpnǝ ⱪilinisǝn.
Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.
16 Lekin xu yǝrdǝ tɵt ǝwlad ɵtüp, [nǝsling] bu yǝrgǝ yenip kelidu; qünki Amoriylarning ⱪǝbiⱨlikining zihi tehi toxmidi, dedi.
I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."
17 Xundaⱪ boldiki, kün petip ⱪarangƣu bolƣanda, mana, gɵxlǝrning otturisidin ɵtüp ketiwatⱪan, is-tütǝk qiⱪip turƣan bir otdan bilǝn yalⱪunluⱪ bir mǝx’ǝl kɵründi.
Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.
18 Dǝl xu küni Pǝrwǝrdigar Abram bilǝn ǝⱨdǝ tüzüp uningƣa: — «Mǝn sening nǝslinggǝ bu zeminni Misirning eⱪinidin tartip Uluƣ dǝrya, yǝni Əfrat dǝryasiƣiqǝ berimǝn; yǝni Keniylǝr, Kǝnizziylar, Kadmoniylar,
På den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,
det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,
20 Ⱨittiylar, Pǝrizziylǝr, Rǝfayiylar,
Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,
21 Amoriylar, Ⱪanaaniylar, Girgaxiylar wǝ Yǝbusiylarning yurtini ularningki ⱪilimǝn» dedi.
Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."
