Galatiyaliⱪlarƣa 5
1 Mana, mǝnki Pawlus silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, ǝgǝr silǝr hǝtnǝ ⱪobul ⱪilsanglar, u qaƣda Mǝsiⱨning silǝrgǝ ⱨeqⱪandaⱪ paydisi ⱪalmaydu.
Til Friheden har Kristus frigjort os. Saa staar nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Aag!
Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder.
3 Mǝn hǝtnini ⱪobul ⱪilƣan ⱨǝrbir kixigǝ yǝnǝ agaⱨlandurup ⱨǝⱪiⱪǝtni eytip ⱪoyayki, ularning Tǝwrattiki barliⱪ ǝmr-bǝlgilimilǝrgǝ [toluⱪ ǝmǝl ⱪilix] mǝjburiyiti bardur.
Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.
4 Əy Tǝwrat ⱪanuni arⱪiliⱪ ɵzümni ⱨǝⱪⱪaniy adǝm ⱪilay degǝnlǝr, ⱨǝrbiringlar Mǝsiⱨdin ayrilip, mǝⱨrum bolup, [Hudaning] xapaitidin qiⱪip, yiⱪilip uningdin ⱪaldinglar.
I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden.
5 Qünki Roⱨⱪa tayinip ⱨǝⱪⱪaniyliⱪⱪa baƣlanƣan arzu-armanni etiⱪad bilǝn tǝlpünüp kütmǝktimiz.
Vi vente jo ved Aanden af Tro Retfærdigheds Haab.
6 Qünki Mǝsiⱨ Əysada hǝtnilik küqkǝ igǝ ǝmǝs, hǝtnisizlikmu küqkǝ igǝ ǝmǝs, küqkǝ igǝ bolƣini pǝⱪǝt muⱨǝbbǝt arⱪiliⱪ ix ⱪilidiƣan etiⱪadtur.
Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
7 Silǝr obdan qepip mengiwatⱪanidinglar; biraⱪ kim silǝrni ⱨǝⱪiⱪǝtkǝ itaǝt ⱪilixtin tosuwaldi?
I vare godt paa Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
8 Bundaⱪ ⱪayil ⱪilix amili silǝrni Qaⱪirƣuqidin bolƣan ǝmǝs!
Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
9 «Kiqikkinǝ hemirturuq pütkül hemirni boldurup yoƣinitidu!»
En liden Surdej g syrer hele Dejgen.
10 Ɵzüm Rǝbgǝ ⱪarap ⱪayil boldumki, silǝrmu bu ixta ⱨeq baxⱪiqǝ oyda bolmaysilǝr. Əmma silǝrni ⱪaymuⱪturuwatⱪan kim boluxidin ⱪǝt’iynǝzǝr, u qoⱪum tegixlik jazasini tartidu.
Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
11 Ⱪerindaxlar, ǝgǝr mǝn «hǝtnǝ ⱪilinix kerǝk» dǝp jakarlap yürgǝn bolsam, undaⱪta mǝn bügünki küngiqǝ yǝnǝ nemǝ üqün [Yǝⱨudiylardin] ziyankǝxlikkǝ uqrap kelimǝn? Əgǝr xundaⱪ ⱪilƣan bolsam, «krest bizarliⱪi» yoⱪ ⱪilinatti!
Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvorfor forfølges jeg da endnu? Saa er jo Korsets Forargelse gjort til intet.
12 Silǝrni ⱪutritiwatⱪan bu adǝmlǝr ɵzlirini ahta ⱪiliwǝtsun dǝymǝn!
Gid de endog maatte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
13 Qünki ⱪerindaxlar, silǝr ǝrkinlikkǝ qaⱪirildinglar. Lekin ǝrkinlikinglarni ǝtlǝrning arzu-ⱨǝwǝslirigǝ ⱪanduruxning baⱨanisi ⱪilmanglar, bǝlki meⱨir-muⱨǝbbǝt bilǝn bir-biringlarning ⱪulluⱪida bolunglar.
I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
14 Qünki pütkül Tǝwrat ⱪanuni «Ⱪoxnangni ɵzüngni sɵygǝndǝk sɵygin» degǝn birla ǝmrdǝ ǝmǝl ⱪilinidu.
Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.‟
15 Lekin pǝhǝs bolunglarki, bir-biringlarni qixlǝp tartip yalmap yürüp, bir-biringlardin yutulup kǝtmǝnglar yǝnǝ!
Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!
16 Əmma xuni dǝymǝnki — [Muⱪǝddǝs] Roⱨta menginglar, wǝ xu qaƣda silǝr ǝtlǝrning arzu-ⱨǝwǝslirigǝ yol ⱪoymaysilǝr.
Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.
17 Qünki ǝt Roⱨⱪa zit bolƣan ixlarni arzu ⱪilidu, wǝ Roⱨ ǝtkǝ zit bolƣan ixlarni arzu ⱪilidu. Ular ikkisi bir-birigǝ ⱪarimuⱪarxidur; nǝtijidǝ, ɵzünglar arzu ⱪilƣan ixlarni ⱪilalmaysilǝr.
Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.
18 Wǝⱨalǝnki, silǝr Roⱨning yetǝkqilikidǝ bolsanglar, u qaƣda Tǝwrat ⱪanunining ilkidǝ bolmaysilǝr.
Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
19 Əmdi ǝtning ǝmǝlliri roxǝnki — zinahorluⱪ, buzuⱪluⱪ, napakliⱪ, xǝⱨwaniyliⱪ,
Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,
20 butpǝrǝslik, seⱨirgǝrlik, ɵqmǝnliklǝr, jedǝllǝr, ⱪizƣanquⱪluⱪlar, ƣǝzǝplǝr, riⱪabǝtlixixlǝr, bɵlgünqiliklǝr, guruⱨwazliⱪlar,
Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,
21 ⱨǝsǝthorluⱪlar, ⱪatilliⱪlar, ⱨaraⱪkǝxliklǝr, ǝyx-ixrǝtlǝr ⱪatarliⱪ ixlardur; bu ixlar toƣruluⱪ burunⱪi eytⱪinimdǝk ⱨazir yǝnǝ bir ⱪetim agaⱨlandurimǝnki, bundaⱪ ixlarni ⱪilƣuqilar Hudaning padixaⱨliⱪiƣa mirasliⱪ ⱪilmaydu.
Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
22 Wǝⱨalǝnki, Roⱨning mewisi bolsa meⱨir-muⱨǝbbǝt, xad-huramliⱪ, hatirjǝmlik, sǝwr-taⱪǝt, meⱨribanliⱪ, yahxiliⱪ, ixǝnq-sadiⱪliⱪ,
Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,
23 mɵmin-mulayimliⱪ wǝ ɵzini tutuwelixtin ibarǝt. Muxundaⱪ ixlarni tosidiƣan ⱨeqⱪandaⱪ ⱪanun yoⱪtur.
Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,
24 Lekin Mǝsiⱨkǝ mǝnsup bolƣanlar ǝtlirini, xundaⱪla uningdiki ixⱪlar wǝ ⱨǝm ⱨǝwǝslǝrni tǝng krestligǝn bolidu.
men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.
25 Roⱨta yaxawatⱪan bolsaⱪ, Roⱨⱪa ǝgixip mangayli.
Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!
26 Bir-birimizni rǝnjitip, bir-birimizgǝ ⱨǝsǝt ⱪilip, ⱨakawur xɵⱨrǝtpǝrǝslǝrdin bolmayli.
Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.
