Galatiyaliⱪlarƣa 4
1 Yǝnǝ xuni eytimǝnki: Gǝrqǝ bir bala pütün mülükning igisi bolsimu, mirashor gɵdǝk waⱪitlirida taki atisi bǝlgiligǝn waⱪit toxmiƣuqǝ, u ɵz ɵyidiki ⱪuldin pǝrⱪi bolmaydu. Qünki u yǝnila hojidarlar wǝ bala baⱪⱪuqilarning baxⱪuruxida bolidu.
Men jeg siger: Saa længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3 Xuningƣa ohxax, bizmu gɵdǝk waⱪtimizda, bu dunyadiki «asasiy ⱪaidǝ-ⱪanuniyǝtlǝr» astida ⱪul bolƣaniduⱪ.
Saaledes stode ogsaa vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4 Lekin, waⱪit-saiti toluⱪ toxⱪanda, Huda Ɵz Oƣlini [bu dunyaƣa] ǝwǝtti. U bir ayal kixidin tuƣulƣan, xuningdǝk Tǝwrat ⱪanuni astida tuƣulƣanidi.
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5 Buningdiki mǝⱪsǝt, Huda Tǝwrat ⱪanuni astida yaxiƣan [bizlǝrni] bǝdǝl tɵlǝp ⱨɵrlükkǝ qiⱪirip, bizning oƣulluⱪⱪa ⱪobul ⱪiliniximiz üqündur.
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.
6 Ⱨǝm silǝr Uning oƣulliri bolƣanliⱪinglar üqün, Huda Ɵz Oƣlining: «Abba! Atam!» dǝp qaⱪirƣuqi Roⱨini ǝwǝtip ⱪǝlbimizgǝ saldi.
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
7 Xuning üqün, silǝr ⱨazir ⱪul ǝmǝs, bǝlki oƣulliridursilǝr; oƣulliri bolƣanikǝnsilǝr, Huda arⱪiliⱪ Ɵzigǝ mirashor bolisilǝr.
Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Arving ved Gud.
8 Burun, Hudani tonumiƣan waⱪtinglarda dǝrwǝⱪǝ yalƣan ilaⱨlarning ⱪulluⱪiƣa tutulƣansilǝr.
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
9 Əmdiliktǝ, ⱨazir [ⱨǝⱪiⱪiy] Hudani tonuƣanikǝnsilǝr, — yaki eniⱪraⱪ ⱪilip eytⱪanda, Huda tǝripidin tonulƣanikǝnsilǝr, ǝmdi silǝr nemǝ dǝp bu dunyadiki küqsiz, ǝbjǝⱪ ǝrzimǝs «asasiy ⱪaidǝ-ⱪanuniyǝtlǝr»gǝ ⱪarap yanisilǝr? Ularning ⱪulluⱪiƣa yengiwaxtin ⱪaytixni halamsilǝr?
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
10 Silǝr alaⱨidǝ kün, ay, pǝsil wǝ yillarni etiwarƣa elip hatirilǝxkǝ baxlidinglar!
I tage Vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
11 Mǝn ilgiri silǝrgǝ singdürgǝn ǝjrim bikar ketǝrmikin, dǝp silǝr üqün ǝnsirǝwatimǝn.
Jeg frygter for, at jeg maaske har arbejdet forgæves paa eder.
12 Ⱪerindaxlar, mǝn xuni silǝrdin ɵtünimǝnki, manga ohxax bolunglar; qünki mǝn silǝrgǝ ohxax boldum. Silǝr ǝslidǝ manga ⱨeq azar yǝtküzmigǝnidinglar.
Vorder ligesom jeg, thi ogsaa jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13 Əmma silǝrgǝ mǝlumki, ǝtlirimdiki bir zǝiplik tüpǝylidin, mǝn hux hǝwǝrni silǝrgǝ birinqi ⱪetim yǝtküzgǝnidim.
Men I vide, at det var paa Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14 U qaƣda, ǝtlirimdiki bu zǝiplik silǝrgǝ nisbǝtǝn sinaⱪtǝk bolsimu, lekin silǝr meni kǝmsitmidinglar yaki qǝtkǝ ⱪaⱪmidinglar. Əksiqǝ, meni Huda ǝwǝtkǝn bir pǝrixtini, ⱨǝtta Mǝsiⱨ Əysa ɵzini kütkǝndǝk kütüwaldinglar.
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15 U qaƣdiki bǝht-bǝrikitinglar ǝmdi nǝgǝ kǝtti?! Mǝn silǝrgǝ guwaⱨqi bolup eytalaymǝnki, u qaƣda silǝr mumkin bolsa, manga kɵzliringlarni oyup berixkimu razi idinglar!
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
16 Əmdiliktǝ, silǝrgǝ ⱨǝⱪiⱪǝtni sɵzligǝnlikim üqün düxmininglarƣa aylinip ⱪaldimmu?
Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17 [Mǝn eytip ɵtkǝn] ⱨeliⱪi adǝmlǝr silǝrgǝ ⱪizƣinliⱪ kɵrsitidu, ǝmma niyiti durus ǝmǝs; ular pǝⱪǝt silǝrni [nijatning] sirtiƣa qiⱪirip, ⱪizƣinliⱪinglarni ɵzlirigǝ ⱪaritiwalmaⱪqi.
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
18 Əmma mǝn silǝr bilǝn birgǝ bolƣan waⱪitlardila ǝmǝs, bǝlki daim yahxi ixⱪa ⱪizƣinliⱪ ⱪilixning ɵzi yahxidur, ǝlwǝttǝ.
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos eder.
19 Sɵyümlük balilirim! Mǝsiⱨ silǝrdǝ tɵrǝldürülgüqǝ mǝn silǝr üqün tolƣaⱪ azablirini yǝnǝ bir ⱪetim tartiwatimǝn!
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
20 Mening ⱨazirla yeninglarƣa berip, silǝrgǝ baxⱪiqǝ tǝlǝppuz bilǝn sɵzligüm keliwatidu; qünki bu ǝⱨwalinglar toƣruluⱪ nemǝ ⱪilixni zadila bilmǝywatimǝn!
— ja jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er raadvild over for eder.
21 I Tǝwrat ⱪanunining ilkidǝ yaxaxni halaydiƣanlar, silǝrdin xuni sorap baⱪay, silǝr Tǝwratning ɵzidǝ nemǝ deyilgǝnlikigǝ ⱪulaⱪ salmamsilǝr?
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22 Tǝwratta, Ibraⱨimning ikki oƣli bolup, biri dedǝktin, yǝnǝ biri ⱨɵr ayalidin bolƣan, dǝp hatirilǝngǝn.
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23 Dedǝktin bolƣan oƣul «ǝt bilǝn» tuƣulƣan; ⱨɵr ayalidin bolƣan oƣul bolsa Hudaning wǝdisi arⱪiliⱪ tuƣulƣandur.
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
24 Bu ikki ixni bir ohxitix degili bolidu. Bu ikki ayal [Hudaning insanlar bilǝn] tüzgǝn ikki ǝⱨdisining wǝkilidur. Birinqi ǝⱨdǝ Sinay [teƣidin] kelip, dǝrⱨǝⱪiⱪǝt balilirini ⱪulluⱪta boluxⱪa tuƣidu; mana Ⱨǝjǝr uningƣa wǝkildur;
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: Denne er Hagar.
25 demǝk, Ⱨǝjǝr bolsa Ərǝbistandiki Sinay teƣiƣa simwol ⱪilinip, yǝni bügünki Yerusalemƣa ohxitilidu; qünki u xǝⱨǝr wǝ uning baliliri ⱪulluⱪta turmaⱪta.
Thi „Hagar‟ er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
26 Əmma yuⱪiridin bolƣan Yerusalem ⱨɵrdur, u ⱨǝmmimizning anisidur;
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27 Qünki, [muⱪǝddǝs yazmilarda] mundaⱪ yezilƣan: — «Huxal bol, i pǝrzǝnt kɵrmigǝn tuƣmas ayal! Tǝntǝnǝ ⱪilip yangrat, towla, i tolƣaⱪ tutup baⱪimiƣan! — Qünki ƣerib ayalning baliliri eri bar ayalningkidin kɵptur!»
Thi der er skrevet: „Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og raab, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.‟
28 Əmdi i ⱪerindaxlar, Isⱨaⱪ Hudaning wǝdisidin tuƣulƣandǝk bizmu Hudaning wǝdisi boyiqǝ tuƣulƣan pǝrzǝntlǝrmiz.
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
29 Lekin u qaƣda «ǝtlǝrdin tuƣulƣan» bala «roⱨtin tuƣulƣan» baliƣa ziyankǝxlik ⱪilƣinidǝk, ⱨazir xundaⱪ bolidu.
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
30 Lekin muⱪǝddǝs yazmilarda nemǝ deyilgǝn? Uningda: «Sǝn bu dedikingni oƣli bilǝn ⱪoxup ⱨǝydiwǝt! Qünki dedǝktin tapⱪan oƣul ⱨǝrgiz ⱨɵr ayalingdin bolƣan oƣul bilǝn mirasⱪa ortaⱪ bolmaydu!» dǝp pütülgǝn.
Men hvad siger Skriften: „Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.‟
31 Əmdi, ⱪerindaxlar, biz dedǝkning ǝmǝs, bǝlki ⱨɵr ayalning pǝrzǝntliridurmiz. Mǝsiⱨ bizni ⱨɵrlüktǝ yaxisun dǝp ⱨɵr ⱪildi. Xuning bilǝn uningda tapan tirǝp turunglar wǝ ⱪulluⱪning boyunturuⱪiƣa ⱪaytidin ⱪisilip ⱪalmanglar.
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
