Galatiyaliⱪlarƣa 2
1 Yǝnǝ buningdin on tɵt yil keyin, mǝn Barnabas bilǝn Yerusalemƣa qiⱪtim; Titusnimu ⱨǝmraⱨ ⱪilip bardim.
Senere, efter fjorten Aars Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med.
2 Mǝn bir wǝⱨiygǝ binaǝn xu yǝrgǝ barƣanidim; wǝ mǝn bikar qapmiƣinimni yaki bikar qapmaywatⱪinimni jǝzmlǝxtürüx üqün [Yerusalemdikilǝrning] aldida (ǝmǝliyǝttǝ pǝⱪǝt «jamaǝtning tüwrükliri»dǝklǝrgǝ ayrim ⱨalda) ǝllǝr arisida jakarlaydiƣan hux hǝwǝrni bayan ⱪildim.
Men jeg drog op ifølge en Aabenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, — om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
3 Nǝtijidǝ, ⱨǝtta manga ⱨǝmraⱨ bolƣan Titus Yunanliⱪ bolsimu, hǝtnini ⱪobul ⱪilixⱪa mǝjburlanmidi;
Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,
4 [xu qaƣdiki «hǝtnǝ» mǝsilisi»] bolsa, bizning Mǝsiⱨ Əysada muyǝssǝr bolƣan ⱨɵrlükümizni nazarǝt ⱪilix üqün arimizƣa soⱪunup kiriwalƣan, bizni ⱪulluⱪⱪa qüxürüxmǝkqi bolup, yalƣanqiliⱪ ⱪilƣan sahta ⱪerindaxlar tüpǝylidin bolƣanidi.
nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure paa vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
5 Lekin biz hux hǝwǝrning ⱨǝⱪiⱪiti silǝrdin mǝⱨrum ⱪilinmisun dǝp ularƣa ⱨǝtta bir saǝtqimu yol ⱪoyƣinimiz yoⱪ;
For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed maatte blive varig hos eder.
6 lekin abruyluⱪ ⱨesablanƣan adǝmlǝrdin bolsa (mening ularning nemǝ ikǝnliki bilǝn karim yoⱪ; Huda ⱨeqⱪandaⱪ insanning yüz hatirisini ⱪilmaydu!) — muxu abruyluⱪ [ǝrbablar] dǝp sanalƣanlarning mǝndiki [hux hǝwǝrgǝ] ⱪoxⱪini yoⱪ idi.
Men fra deres Side, som ansaas for at være noget, (hvordanne de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke paa et Menneskes Person; ) — over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
7 Dǝl ǝksiqǝ, hux hǝwǝrni hǝtnǝ ⱪilinƣanlarƣa yǝtküzüx wǝzipisi Petrusⱪa tapxurulƣandǝk, hǝtnisizlǝrgǝ yǝtküzüx wǝzipisi manga tapxurulƣan dǝp tonup yetip
Men tværtimod, da de saa, at jeg har faaet Evangeliet til de uomskaarne betroet, ligesom Peter til de omskaarne,
8 (qünki Petrusni hǝtniliklǝrgǝ rosulluⱪⱪa Küqlǝndürgüqi bolsa, menimu ǝllǝrgǝ [rosul boluxⱪa] küqlǝndürgǝnidi),
(thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskaarne, gav ogsaa mig Kraft dertil for Hedningerne; )
9 manga ata ⱪilinƣan xu meⱨir-xǝpⱪǝtni tonup yǝtkǝn «jamaǝtning tüwrükliri» ⱨesablanƣan Yaⱪup, Kefas wǝ Yuⱨannalar bolsa, silǝr ǝllǝrgǝ beringlar, biz hǝtniliklǝrgǝ barayli dǝp Barnabas bilǝn ikkimizgǝ ⱨǝmdǝmlik ong ⱪolini berixti.
og da de lærte den mig givne Naade at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansaas for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshaand for at vi skulde gaa til Hedningerne og de til de omskaarne;
10 Ularning bizgǝ pǝⱪǝt kǝmbǝƣǝllǝrni untumanglar degǝn birla tǝlipi bar idi; mǝn dǝl bu ixⱪa ⱪizƣin bolup keliwatattim.
kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogsaa just har bestræbt mig for at gøre.
11 Biraⱪ, keyin Petrus Antakya xǝⱨirigǝ kǝlgǝndǝ, uning ǝyiblik ikǝnliki eniⱪ bolƣaqⱪa, mǝn uni yüzturanǝ ǝyiblidim.
Men da Kefas kom til Antiokia, traadte jeg op imod ham for hans aabne Øjne, thi domfældt var han.
12 Qünki Yaⱪupning yenidin bǝzi adǝmlǝr kelixtin ilgiri u yat ǝlliklǝr bilǝn ⱨǝmdastihan bolƣanidi; biraⱪ ular kǝlgǝndǝ, hǝtniliklǝrdin ⱪorⱪup [xu ⱪerindaxlardin] ɵzini tartti.
Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
13 Ⱨǝtta baxⱪa Yǝⱨudiy [ⱪerindaxlar] uning bu sahtiliⱪiƣa ⱪoxulup kǝtti; ⱨǝtta Barnabasmu azdurulup ularning sahtipǝzlikigǝ xerik boldi.
Og med ham hyklede ogsaa de øvrige Jøder, saa at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
14 Əmma mǝn ularning hux hǝwǝrning ⱨǝⱪiⱪiti boyiqǝ durus mangmiƣanliⱪini kɵrüp, ⱨǝmmǝylǝnning aldidila Petrusⱪa: «Sǝn Yǝⱨudiy turup, Yǝⱨudiylarning adǝtliri boyiqǝ yaximay, bǝlki yat ǝlliklǝrdǝk yaxawatisǝn; xundaⱪ turuⱪluⱪ, nemixⱪa sǝn yat ǝlliklǝrni Yǝⱨudiylardǝk yaxaxⱪa zorlimaⱪqimusǝn?» — dedim,
Men da jeg saa, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Paahør: Naar du, som er en Jøde, lever paa hedensk og ikke paa jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
15 wǝ yǝnǝ: «Biz [ikkimiz] tuƣuluximizdinla Yǝⱨudiymiz, «gunaⱨkar dǝp ⱪaralƣan yat ǝlliklǝr»din ǝmǝsmiz,
Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
16 lekin insanning ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilinixini Tǝwrat ⱪanuniƣa ǝmǝl ⱪilixⱪa intilixliri bilǝn ǝmǝs, bǝlki Əysa Mǝsiⱨning etiⱪad-sadaⱪǝtliki bilǝn bolidu, dǝp bilimiz. Xunga Tǝwrat ⱪanuniƣa ǝmǝl ⱪilixⱪa intilix bilǝn ǝmǝs, bǝlki Mǝsiⱨgǝ baƣlanƣan etiⱪad bilǝn ⱨǝⱪⱪaniy ⱪiliniximiz üqün bizmu Mǝsiⱨ Əysaƣa etiⱪad ⱪilduⱪ — qünki ⱨeq ǝt igisi Tǝwrat ⱪanuniƣa ǝmǝl ⱪilixⱪa intilixliri bilǝn ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilinmaydu» — dedim.
men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro paa Jesus Kristus, saa have ogsaa vi troet paa Kristus Jesus, for at vi maatte blive retfærdiggjorte af Tro paa Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Gerninger skal intet Kød blive retfærdiggjort.
17 Əmma Mǝsiⱨtǝ ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilinixⱪa izdǝnginimizdǝ, bizmu «gunaⱨkar» dǝp ispatlanƣan bolsaⱪmu, Mǝsiⱨ ǝmdi gunaⱨning hizmitidǝ bolƣuqimu?! Yaⱪ, ⱨǝrgiz!
Men naar vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, ogsaa selv fandtes at være Syndere, saa er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!
18 Əmma mǝn ǝslidǝ ƣulatⱪan nǝrsilǝrni ⱪaytidin ⱪursam, ɵzümni [Tǝwrat ⱪanuniƣa] hilapliⱪ ⱪilƣuqi dǝp ispatlap kɵrsǝtkǝn bolimǝn.
naar jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.
19 Qünki mǝn Tǝwrat ⱪanuni bilǝn Tǝwrat ⱪanuniƣa nisbǝtǝn ɵldüm; nǝtijidǝ, mǝn Hudaƣa yüzlinip yaxawatimǝn.
Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.
20 Mǝn Mǝsiⱨ bilǝn billǝ krestlǝngǝnmǝn, lekin mana, yaxawatimǝn! Lekin yaxawatⱪini mǝn ǝmǝs, bǝlki mǝndǝ turuwatⱪan Mǝsiⱨdur. Wǝ mening ⱨazir ǝtlirimdǝ yaxawatⱪan ⱨayat bolsa, meni sɵygǝn wǝ mǝn üqün Ɵzini pida ⱪilƣan Hudaning Oƣlining iman-etiⱪadidindur.
Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i Kødet, det lever jeg i Troen paa Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
21 Mǝn Hudaning meⱨir-xǝpⱪitini bikar ⱪiliwǝtmǝymǝn; qünki ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ Tǝwrat ⱪanuni arⱪiliⱪ kelidiƣan bolsa, Mǝsiⱨning ɵlüxi bikardin-bikar bolup ⱪalatti.
Jeg ophæver ikke Guds Naade; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.
