Əzakiyal 47
1 [Ⱨeliⱪi kixi] meni ɵyning dǝrwazisiƣa ⱪayta apardi. Mana, ibadǝthanining bosuƣisidin sular xǝrⱪⱪǝ ⱪarap eⱪip qiⱪiwatatti; qünki ɵyning aldi xǝrⱪⱪǝ ⱪaraytti. Sular ɵyning astidin, ong tǝripidin, ⱪurbangaⱨning jǝnubiy tǝripidin eⱪip qüxǝtti.
Og han førte mig tilbage til Husets Dør, og se, der gik Vand ud under Husets Dørtærskel, imod Østen hen; thi Husets Forside vendte imod Øst; og Vandet løb ned forneden, ud fra den højre Side af Indgangen til Huset, Syd om Alteret.
2 U meni ximalƣa ⱪaraydiƣan dǝrwazisidin qiⱪardi; u meni aylandurup xǝrⱪⱪǝ ⱪaraydiƣan dǝrwazining sirtiƣa apardi; mana, sular ong tǝripidin eⱪip turatti.
Og han førte mig ud ad Vejen gennem den nordre Port og førte mig omkring udenom hen til den ydre Port, den, som vender imod Øst; og se, der rislede Vand ud fra den højre Side af Indgangen.
3 Ⱨeliⱪi kixi ⱪolida ɵlqigüq tanini tutup, xǝrⱪⱪǝ ⱪarap mangdi; u ming gǝz ɵlqidi, andin meni sulardin ɵtküzdi; sular adǝmning oxuⱪiƣa qiⱪatti.
Der Manden gik ud imod Østen, da havde han en Maalesnor i sin Haand; og han maalte tusinde Alen, og han førte mig igennem Vandet, Vand til Anklerne.
4 U yǝnǝ ming gǝz ɵlqidi; andin meni sulardin ɵtküzdi; sular adǝmning tizliriƣa yǝtti. U yǝnǝ ming gǝz ɵlqidi; andin meni sulardin ɵtküzdi; sular adǝmning beligǝ qiⱪatti.
Og han maalte atter tusinde Alen og førte mig igennem Vandet, Vand til Knæerne; og han maalte atter tusinde og førte mig over, Vand til Hofterne.
5 U yǝnǝ ming gǝz ɵlqidi; u mǝn ɵtǝlmǝydiƣan dǝrya bolup qiⱪti; qünki sular ɵrlǝp kǝtti; uningda su üzgili bolatti, u ɵtkili bolmaydiƣan dǝrya bolup qiⱪti.
Og han maalte atter tusinde, da var det blevet en Bæk, hvilken jeg ikke kunde gaa igennem; thi Vandet gik højt, Vand til at svømme i, en Bæk, som man ikke kunde gaa igennem.
6 U mǝndin: «Insan oƣli, buni kɵrgǝnsǝn?» dǝp soridi; andin meni dǝryaning ⱪirƣiⱪiƣa ⱪayturup apardi.
Og han sagde til mig: Har du set det, du Menneskesøn! og han ledte mig og førte mig tilbage langs Bækkens Bred.
7 Ⱪirƣaⱪⱪa ⱪayttim, mana, dǝryaning ⱪirƣiⱪida, u wǝ bu ⱪetida, intayin kɵp dǝrǝhlǝr bar idi.
Idet han førte mig tilbage, se, da stod der saare mange Træer ved Bredden af Bækken, paa denne og paa den anden Side.
8 U manga mundaⱪ dedi: «Bu sular yurtning xǝrⱪigǝ qiⱪidu; xu yǝrdin ular Arabaⱨ tüzlǝnglikigǝ qüxüp, andin dengizƣa kiridu. Ular dengizƣa eⱪip kirixi bilǝn, dengiz suliri saⱪaytilidu.
Og han sagde til mig: Dette Vand gaar ud imod det østre Grænseland og strømmer ned over den slette Mark og gaar ud i Havet; naar det er ført ud i Havet, da blive Vandene friske.
9 Wǝ xundaⱪ boliduki, bu «jüp dǝrya» ⱪaysi yǝrgǝ eⱪip kǝlsǝ, xu yǝrdiki barliⱪ su üzidiƣan janiwarlar yaxaydu; dengizda nurƣun beliⱪlar bolidu; qünki sular xu yǝrgǝ eⱪip kelidu, wǝ dengiz suliri saⱪaytilidu; dǝrya nǝgǝ aⱪsa, xu yǝrning ⱨǝmmisi ⱨayatⱪa igǝ bolidu.
Og det skal ske, at alt levende, som vrimler over alt, hvor Bækken kommer hen, skal leve op, og at der skal være saare mange Fisk; thi naar disse Vande ere komne derhen, blive hine friske, og der bliver Liv over alt, hvor Bækken kommer hen,
10 Wǝ xundaⱪ boliduki, beliⱪqilar dengiz boyida turidu; Ən-Gǝdidin Ən-Əglaimgiqǝ ularning torliri yeyilidiƣan jayliri bolidu; dengiz beliⱪlirining «Ottura dengiz»dikidǝk bǝk kɵp sortliri bolidu;
Og det skal ske, at der skal stak Fiskere ved Siden deraf, fra En-Gedi og indtil En-Eglaim skal der udbredes Fiskegarn, der skal være Fisk der efter sit Slags, som Fisk i det store Hav, saare mange.
11 biraⱪ uning zǝy-sazliⱪliri saⱪaytilmaydu; ular xorluⱪ boluxⱪa tapxurulidu.
Men Sumpene derved og Grøfterne derved, de skulle ikke blive friske, de ere givne hen til Salt.
12 Dǝrya boyida, u wǝ bu ⱪetida, ozuⱪ bolidiƣan ⱨǝrhil dǝrǝhlǝr ɵsidu. Ularning yopurmaⱪliri solaxmaydu, ular mewisiz ⱪalmaydu; ular ⱨǝr ayda yengidin mewilǝydu; qünki uni suƣiridiƣan sular muⱪǝddǝs jaydin qiⱪidu; ularning mewisi ozuⱪ, ularning yopurmaⱪliri dora-dǝrmanlar bolidu.
Og ved Bækken, ved dens Bred, paa denne og paa den anden Side skal der opvokse alle Haande Træer med spiselig Frugt, der skal ikke falde et Blad af noget, og Frugten derpaa skal ikke faa Ende, hver Maaned skulle de bære ny Frugt, thi deres Vande gaa ud fra Helligdommen; og Frugten deraf skal være til Spise og Bladene deraf til Lægedom.
13 Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Tɵwǝndǝ Israilning on ikki ⱪǝbilisigǝ zemin miras süpitidǝ bɵlünüp tǝⱪsim ⱪilinip qegralar ayrilidu; Yüsüpning ⱪǝbilisigǝ ikki ülüx bɵlünidu.
Saa siger den Herre, Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv, for de tolv Israels Stammer; Josef skal have tvende Parter.
14 Mǝn ⱪolumni kɵtürüp ata-bowiliringlarƣa ⱪǝsǝm iqkǝndǝk, silǝr bir-biringlarƣa barawǝrlik bilǝn zeminni miras boluxⱪa bɵlisilǝr; u silǝrgǝ miras bolidu.
Og I skulle tage det til Arv, den ene som den anden, efterdi jeg har opløftet min Haand paa at ville give eders Fædre det; og dette Land skal tilfalde eder som Arv.
15 Zeminning [tɵt] tǝripining qegrasi mundaⱪ: Ximaliy tǝripi, «Ottura dengiz»din baxlinip Hǝtlonning yolini boylap, Zǝdad xǝⱨirining kirix eƣiziƣiqǝ bolidu;
Og dette er Landets Grænse: Paa Nordsiden, fra det store Hav Vejen til Hethlon i Retning ad Zedad.
16 u Hamat, Berotaⱨ, Sibraim (Dǝmǝxⱪ bilǝn Hamatning qegrisining otturisida), Ⱨawranning qegrisida bolƣan Hazar-Ⱨattikon xǝⱨǝrlirini ɵz iqigǝ alidu;
Hamath, Berotha, Sibraim, som ligger imellem Damaskus's Landemærke og imellem Hamaths Landemærke, Hazer-Tikon, som ligger op til Havrans Landemærke;
17 xuningdǝk «Ottura dengiz»din baxlanƣan qegra Ⱨazar-Enanƣiqǝ sozulidu; u Dǝmǝxⱪning qegrisini boylap, Hamatning ximaliy rayonining qegrasiƣa tutixidu; bu bolsa ximaliy tǝripi bolidu.
og Landemærket fra Havet af skal være Hazar-Enon, Damaskus's Landemærke, og i Nord imod Nord til er det Hamaths Landemærke; og dette er Nordsiden.
18 Xǝrⱪ tǝripining qegrisi, Ⱨawran bilǝn Dǝmǝxⱪning otturisidin baxlinip, Gilead wǝ Israil zeminini bɵlüp turidiƣan Iordan dǝryasi bolidu. Silǝr buningdin «Ɵlük dengiz»ƣiqǝ miraslarni bɵlüp ɵlqǝysilǝr. Bu bolsa xǝrⱪ tǝripi bolidu.
Men paa Østsiden, imellem Havran og Damaskus og Gilead paa den ene og imellem Israels Land paa den anden Side, er Jordanen, fra Landemærket skulle I maale indtil det østre Hav; og dette er Østsiden.
19 Jǝnubiy tǝripi bolsa, Tamar xǝⱨiridin Meribaⱨ-Ⱪǝdǝx dǝryasining eⱪinliriƣiqǝ, andin Misir wadisidin «Ottura dengiz»ƣiqǝ sozulidu. Bu jǝnubiy qegra bolidu.
Og Sydsiden imod Sønden skal være fra Tamar til Kivevandet ved Kades, til Bækken ud imod det store Hav; og dette er Sydsiden imod Sønden.
20 Ƣǝrbiy tǝripi bolsa «Ottura dengiz»ning ɵzi, Hamat rayoniƣa kirix eƣiziƣiqǝ bolidu; bu ƣǝrbiy qegrisi bolidu.
Og Vestsiden skal være det store Hav fra Landemærket indtil tværs over for Hamath; dette er Vestsiden.
21 Silǝr bu zeminni Israilning ⱪǝbilisi boyiqǝ ɵz-aranglarda ülüxüxünglar kerǝk.
Og I skulle dele dette Land imellem eder, imellem Israels Stammer.
22 Xundaⱪ bolux kerǝkki, silǝr ɵz-aranglar wǝ aranglarda olturaⱪlaxⱪan, aranglarda baliliⱪ bolƣan musapirlarƣa uni miras boluxⱪa qǝk taxlap bɵlisilǝr; ular silǝrgǝ nisbǝtǝn wǝtinidǝ tuƣulƣan Israillarƣa ohxax boluxi kerǝk. Ular silǝr bilǝn tǝng qǝk taxlap Israil ⱪǝbililiri arisidin miras alsun.
Og det skal ske, at I skulle udlodde det til Arv for eder og for de fremmede, som opholde sig midt iblandt eder, og som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den indfødte iblandt Israels Børn, de skulle tage i Arv med eder midt iblandt Israels Stammer.
23 Musapir ⱪaysi ⱪǝbilǝ arisida olturaⱪlaxⱪan bolsa, silǝr xu yǝrdin uningƣa miras tǝⱪsim ⱪilisilǝr, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
Og det skal ske i den Stamme, hvor den fremmede opholder sig, der skulle I give ham Arv, siger den Herre, Herre.
