Əzakiyal 37
1 Pǝrwǝrdigarning ⱪoli wujudumƣa ⱪondi; Pǝrwǝrdigar meni Roⱨi bilǝn kɵtürüp qiⱪip, bir jilƣining otturisiƣa turƣuzdi; u yǝr sɵngǝklǝrgǝ toldi.
Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;
2 U meni sɵngǝklǝr ǝtrapidin uyaⱪ-buyaⱪⱪa ɵtküzdi; mana, bu oquⱪ jilƣida [sɵngǝklǝr] intayin nurƣun idi; wǝ mana, ular intayin ⱪurup kǝtkǝnidi.
og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.
3 U mǝndin: — I insan oƣli, bu sɵngǝklǝr ⱪaytidin yaxnamdu? — dǝp soridi. Mǝn: — I Rǝb Pǝrwǝrdigar, sǝn bilisǝn, — dedim.
Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"
4 U manga: I insan oƣli, bu sɵngǝklǝr üstigǝ bexarǝt berip mundaⱪ degin: «I ⱪuruⱪ sɵngǝklǝr, Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglanglar!
Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENs Ord!
5 Rǝb Pǝrwǝrdigar bu sɵngǝklǝrgǝ mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn silǝrgǝ bir roⱨ-nǝpǝs kirgüzimǝn, wǝ silǝr ⱨayat bolisilǝr.
Så siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.
6 Mǝn üstünglǝrgǝ pǝy-singirlǝrni salimǝn, silǝrni terǝ bilǝn yapimǝn, silǝrgǝ roⱨ-nǝpǝs kirgüzimǝn; wǝ silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilip yetisilǝr».
Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
7 Xunga mǝn buyrulƣini boyiqǝ bexarǝt bǝrdim; mǝn bexarǝt beriximgǝ, bir xawⱪun kɵtürüldi, mana jalaⱪ-julaⱪ bir awaz anglandi, sɵngǝklǝr jipsilixip, bir-birigǝ ⱪoxuldi.
Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.
8 Mǝn kɵrdum, mana, pǝy-singirlǝr wǝ ǝt ularning üstigǝ kelip ularni ⱪaplidi; biraⱪ ularda ⱨeq roⱨ-nǝpǝs bolmidi.
Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.
9 U manga: — I insan oƣli, roⱨ-nǝpǝskǝ bexarǝt berip mundaⱪ degin: «Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: Tɵt tǝrǝptin xamal kǝlgǝysilǝr, i roⱨ-nǝpǝs, wǝ muxu ɵltürülgǝnlǝr tirilsun üqün ularning üstigǝ püwlǝnglǝr» — dedi.
Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!
10 Xunga mǝn buyrulƣandǝk bexarǝt beriwidim, roⱨ-nǝpǝs ularƣa kirdi-dǝ, ular ⱨayat bolup tik turdi — büyük bir ⱪoxunƣa aylandi.
Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.
11 Wǝ U manga: — I insan oƣli, bu sɵngǝklǝr bolsa Israilning pütün jǝmǝtidur. Mana, ular: «Bizning sɵngǝklirimiz ⱪurup kǝtti, ümidimiz üzüldi; biz tügǝxtuⱪ!» — dǝydu.
Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"
12 Xunga bexarǝt berip ularƣa mundaⱪ degin: «Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn gɵrünglǝrni eqip, silǝrni gɵrünglǝrdin qiⱪirimǝn, i Mening hǝlⱪim, silǝrni Israil zeminiƣa elip kirimǝn;
Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;
13 Mǝn gɵrünglǝrni aqⱪinimda, silǝrni gɵrünglǝrdin qiⱪarƣinimda, i Mening hǝlⱪim, silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilip yetisilǝr.
og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.
14 Wǝ Mǝn Ɵz Roⱨimni silǝrgǝ kirgüzimǝn, silǝr ⱨayat bolisilǝr; wǝ Mǝn silǝrni ɵz zemininglarda turƣuzimǝn; silǝr Mǝnki Pǝrwǝrdigarni xundaⱪ sɵzni ⱪilip, xuni ada ⱪildi, dǝp bilip yetisilǝr».
Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
15 Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
HERRENs Ord kom til mig således:
16 I insan oƣli, bir tayaⱪni elip, uning üstigǝ «Yǝⱨuda wǝ uning ⱨǝmraⱨliri bolƣan Israillar üqün» dǝp yazƣin; yǝnǝ bir tayaⱪni elip, uning üstigǝ «Əfraim wǝ uning ⱨǝmraⱨliri bolƣan pütün Israil jǝmǝtidikilǝr üqün» dǝp yazƣin;
Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!
17 wǝ ularni bir-birigǝ ulap ⱪoy; ular ⱪolungda bir bolsun.
Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.
18 Hǝlⱪimdikilǝr sǝndin: «Bu ixlar bilǝn nemini qüxǝndürmǝkqi bizgǝ dǝp bǝrmǝmsǝn?» dǝp sorisa,
Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"
19 ularƣa: «Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Mana, Mǝn Əfraimning wǝ uningƣa ⱨǝmraⱨ bolƣan Israil ⱪǝbililirining ⱪoli tutⱪan Yüsüpning tayiⱪini elip, uni Yǝⱨudaning tayiⱪiƣa ⱪoxup ulap, ularni birla tayaⱪ ⱪilimǝn; ular Mening ⱪolumda bir tayaⱪ bolidu.
sig så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.
20 Sǝn yazƣan tayaⱪlarni ularning kɵz aldida ⱪolungda tutup ularƣa xundaⱪ degin: —
Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.
21 «Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: «Mana, Mǝn Israil balilirini barƣan ǝllǝr arisidin elip, ularni ⱨǝryandin yiƣip ɵz zeminiƣa epkelimǝn.
Tal så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
22 Mǝn ularni Israil taƣlirining üstidǝ bir ǝl ⱪilimǝn; bir padixaⱨ ularning ⱨǝmmisigǝ padixaⱨ bolidu; ular ⱪaytidin ikki ǝl bolmaydu, yaki ⱪaytidin ikki padixaⱨliⱪⱪa ⱨeq bɵlünmǝydu.
Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.
23 Ular ɵzlirini ⱪaytidin ularning mǝbudliri, lǝnǝtlik ixliri yaki asiyliⱪlirining ⱨeqⱪayisisi bilǝn ⱨeq bulƣimaydu; Mǝn ularni gunaⱨ ɵtküzgǝn olturaⱪlaxⱪan jayliridin ⱪutⱪuzup, ularni paklandurimǝn; ular Mening hǝlⱪim bolidu, Mǝn ularning Hudasi bolimǝn.
De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
24 Wǝ mening ⱪulum Dawut ularƣa padixaⱨ bolidu; ularning ⱨǝmmisining birla padiqisi bolidu; ular Mening ⱨɵkümlirimdǝ mengip, Mening bǝlgilimilirimni tutup ularƣa ǝmǝl ⱪilidu.
Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.
25 Ular Mening ⱪulum Yaⱪupⱪa tǝⱪdim ⱪilƣan, ata-bowiliringlar turup kǝlgǝn zeminda turidu; ular uningda turidu — ular, ularning baliliri, wǝ balilarning baliliri mǝnggü turidu — Mening ⱪulum Dawut ularning xaⱨzadisi bolidu.
De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.
26 Mǝn ular bilǝn aman-hatirjǝmlik beƣixlaydiƣan bir ǝⱨdǝ tüzimǝn; bu ular bilǝn mǝnggülük bir ǝⱨdǝ bolidu; Mǝn ularni jayida makanlaxturup awutimǝn; wǝ Mening muⱪǝddǝs jayimni ular arisiƣa mǝnggügǝ tiklǝymǝn.
Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;
27 Mening turalƣu jayim ularda bolidu; Mǝn ularning Hudasi bolimǝn, ular Mening hǝlⱪim bolidu.
min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
28 Mening pak-muⱪǝddǝs jayim ular arisida mǝnggügǝ tiklǝngǝndǝ, ǝmdi ǝllǝr Ɵzüm Pǝrwǝrdigarning Israilni pak-muⱪǝddǝs ⱪilƣuqi ikǝnlikimni bilip yetidu».
Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig
