Əzakiyal 35
1 Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip xundaⱪ deyildi: —
HERRENs Ord kom til mig således:
2 I insan oƣli, yüzüngni Seir teƣiƣa ⱪaritip, bexarǝt berip uni ǝyiblǝp mundaⱪ degin: —
Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter imod det
3 Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mana, i Seir teƣi, Mǝn sanga ⱪarximǝn; Mǝn ⱪolumni üstünggǝ uzartip, seni bir wǝyranǝ wǝ qɵl-bayawan ⱪilimǝn.
og sig til det: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig til Ørk og Ødemark,
4 Mǝn xǝⱨǝrliringni harabǝ ⱪiliwetimǝn, wǝ sǝn wǝyranǝ bolisǝn; andin sǝn Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisǝn.
dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er HERREN.
5 Qünki sǝn mǝnggügǝ ɵqmǝnlik saⱪlap kǝlgǝnsǝn, Israillarning bexiƣa külpǝt qüxkǝn künidǝ, ⱪǝbiⱨlikning jazalinix waⱪti-saiti toxⱪanda, ularni ⱪiliq küqigǝ tapxurup bǝrgǝnliking tüpǝylidin,
Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden,
6 Xunga Mǝn ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — Mǝn sanga ⱪan tɵkülüxni bekittim; ⱪan seni ⱪoƣlaydu. Sǝn ⱪan tɵküxtin nǝprǝtlǝnmigǝnliking tüpǝylidin, ǝmdi ⱪan seni ⱪoƣlap yüridu.
derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.
7 Mǝn Seir teƣini wǝyranǝ wǝ qɵl-bayawan ⱪilip, uningdin besip ɵtküqi ⱨǝm uningƣa ⱪaytⱪuqini üzüp taxlaymǝn.
Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går;
8 Mǝn uning taƣlirini ɵltürülgǝnliri bilǝn toldurimǝn; sening egizlikliringdǝ, sening jilƣiliringda, sening barliⱪ jiraliringda ⱪiliq bilǝn ɵltürülgǝnlǝr yiⱪilidu.
jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde.
9 Mǝn seni mǝnggügǝ wǝyranǝ ⱪilimǝn; sening xǝⱨǝrliring adǝmzatsiz bolidu; wǝ silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er HERREN.
10 — Qünki sǝn: «Bu ikki ǝl, ikki mǝmlikǝt Meningki bolidu, biz ularƣa igǝ bolimiz» degining tüpǝylidin — gǝrqǝ Mǝn Pǝrwǝrdigar xu yǝrdǝ bolƣan bolsammu —,
Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i Eje!" skønt HERREN var der,
11 ǝmdi Mǝn ⱨayatim bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — Mǝn sening nǝpritingdin qiⱪⱪan aqqiⱪing boyiqǝ wǝ ⱨǝsiting boyiqǝ sanga muamilǝ ⱪilimǝn; Mǝn üstünggǝ ⱨɵküm qiⱪirip jazalixim bilǝn, Mǝn ular arisida Ɵzümni kɵrsitimǝn.
derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg dømmer dig;
12 Xuning bilǝn sening Israil taƣliriƣa ⱪarap: «Ular wǝyran boldi, ular bizgǝ yǝm boluxⱪa tǝⱪdim ⱪilindi» degǝn barliⱪ ⱨaⱪarǝtliringni Mǝn Pǝrwǝrdigarning angliƣinimni sǝnlǝr tonup yetisilǝr.
og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har hørt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: "De er ødelagt, os er de givet til Føde!"
13 Uning üstigǝ aƣzinglarda silǝr Manga ⱪarxi qiⱪip ɵzünglarni qong kɵrsitip, Manga kupurluⱪ ⱪilƣan sɵzünglǝrni kɵpǝytkǝnsilǝr; Mǝn ularni anglidim.
Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg hørte det.
14 Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Pütkül yǝr yüzi xadlinip kǝtkinidǝ, Mǝn seni wǝyranǝ ⱪilimǝn.
Så siger den Herre HERREN: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig;
15 Israil jǝmǝtining mirasi wǝyran ⱪilinƣanda buningdin sǝn xadlanƣiningdǝk, Mǝnmu sanga xundaⱪ ⱪilimǝn; sǝnmu, i Seir teƣi wǝ barliⱪ Edom — silǝrning barliⱪinglar wǝyranǝ bolidu; wǝ [Edomiylar] Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu».
som det var din Glæde, at Israels Huss Arvelod blev Ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er HERREN.
