< Əzakiyal 26 >

1 On birinqi yili, ayning birinqi künidǝ xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
I det ellevte Aar paa den første Dag i ... Maaned kom HERRENS Ord til mig saaledes:
2 I insan oƣli, Turning Yerusalem toƣruluⱪ: «Waⱨ! Yahxi boldi! Əllǝrning dǝrwazisi bolƣuqi wǝyran boldi! U manga ⱪarap ⱪayrilip eqildi; uning wǝyran ⱪilinixi bilǝn ɵzümni toyƣuzimǝn!» degini tüpǝylidin,
Menneskesøn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: »Ha, ha! Folkeslagenes Port er knust; den staar mig aaben; den var rig, men er nu øde!«
3 — Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, i Tur, Mǝn sanga ⱪarximǝn, dengiz dolⱪunlarni ⱪozƣiƣandǝk, kɵp ǝllǝrni sǝn bilǝn ⱪarxilixⱪa ⱪozƣaymǝn;
derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange Folk imod dig, som naar Havet rejser sine Bølger.
4 ular Turning sepillirini bǝrbat ⱪilip, uning munarlirini qeⱪip yoⱪitidu. Uning üstidiki topilirini ⱪirip taxlap, uni taⱪir tax ⱪilip ⱪoyimǝn.
De skal ødelægge Tyrus's Mure og nedbryde Taarnene. Jeg fejer Muldet bort og gør Tyrus til nøgen Klippe;
5 U pǝⱪǝt dengiz otturisidiki torlar yeyilidiƣan jay bolidu; qünki Mǝn xundaⱪ sɵz ⱪildim, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar; u ǝllǝr üqün olja bolup ⱪalidu.
en Tørreplads for Net skal det være ude i Havet, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et Bytte for Folkene.
6 Uning ⱪuruⱪluⱪta ⱪalƣan ⱪizliri ⱪiliq bilǝn ⱪirilidu; xuning bilǝn ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu.
Dets Døtre paa Land skal hugges ned med Sværd; og de skal kende, at jeg er HERREN.
7 — Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn Tur bilǝn ⱪarxilixixⱪa Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar, yǝni «padixaⱨlarning padixaⱨi»ni, atlar, jǝng ⱨarwiliri bilǝn, atliⱪ qǝwǝndazlar, ⱪoxun wǝ zor bir top adǝmlǝr bilǝn ximal tǝripidin qiⱪirip epkelimǝn.
Thi saa siger den Herre HERREN: Se, nordenfra fører jeg mod Tyrus Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og Ryttere og en vældig Hærskare.
8 U ⱪuruⱪluⱪta ⱪalƣan ⱪizlirini ⱪiliq bilǝn soyidu, sanga muⱨasirǝ potǝylirini ⱪuridu, sepilƣa qiⱪidiƣan dɵnglükni yasaydu, sanga ⱪarap ⱪalⱪanlirini kɵtüridu.
Dine Døtre paa Land skal han hugge ned med Sværd; han skal bygge Belejringstaarne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;
9 U sepilliringƣa bɵsküqi bazƣanlarni ⱪaritip tiklǝydu, ⱪoral-paltiliri bilǝn munarliringni qeⱪip ƣulitidu.
sin Murbrækkers Stød skal han rette imod dine Mure og nedbryde dine Taarne med sine Sværd.
10 Uning atlirining kɵplükidin ularning kɵtürgǝn qang-topisi seni ⱪaplaydu; sepilliri bɵsülgǝn bir xǝⱨǝrgǝ bɵsüp kirgǝndǝk u sening ⱪowuⱪliringdin kirgǝndǝ, sepilliring atliⱪ ǝskǝrlǝrning, qaⱪlarning ⱨǝm jǝng ⱨarwilirining sadasi bilǝn tǝwrinip ketidu.
Hans Heste skal myldre, saa Støvet, de rejser, skjuler dig; Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, saa dine Mure ryster, naar han drager igennem dine Porte, som naar man trænger ind i en stormet By.
11 Atlirining tuyaⱪliri bilǝn u barliⱪ rǝstǝ-koqiliringni qǝylǝydu; u puⱪraliringni ⱪiliq bilǝn ⱪiridu, küqlük tüwrükliring yǝrgǝ yiⱪilidu.
Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit Folk skal han hugge ned med Sværdet og styrte dine stolte Støtter til Jorden.
12 Ular bayliⱪliringni olja, mal-tawarliringni ƣǝnimǝt ⱪilidu; ular sepilliringni buzup ƣulitip, ⱨǝxǝmǝtlik ɵyliringni harabǝ ⱪilidu; ular sening taxliring, yaƣaq-limliring wǝ topa-qangliringni dengiz suliri iqigǝ taxlaydu.
De skal rane din Rigdom og gøre dine Handelsvarer til Bytte; de skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten, Tømmer og Ler skal de kaste i Vandet.
13 Mǝn nahxliringning sadasini tügitimǝn; qiltarliringning awazi ⱪaytidin anglanmaydu.
Jeg gør Ende paa dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal ikke mere høres.
14 Mǝn seni taⱪir tax ⱪilimǝn; sǝn torlar yeyilidiƣan bir jay bolisǝn, halas; sǝn ⱪaytidin ⱪurulmaysǝn; qünki Mǝnki Pǝrwǝrdigar xundaⱪ degǝnmǝn, dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
Jeg gør dig til nøgen Klippe, en Tørreplads for Net skal du være. Aldrig mere skal du bygges, saa sandt jeg, HERREN, har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
15 Rǝb Pǝrwǝrdigar Turƣa mundaⱪ dǝydu: — Sǝn ƣulap kǝtkiningdǝ, yarilanƣanlar aⱨ-zarliƣinida, otturungda ⱪirƣin-qapⱪun ⱪilinƣanda, dengizning qǝt yaⱪiliri tǝwrinip kǝtmǝmdu?
Saa siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drønende Fald, ved de saaredes Stønnen, naar Sværd hugger løs i din Midte, skal Strandene skælve.
16 Dengizdiki xaⱨzadilǝr tǝhtliridin qüxüp, tonlirini biryaⱪⱪa taxlap, kǝxtilik kiyim-keqǝklirini seliwetidu; ular ɵzlirini ⱪorⱪunq-titrǝk bilǝn pürkǝydu; ular yǝrgǝ olturup, ⱨeq tohtawsiz titrǝp, sanga ⱪarap sarasimigǝ qüxidu.
Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne lægger de bort, aflægger de brogede Klæder og klæder sig i Sorg; de sidder paa Jorden og skælver uafbrudt, slagne af Rædsel over dig.
17 Ular sǝn üqün bir mǝrsiyǝni oⱪup sanga mundaⱪ dǝydu: — «I aⱨalǝng dengizdikilǝrdin bolƣan, dangⱪi qiⱪⱪan, Dengiz üstidin küqlük ⱨɵküm sürgǝn, Ɵz wǝⱨxǝtliringni barliⱪ dengizda turuwatⱪanlarƣa salƣan xǝⱨǝr! Sǝn wǝ sǝnda turuwatⱪanlar nǝⱪǝdǝr ⱨalak bolƣan!
De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vældig paa Havet, du og dine Borgere, du, der jog Rædsel i alle, som boede der!
18 Ⱨazir sening ƣulap kǝtkǝn kününgdǝ, Dengiz boyidikilǝr titrǝp ketidu; Dengizdiki arallar wǝ ⱪirƣaⱪtikilǝr sening yoⱪ bolup kǝtkiningdin dǝkkǝ-dükkigǝ qüxüp ⱪaldi».
Nu gribes Strandene af Skælven, den Dag du falder, og Havets Øer forfærdes over din Udgang!
19 — Qünki Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mǝn seni adǝmzatsiz xǝⱨǝrlǝrdǝk, harabǝ xǝⱨǝr ⱪilƣinimda, Mǝn üstünggǝ dengiz qongⱪurluⱪlirini qiⱪirip seni qɵkürginimdǝ, Uluƣ sular seni besip yapⱪanda,
Thi saa siger den Herre HERREN: Naar jeg gør dig til en øde By og lige med affolkede Byer, naar jeg fører Verdensdybet over dig, og de vældige Vande skjuler dig,
20 Xu tapta Mǝn seni ⱨangƣa qüxkǝnlǝr bilǝn billǝ qüxürimǝn, Ⱪǝdimki zamandikilǝrning ⱪatariƣa qüxürimǝn; Seni yǝrning tegiliridǝ turƣuzimǝn; Seningdǝ ⱪaytidin adǝmzat bolmasliⱪi üqün, Seni ⱪǝdimki harabilǝr arisiƣa, Ⱨangƣa qüxkǝnlǝr bilǝn billǝ boluxⱪa qüxürimǝn; Biraⱪ tiriklǝrning zeminida bolsa güzǝllik tiklǝp ⱪoyimǝn;
saa støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ældgamle Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;
21 Mǝn seni baxⱪilarƣa bir agaⱨi-wǝⱨxǝt ⱪilimǝn; Sǝn ⱪaytidin ⱨeq bolmaysǝn; Ular seni izdǝydu, biraⱪ sǝn mǝnggügǝ tepilmaysǝn» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal være ude med dig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i Evighed findes, lyder det fra den Herre HERREN.

< Əzakiyal 26 >