Əzakiyal 22
1 Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip xundaⱪ deyildi: —
Herrens ord kom til mig således:
2 Əmdi sǝn, i insan oƣli, ⱪanliⱪ xǝⱨǝr üstigǝ ⱨɵküm qiⱪarmamsǝn? Ⱨɵküm qiⱪarmamsǝn? Əmdi uning yirginqlik ⱪilmixlirini yüzigǝ selip mundaⱪ degin: —
Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle dens Vederstyggeligheder
3 Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Ɵz jaza künining kelixi üqün ɵz iqidǝ ⱪan tɵkküqi xǝⱨǝr, ɵzini bulƣax üqün ɵzigǝ mǝbudlarni yasiƣan xǝⱨǝr —
og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.
4 Sǝn tɵkkǝn ⱪan tüpǝylidin gunaⱨkar boldung, yasiƣan mǝbudlar tüpǝylidin ɵzüngni bulƣiding; sǝn ɵz jaza künliringni yeⱪinlaxturdung, yilliringni toxturdung; xunga Mǝn seni ǝllǝrgǝ rǝswa, barliⱪ mǝmlikǝtlǝrgǝ mazaⱪning obyekti ⱪildim.
Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gør jeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande;
5 Sanga yeⱪindikilǝr ⱨǝmdǝ sǝndin yiraⱪtikilǝr seni mazaⱪ ⱪilidu, i ⱪiya-qiyaƣa tolƣan bǝtnamliⱪ xǝⱨǝr!
fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.
6 Israilning xaⱨzadiliri, ⱨǝr birining ⱨoⱪuⱪidin paydilinip iqingdǝ ⱪandaⱪ ⱪan tɵkkǝnlikigǝ ⱪara!
Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.
7 Sening iqingdǝ ular ata-anisini kɵzgǝ ilmiƣan; aranglarda musapirlarƣa zulum-zumbuluⱪ ⱪilƣan, yetim-yesirlǝr ⱨǝm tul hotunlarƣa uwal ⱪilƣan;
Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.
8 Mening pak-muⱪǝddǝs nǝrsilirimni sǝn kǝmsitkǝn, Mening «xabat kün»lirimni bulƣap buzƣansǝn;
Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.
9 sening iqingdǝ ⱪanƣa tǝxna tɵⱨmǝthor adǝmlǝr bolƣan; ular taƣlar üstidǝ butpǝrǝslik exini yegǝn; sening iqingdǝ ular buzuⱪluⱪ pǝsǝndilik ⱪilƣan;
Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøses Blod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i din Midte;
10 sǝndǝ ɵz atisining nomusiƣa tǝgkǝnlǝr bar; ay kɵrgǝn ⱪiz-ayallarni ayaƣ asti ⱪilƣanlarmu bar.
i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.
11 Birsi ⱪoxnisining ayali bilǝn yirginqlik buzuⱪluⱪ ⱪilƣan; yǝnǝ birsi ɵz kelinini buzup xǝⱨwaniyǝt ⱪilƣan; sǝndǝ bolƣan yǝnǝ birsi ɵz singlisiƣa, yǝnǝ atisining ⱪiziƣa basⱪunqiliⱪ ⱪilƣan.
Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.
12 Ular ⱪan tɵküx üqün arangda «sowƣatlar»ni ⱪobul ⱪilƣan; sǝn ɵsüm-jazanǝ alƣan; sǝn ɵz ⱪoxniliringdin ⱨaramni mǝjburiy yuluwelip, Meni untuƣansǝn — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.
13 Wǝ mana, Mǝn ⱨaramni mǝjburiy yuluwelixingƣa wǝ sǝn ɵz arangda tɵkkǝn ⱪanlarƣa ⱪarap ⱪolumni-ⱪolumƣa urdum!
Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.
14 Mǝn seni bir tǝrǝp ⱪilidiƣan künlǝrdimu yüriking yǝnila toⱪ, ⱪolliring qing turiwerǝmdu? Mǝnki Pǝrwǝrdigar sɵz ⱪildim, Ɵzüm uni ada ⱪilimǝn.
Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat på dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.
15 Mǝn seni ǝllǝr arisiƣa tarⱪitimǝn, mǝmlikǝtlǝr iqigǝ taritimǝn, otturangda bolƣan pǝsǝndilikinggǝ hatimǝ berimǝn.
Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;
16 Əmdi sǝn ɵzüng arⱪiliⱪ ǝllǝrning kɵz aldida bulƣinisǝn, andin Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisǝn.
jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.
17 Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip xundaⱪ deyildi: —
Og HERRESs Ord kom til mig således:
18 I insan oƣli, Israil jǝmǝti Manga huddi daxⱪal bolup qiⱪti; ularning ⱨǝmmisi humdanda ⱪalƣan mis, ⱪǝlǝy, tɵmür wǝ ⱪoƣuxunlardur; ular kümüxning poⱪi bolup qiⱪti.
Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.
19 Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ⱨǝmminglar daxⱪal bolup qiⱪⱪaqⱪa, mana ǝmdi Mǝn silǝrni Yerusalem otturisiƣa yiƣimǝn;
Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;
20 kixilǝr üstigǝ ot püwlǝp, ularni eritip tawlax üqün kümüx, mis, tɵmür, ⱪoƣuxun wǝ ⱪǝlǝyni humdan iqigǝ yiƣⱪandǝk, Mǝn ƣǝzipim wǝ ⱪǝⱨrim bilǝn silǝrni yiƣip [xǝⱨǝr] iqigǝ selip silǝrni eritimǝn.
som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;
21 Xundaⱪ, Mǝn silǝrni yiƣip, ƣǝzipimning otini üstünglǝrgǝ püwlǝymǝn, silǝr uning otturisida erip ketisilǝr;
jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så I smeltes deri.
22 kümüx humdanda eritilgǝndǝk, silǝr xǝⱨǝr otturisida eritilisilǝr; wǝ silǝr Mǝnki Pǝrwǝrdigarning Ɵz ⱪǝⱨrimni üstünglǝrgǝ tɵkkǝnlikimni tonup yetisilǝr.
Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.
23 Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip xundaⱪ deyildi: —
Og HERRENs Ord kom til mig således:
24 I insan oƣli, xǝⱨǝrgǝ mundaⱪ degin: — Ƣǝzǝp qüxkǝn kündǝ sǝn paklandurulmiƣan, yamƣur qüxmigǝn bir zeminsǝn.
Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn og Byger på Vredens Dag,
25 Ɵz oljisini titma ⱪilidiƣan, ⱨɵrkirǝydiƣan xirdǝk ularning pǝyƣǝmbǝrliri uningda suyiⱪǝst ixlitidu; ular janlarni yǝwetidu; hǝzinilǝrni, ⱪimmǝtlik nǝrsilirini buliwalidu; ular uning otturisidiki tul hotunlarni kɵpǝytmǝktǝ.
hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.
26 Uning kaⱨinliri Tǝwrat-ⱪanunumni buzup taxlap, pak-muⱪǝddǝs nǝrsilirimni bulƣiƣan; ular pak-muⱪǝddǝs bilǝn addiy nǝrsilǝrni pǝrⱪ ⱪilmaydu; ular «xabat kün»lirimgǝ kɵzini yumup yüridu; xuning bilǝn ular arisida Manga bǝtnam qaplinidu.
Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.
27 Uning iqidiki xaⱨzadilǝr huddi oljisini titma ⱪilidiƣan bɵrilǝrdǝk; ular ⱪan tɵküxidu, janlarni nabut ⱪilixidu, ⱨaram mǝnpǝǝtni bulixidu.
Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.
28 Uning pǝyƣǝmbǝrliri ularning [ⱪilmixlirini] «ⱨak suwaⱪ» bilǝn aⱪartⱪan, «Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu!» dǝp sahta kɵrünüxlǝrni kɵrüwelip, pal selip yalƣanqiliⱪ yǝtküzidu; lekin Pǝrwǝrdigar ularƣa sɵz ⱪilƣan ǝmǝs.
Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: "Så siger den Herre HERREN!" uden at HERREN har talet.
29 Zemindiki addiy puⱪralarmu jǝbir-zulum ⱪilixip, bulang-talang ⱪilidu; ular ajiz-namratlarni bozǝk ⱪilip, musapirlarƣa zulum selip uwal ⱪilidu.
Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.
30 Mǝn ular arisidin tamni ⱪaytidin yasitip beridiƣan, Meni ularning zeminini wǝyran ⱪiliximdin yanduridiƣan, uning yeriⱪini ǝtküdǝk, Mening aldimda turidiƣan ariqi bir ǝzimǝtni izdǝp kǝldim; biraⱪ ⱨeqbirni tapalmidim.
Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.
31 Xunga Mǝn ⱪǝⱨrimni üstigǝ tɵkimǝn; ƣǝzipimning oti bilǝn Mǝn ularni ⱨalak ⱪilimǝn; Mǝn ularning yollirini ɵz bexiƣa ⱪayturimǝn, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.
