Əzakiyal 11
1 Roⱨ meni kɵtürüp, Pǝrwǝrdigarning ɵyining xǝrⱪiy, yǝni xǝrⱪⱪǝ ⱪaraydiƣan dǝrwazisiƣa apardi; wǝ mana, dǝrwazining bosuƣisida yigirmǝ bǝx adǝm turatti; mǝn ularning otturisida awamning aⱪsaⱪili bolƣan, Azzurning oƣli Jaazaniya ⱨǝm Bǝnayaning oƣli Pilatiyani kɵrdüm.
Saa løftede Aanden mig og bragte mig til HERRENS Hus's Østport, den der vender mod Øst. Og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd, og jeg saa iblandt dem Ja'azanja, Azzurs Søn, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.
2 Wǝ U manga: — I insan oƣli, ⱪǝbiⱨlikni oylap qiⱪⱪuqi, muxu xǝⱨǝrdǝ rǝzil mǝsliⱨǝt bǝrgüqi adǝmlǝr dǝl bulardur.
Og han sagde til mig: »Menneskesøn! Det er de Mænd, som pønser paa Uret og lægger onde Raad op i denne By,
3 Ular: «Ɵylǝrni selix waⱪti yeⱪinlaxti ǝmǝsmu? Bu xǝⱨǝr bolsa ⱪazan, biz bolsaⱪ, iqidiki gɵx» — dǝydu.
idet de siger: «Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, vi Kødet!»
4 Xunga ularni ǝyiblǝp bexarǝt bǝrgin; — Bexarǝt bǝrgin, i insan oƣli! — dedi.
Profetér derfor imod dem, profetér, Menneskesøn!«
5 Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning Roⱨi wujudumƣa urulup qüxüp, manga sɵz ⱪilƣan: «Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu» — degin. «Silǝrning xundaⱪ degininglarni, i Israil jǝmǝti; kɵnglünglǝrgǝ pükkǝn oy-pikringlarni, Mǝn bilimǝn.
Saa faldt HERRENS Aand paa mig, og han sagde til mig: Sig: Saa siger HERREN: Saaledes taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der stiger op i eders Aand.
6 Silǝr muxu xǝⱨǝrdǝ adǝm ɵltürüxni kɵpǝytkǝnsilǝr; silǝr rǝstǝ-koqilarni ɵltürülgǝnlǝr bilǝn toldurƣansilǝr».
Mange har I dræbt i denne By; I har fyldt dens Gader med dræbte.
7 Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Silǝr ɵltürgǝn kixilǝr bolsa, dǝl xu gɵxtur, xǝⱨǝr bolsa ⱪazandur; biraⱪ silǝrni bolsa uningdin tartiwalimǝn.
Derfor, saa siger den Herre HERREN: De, som I dræbte og henslængte i dens Midte, de er Kødet, og Byen er Gryden; men eder vil jeg føre ud af den.
8 Silǝr ⱪiliqtin ⱪorⱪup kǝlgǝnsilǝr, wǝ Mǝn üstünglarƣa bir ⱪiliq qüxürimǝn» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
I frygter for Sværd, og Sværd vil jeg bringe over eder, lyder det fra den Herre HERREN.
9 «Xuning bilǝn Mǝn silǝrni xǝⱨǝrdin tartiwelip, yat adǝmlǝrning ⱪoliƣa tapxurimǝn, silǝrning üstünglardin ⱨɵküm qiⱪirip jazalaymǝn.
Jeg vil føre eder ud af den og give eder i fremmedes Haand, og jeg vil holde Dom over eder.
10 Silǝr ⱪiliqlinip yiⱪilisilǝr; Israil qegralirida üstünglarƣa ⱨɵküm qiⱪirip jazalaymǝn; wǝ silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
For Sværd skal I falde; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder. Og I skal kende, at jeg er HERREN.
11 Bu xǝⱨǝr silǝr üqün «ⱪazan» bolmaydu, ⱨǝm silǝrmu uningki «gɵx»i bolmaysilǝr; Mǝn Israil qegralirida üstünglardin ⱨɵküm qiⱪirip jazalaymǝn.
Byen skal ikke være eder en Gryde, og I skal ikke være Kødet deri; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.
12 Wǝ silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr; silǝr Mening bǝlgilimilirimdǝ yürmigǝn, ⱨɵkümlirim boyiqǝ mangmiƣansilǝr, bǝlki ɵpqɵrǝnglardiki ǝllǝrning ⱨɵkümliri boyiqǝ mangƣansilǝr».
Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedtægter I ikke fulgte, og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter eders Nabofolks Lovbud. —
13 Xundaⱪ boldiki, Mǝn bexarǝt beriwatⱪinimda, Bǝnayaning oƣli Pilatiya jan üzdi. Mǝn düm yiⱪildim: «Aⱨ, Rǝb Pǝrwǝrdigar! Sǝn Israilning ⱪaldisini pütünlǝy yoⱪatmaⱪqimusǝn?» — dǝp ⱪattiⱪ awazda nida ⱪildim.
Men medens jeg profeterede saaledes, døde Pelatja, Benajas Søn. Da faldt jeg paa mit Ansigt og raabte med høj Røst: »Ak, Herre, HERRE, vil du da helt udrydde Israels Rest?«
14 Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
Saa kom HERRENS Ord til mig saaledes:
15 I insan oƣli, Yerusalemda turuwatⱪanlarning: «Pǝrwǝrdigardin yiraⱪ ketinglar! Qünki muxu zemin bizgila miras ⱪilip tǝⱪdim ⱪilinƣan!» degǝn gepi, sening ⱪerindaxliring, yǝni sening ⱪerindaxliring bolƣan sürgünlǝrgǝ ⱨǝm Israilning pütkül jǝmǝtigǝ ⱪaritip eytilƣan.
Menneskesøn! Dine Brødre, dine Medfanger og alt Israels Hus, alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: »De er langt borte fra HERREN, os er Landet givet i Eje!« —
16 Xunga ularƣa mundaⱪ degin: «Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: Gǝrqǝ Mǝn ularni yiraⱪ yǝrlǝrgǝ, ǝllǝr arisiƣa yɵtkiwǝtkǝn ⱨǝm mǝmlikǝtlǝr iqigǝ tarⱪitiwǝtkǝn bolsammu, ular barƣan yǝrlǝrdimu Mǝn Ɵzüm ularƣa kiqikkinǝ bir pak-muⱪǝddǝs baxpanaⱨ bolimǝn».
derfor skal du sige: Saa siger den Herre HERREN: Ja, jeg har ført dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i ringe Maade var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.
17 Xunga mundaⱪ degin: «Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Mǝn silǝrni ǝllǝrdin yiƣimǝn, tarⱪitiwetilgǝn mǝmlikǝtlǝrdin silǝrni jǝm ⱪilimǝn, andin Israil zeminini silǝrgǝ ⱪayturup tǝⱪdim ⱪilimǝn.
Men derfor skal du sige: Saa siger den Herre HERREN: Jeg vil samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene, hvor I er spredt, og give eder Israels Jord.
18 Xuning bilǝn ular u yǝrgǝ ⱪaytip kelidu, ular barliⱪ lǝnǝtlik nǝrsilǝrni ⱨǝm barliⱪ yirginqlik ixlirini u yǝrdin yoⱪ ⱪilidu.
Derhen skal de komme og fjerne alle dets væmmelige Guder og alle dets Vederstyggeligheder;
19 Mǝn ularƣa bir ⱪǝlbni berimǝn, iqinglarƣa yengi bir roⱨni salimǝn; Mǝn ularning tenidin taxtǝk ⱪǝlbni elip taxlaymǝn, ularƣa meⱨrlik bir ⱪǝlbni berimǝn.
jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny Aand; jeg tager Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kødhjerte,
20 Xuning bilǝn ular Mening bǝlgilimilirimdǝ yüridu, Mening ⱨɵkümlirimni qing tutup ularƣa ǝmǝl ⱪilidu. Ular Mening hǝlⱪim bolidu, Mǝn ularning Hudasi bolimǝn.
for at de maa følge mine Vedtægter og holde mine Lovbud og gøre efter dem. Saa skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
21 Biraⱪ kɵngülliri lǝnǝtlik nǝrsilǝrgǝ wǝ yirginqlik ⱪilmixliriƣa beƣixlanƣanlar bolsa, Mǝn ularning yollirini ɵz bexiƣa qüxürimǝn», — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar».
Men hines Hjerter holder sig til deres væmmelige Guder og deres Vederstyggeligheder; dem gengælder jeg deres Færd, lyder det fra den Herre HERREN.
22 Kerublar ⱪanatlirini yaydi, ularning qaⱪliri ɵz yenida turatti; Israilning Hudasining xan-xǝripi ular üstidǝ yuⱪiri turatti;
Saa løftede Keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels Guds Herlighed var oven over dem.
23 wǝ Pǝrwǝrdigarning xan-xǝripi xǝⱨǝrning otturisidin qiⱪip, xǝⱨǝrning xǝrⱪ tǝripidiki taƣ üstidǝ tohtidi.
Og HERRENS Herlighed steg op fra Byen og stillede sig paa Bjerget østen for.
24 Xuning bilǝn Roⱨ meni kɵtürüp, Hudaning Roⱨi bǝrgǝn bu kɵrünüxtǝ meni Kaldiyǝgǝ, yǝni sürgün bolƣanlarƣa apardi; xuan mǝn kɵrgǝn bu kɵrünüx mǝndin kǝtti.
Derpaa løftede Aanden mig og bragte mig ved Guds Aand i Synet til de landflygtige i Kaldæa; og Synet, som jeg havde skuet, steg op og svandt bort.
25 Xuning bilǝn mǝn sürgün bolƣanlarƣa Pǝrwǝrdigar manga kɵrsǝtkǝn barliⱪ ixlarni sɵzlǝp bǝrdim.
Saa kundgjorde jeg de landflygtige alle de Ord, HERREN havde aabenbaret mig.
