Əzakiyal 1
1 Ottuzinqi yili, tɵtinqi ayning bǝxinqi künidǝ, mǝn Kewar dǝryasiƣa sürgün ⱪilinƣanlar arisida turƣan mǝzgildǝ, mana asmanlar eqilip, mǝn Hudaning alamǝt kɵrünüxlirini kɵrdüm.
Og det skete i det tredivte Aar, i den fjerde Maaned, paa den femte Dag i Maaneden, da jeg var midt iblandt de bortførte ved Floden Kebar, at Himlene aabnedes, og jeg saa Syner fra Gud.
2 Tɵtinqi ayning bǝxinqi küni — Yǝⱨoakinning sürgün bolƣanliⱪining bǝxinqi yili idi —
Paa den femte Dag i Maaneden (det var i det femte Aar, efter at Kong Jojakin var bortført),
3 Kaldiylǝrning zeminida, Kewar dǝryasi boyida, Buzining oƣli Əzakiyal kaⱨinƣa Pǝrwǝrdigarning sɵzi kǝldi — xu yǝrdǝ Pǝrwǝrdigarning ⱪoli uning wujudiƣa ⱪondi.
da kom Herrens Ord til Præsten Ezekiel, Busis Søn, i Kaldæernes Land, ved Floden Kebar; og Herrens Haand kom over ham der.
4 Mǝn kɵrdüm, mana! Ximaldin boran-qapⱪun kɵtürüldi; yoƣan bir bulut wǝ uni orap turƣan bir ot, uning ǝtrapida bir yoruⱪluⱪ julalinip turatti; otturisidin, yǝni xu ot iqidin, issiⱪtin julalanƣan parⱪiraⱪ mistǝk bir kɵrünüx kɵründi.
Og jeg saa, og se, der kom et Stormvejr af Norden, en stor Sky og Ild, som slyngede sig sammen, og med en Glans trindt omkring; og midt ud af den var der som et Syn af glødende Malm, midt ud af Ilden.
5 Yǝnǝ uning otturisidin, tɵt ⱨayat mǝhluⱪ kɵründi; ularning kɵrünüxi xundaⱪ idiki: — ularda insanning ⱪiyapiti bar idi;
Og midt ud af den saas en Skikkelse af fire levende Væsener, og dette var deres Udseende: De havde et Menneskes Skikkelse.
6 ularning ⱨǝrbirining tɵttin yüzi bar idi; ⱨǝrbirining tɵttin ⱪaniti bar idi.
Og ethvert af dem havde fire Ansigter og ethvert fire Vinger.
7 Ularning tüptüz putliri bar idi; tapanliri bolsa mozayning tuyaⱪliriƣa ohxaytti; ular parⱪiritilƣan mistǝk parlap turatti.
Og deres Ben vare lige Ben, og deres Bens Fod var som en Kalvefod, og de vare skinnende som blankt Kobber at se til.
8 Tɵt yenida, ⱪanatliri astida insanningkidǝk birdin ⱪoli bar idi; tɵtisining ⱨǝrbirining tɵttin yüzi wǝ tɵttin ⱪaniti bar idi;
Og der var Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde alle fire deres Ansigter og deres Vinger.
9 ularning ⱪanatliri bir-birigǝ tutax idi; ular yürgǝndǝ ⱨeqyaⱪⱪa burulmaytti; ular ⱨǝmmisi udul aldiƣa yürǝtti.
Deres Vinger vare sammensluttede, den ene til den anden; de vendte sig ikke, naar de gik, de gik hver lige frem for sig.
10 Ularning yüz kɵrünüxliri insanningkidǝk idi; u tɵtisining ong tǝripidǝ xirningkidǝk yüzi bar idi; tɵtisining sol tǝripidǝ buⱪiningkidǝk yüzi bar idi; tɵtisining bürkütningkidǝk yüzimu bar idi.
Og deres Ansigt lignede et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt havde alle fire til højre, og en Okses Ansigt havde alle fire til venstre, og en Ørns Ansigt havde alle fire.
11 Ularning yüzliri ǝnǝ xundaⱪ idi. Ⱪanatliri yuⱪirida kerilip turatti; ⱨǝrbirining ikki ⱪaniti ikki tǝripidiki mǝhluⱪning ⱪanitiƣa tutixatti; yǝnǝ ikki ⱪaniti ɵz tenini yepip turatti.
Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende sammensluttende, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.
12 Ularning ⱨǝrbiri udulƣa ⱪarap mangatti; ularda bolƣan roⱨ nǝgǝ barimǝn desǝ, ular xu yǝrgǝ mangatti; ular mangƣanda ⱨeqⱪaysi tǝrǝpkǝ burulmaytti.
Og de gik hver lige frem for sig; hvorhen Aanden vilde gaa, gik de, de vendte sig ikke, naar de gik.
13 Ⱨayat mǝhluⱪlarning ⱪiyapiti bolsa, kɵyüp yalⱪunlap turƣan otning qoƣidǝk, mǝx’ǝllǝrdǝk idi; muxu ot uyan-buyan aylinip mǝhluⱪlar arisida yürǝtti; ot intayin yalⱪunluⱪ idi, ottin qaⱪmaⱪlar qeⱪip turatti;
Og hvad de levende Væseners Skikkelse angaar, da var deres Udseende som glødende Kul, der brænde som Blus, at se til; Ilden for hid og did imellem de levende Væsener; og den skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.
14 ⱨayat mǝhluⱪlar qaⱪmaⱪtǝk pal-pul ⱪilip uyaⱪtin-buyaⱪⱪa yügürüp turatti.
Og de levende Væsener løb frem og tilbage som Lynglimt at se til.
15 Mǝn ⱨayat mǝhluⱪlarƣa ⱪaridim, mana ⱨayat mǝhluⱪlarning ⱨǝrbirining yenida yǝrdǝ turidiƣan, ularning yüzigǝ udullanƣan birdin qaⱪ turatti;
Og jeg saa de levende Væsener, og se, der var et Hjul paa Jorden hos ethvert af de levende, imod de fire Sider.
16 qaⱪlarning xǝkli wǝ yasilixi beril yaⱪutning kɵrünüxidǝ idi; tɵtisining birhilla kɵrünüxi bar idi; ularning xǝkli wǝ yasilixi bolsa, qaⱪning iqidǝ qaⱪ bardǝk idi.
Hjulenes Udseende og Arbejdet paa dem var som Synet af en Krysolit, og alle fire vare efter een Skikkelse; og deres Udseende og Arbejdet paa dem var, som om et Hjul var i det andet.
17 Mǝhluⱪlar mangƣanda, ular yüzlǝngǝn tɵt tǝripining ⱨǝmmisigǝ udul mangatti; mangƣanda ular ⱨeq burulmaytti.
Naar de skulde gaa, gik de imod deres fire Sider; de vendte sig ikke, naar de gik.
18 Qaⱪlarning ultangliri bolsa, intayin egiz ⱨǝm dǝⱨxǝtlik idi; ular tɵtisining ultanglirining pütün ǝtrapi kɵzlǝr bilǝn tolƣanidi.
Og de havde Fælger, høje og frygtelige, og deres Fælger vare fulde af Øjne trindt omkring paa dem alle fire.
19 Ⱨayat mǝhluⱪlar mangƣanda, qaⱪlar ularƣa yandixip mangatti; ⱨayat mǝhluⱪlar yǝrdin kɵtürülgǝndǝ, qaⱪlarmu kɵtürülǝtti.
Og naar de levende Væsener gik, gik Hjulene hos dem; og naar de levende hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig.
20 Roⱨ nǝgǝ mang desǝ, ular xu yǝrgǝ mangatti — demǝk, ularning roⱨi [Roⱨⱪa] ǝgixip mangatti. Qaⱪlar ular bilǝn tǝng kɵtürülǝtti; qünki mǝhluⱪlarning roⱨi qaⱪlirida idi.
Hvorhen Aanden vilde gaa, gik de — derhen vilde Aanden gaa; og Hjulene hævede sig op ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene.
21 Mǝhluⱪlar mangƣanda, qaⱪlarmu mangatti; mǝhluⱪlar tohtiƣanda, qaⱪlarmu tohtaytti; ular yǝrdin kɵtürülginidǝ, qaⱪlarmu ularƣa ⱪoxulup tǝng kɵtürülǝtti; qünki ⱨayat mǝhluⱪlarning roⱨi qaⱪlarda idi.
Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene.
22 Ⱨayat mǝhluⱪlarning baxliri üstidǝ bir yoƣan kɵz yǝtküsiz gümbǝzgǝ ohxaydiƣan bir nǝrsǝ turatti; u hrustaldǝk dǝⱨxǝtlik parⱪirap, ularning bexi üstidǝ yeyilip turatti.
Og over Hovederne af de levende Væsener var der som en udstrakt Befæstning, af Udseende som blændende Krystal, den var udbredt oven over deres Hoveder.
23 Bu gümbǝzdǝk nǝrsining astida ularning ⱪanatliri kerilip, bir-birigǝ tegixip turatti; ⱨǝrbir mǝhluⱪning ɵz tenining ikki yenini yapidiƣan ikkidin ⱪaniti bar idi.
Og under den udstrakte Befæstning vare deres Vinger strakte lige ud, den ene imod den anden; ethvert af dem her havde to til at dække, og ethvert af dem der havde to til at dække deres Kroppe.
24 Ular mangƣanda, mǝn ⱪanatlirining sadasini anglidim — u uluƣ sularning xarⱪiriƣan sadasidǝk, Ⱨǝmmigǝ Ⱪadirning awazidǝk — ⱪoxunning yürüx ⱪiliwatⱪan qaƣdiki sürǝn-xawⱪunlirining sadasidǝk idi; ular tohtap turƣan qaƣlarda, ular ⱪanatlirini tɵwǝngǝ qüxürǝtti.
Og jeg hørte deres Vingers Lyd som en Lyd af store Vande som Lyden af den Almægtige, naar de gik, et Bulders Lyd som Lyden af en Hær; naar de stode stille, lode de deres Vinger synke.
25 Wǝ ularning bexi üstidiki gümbǝzdǝk nǝrsǝ üstidin bir awaz anglandi. Ular tohtap turƣan qaƣlarda, ular ⱪanatlirini tɵwǝngǝ qüxürǝtti.
Og der hørtes en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stede stille, lode de deres Vinger synke.
26 Ularning bexi üstidiki gümbǝzdǝk nǝrsǝ üstidǝ, kɵk yaⱪut kǝbi bir tǝhtning siymasi turatti; bu tǝht siymasining üstidǝ, tolimu yuⱪirida, insan ⱪiyapitidǝ kɵrüngǝn bir zat turatti.
Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var der en Skikkelse af en Trone, der saa ud som Safir, og over Tronens Skikkelse var der atter en Skikkelse som et Menneske at se til, der ovenover.
27 Wǝ mǝn bu zatni belining üsti tǝripining turⱪi mistǝk parⱪirƣan, ǝtrapini ot orap turƣan ⱪiyapǝttiki bir kɵrünüxtǝ kɵrdüm; wǝ belining asti tǝripining turⱪi, otning ⱪiyapitidǝ idi, uning ǝtrapida küqlük yoruⱪluⱪ turatti.
Og jeg saa som et Syn af gloende Malm, som Udseendet af Ild indadtil, trindt omkring; fra hans Lænder at se til og opad, og fra hans Lænder at se til og nedad, saa jeg som Udseendet af Ild, med en Glans trindt der omkring.
28 Bu ǝtrapida turƣan küqlük yoruⱪluⱪning kɵrünüxi bolsa, yamƣurluⱪ künidiki bulutta pǝyda bolƣan ⱨǝsǝn-ⱨɵsǝnning kɵrünüxidǝk idi. Bu bolsa Pǝrwǝrdigarning xan-xǝripining ⱪiyapitining kɵrünüxi idi. Buni kɵrüpla mǝn düm yiⱪildim; wǝ mǝn sɵzlǝwatⱪan birsining awazini anglidim.
Som Udseendet af Regnbuen, naar den er i Skyen paa Regnens Dag, saaledes var Udseendet af Glansen trindt omkring; dette var Udseendet af Herrens Herligheds Skikkelse; og jeg saa det, og jeg faldt ned paa mit Ansigt og hørte en Røst, som talte.
